Connery

The Godfather til PS2

Velkommen til Corleone familien. Efter et liv med småjobs og simpelt tyveri er du endelig blevet accepteret af Amerikas mest berømte kriminelle organisation.

5 ud af 6 stjerner
Indledning
The Godfather til PS2
Spillet er udkommet til PS2, Xbox, PC og det er på vej til PSP og Xbox360. Her har vi kigget nærmere på PS2 udgaven. Spillet er med engelsk tale og dansk tekst.

The Godfather er en historie omkring familie, respekt og loyalitet og er baseret på Mario Puzos bog og Paramount Pictures film. Filmen havde nogle af Hollywoods bedste skuespillere i hovedrollerne, og flere af dem har hjulpet til med spillet. Alle karakterer i spillet ligner deres filmkarakterer og nogle har endda tale fra de oprindelige skuespillere. Dette inkluderer Marlon Brando som Don Vito Corleone, James Caan som Sonny Corleone og Robert Duvall som consigliore Tom Hagen.

Undertegnede har set filmen et par gange, men jeg har valgt ikke at bedømme spillet ud fra hvad jeg synes filmen, men ud fra hvad jeg synes om spillet og historien i spillet.
ANNONCE
The Godfather til PS2
Historie
Du bliver en del af Corleone familien og opnår respekt via dine bedrifter imens du kravler op af rangstigen for til sidst at ende som Don i et levende New York i årene 1945-1955. Respekt, loyalitet og frygt er nøgleordene.
Man har mulighed for at påvirke historien gennem de valg man træffer undervejs i spillet.

Gameplay
Spillet er af typen third-person action som også kendes fra populære spil som Grand Theft Auto Vice City og Grand Theft Auto San Andreas.
Man starter med at lave sin egen gangster, det gælder alt fra hårfarve over øjenbryn til hvilket tøj han skal have på.

Respekt er alfa og omega i spillet. Det påvirker din position i familien, din status hos politiet og meget mere. Respekt måles i respektpoint. Disse point optjenes hvis du klarer opgaver for Corleone familien, overtager virksomheder og forretninger, udfører lejemord, dræber dem der kommer i vejen for dig, bestikker politiet og laver kups. Generelt bare være en "god" gangster.
Respektpoint omsættes så til færdighedspoint. Du bestemmer selv hvilken færdighed disse point skal bruges på, for eksempel forbedring af skydefærdighed.
ANNONCE
The Godfather til PS2
Der er masser af virksomheder (ofte med tilhørende baglokale med mere lyssky aktiviteter) der skal overtages. Man skal dog passe på med ikke at genere en af de andre familier for meget, så starter de et gangsteropgør mod dig, som kun kan neutraliseres ved at betale korrupte FBI folk eller ved at bombe en af familiens andre virksomheder. Endelig kan man udføre røverier på varevogne og banker.

Grafik
Grafikken er flot. Det er noget af det flotteste undertegnede har set til PS2. Der er mange filmsekvenser. Disse er animerede udgaver af scener fra den originale film, og det er virkelig lykkedes for EA at dem til at ligne karaktererne fra filmen.

Lyd
Lyden fungerer rigtgt godt, og skuespillerne gør et rigtig godt arbejde med hensyn til stemmerne. Soundtracket er det samme som i filmen. Når man bevæger sig rundt i spillet er der masser af baggrundslyde der falder naturligt ind i det der sker på skærmen.

Konklusion
The Godfather er absolut et spil der falder i undertegnedes smag. Grafikken er flot og lyden supplerer godt. Spillet er ikke helt så udfordrende og omfangsrigt som Grand Theft Auto Vice City og Grand Theft Auto San Andreas som man naturligt vil komme til at sammenligne det med. Jeg er endnu ikke kommet til det punkt, hvor spillet er begyndt at kede mig. Det er ellers et punkt jeg hurtigt kommer til i mange andre spil.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce