Connery

The Godfather Part I+II nyrestaureret

CinemaxX løfter tæppet for en repremiere af Francis Ford Coppolas to mesterværker og byder på Danmarks første digitale fremvisning i 4K, på landets bedste og nyeste udstyr.

Paramount Pictures - The Godfather Part I+II nyrestaureret Paramount Pictures

Coppola's rigt tekstureret fortælling om Amerika set gennem øjnene på et forbrydersyndikat, bliver anset som de bedste film, der nogensinde er lavet. Nu kan disse mesterværker opleves nyrestaureret og i digital version for første gang på det store lærred.

 


The Godfather får premiere i 4K den 30. september, 2010.




The Godfather part II får premiere i 2K den 7. oktober, 2010.

ANNONCE
Paramount Pictures - The Godfather Part I+II nyrestaureret Paramount Pictures

The Godfather filmene har altid haft et ældet udseende, med et let, blødt og gyldent skær, men trilogien befandt sig i en endnu mere sørgelig forfatning; beskidt, ridset, knækket og sat sammen med tape - små dele af filmen var endda smidt væk.

Paramount Pictures satte i 2007 en restaurering af trilogien i gang. De bedste eksperter har været med at rense og kalibrere de tre film billede for billede og med assistance fra både Francis Ford Coppola og fotografen Gordon Willis, kan filmene atter opleves som ved premieren.

CinemaxX byder i denne sammenhæng på muligheden for at opleve landets første digitale version.

ANNONCE
The Godfather

I 1920erne spredtes den sicilianske mafia - La Cosa Nostra - til store dele af verden. Især USA og Australien blev hjemsted for den organiserede kriminalitet, som fulgte i kølvandet på de italienske immigranter. I Francis Ford Coppola's mesterværk med Marlon Brandon som familiens overhoved, opleves den sicilianske familie, Corleones, op- og nedture fra magten i den organiserede kriminalitet i USA.




Da vi møder familien Corleone, styrer familiens overhoved ”Don”, Vito Corleone, forretningerne på traditionel vis, mens han ser til at tiderne skifter og nye loyalitet opstår. Don kontaktes af narko-dealeren Virgil Sollozzo, der ønsker familiens beskyttelse til hans forretninger, men da Don afviser Sollozzo starter en blodig og voldsom gangsterkrig, der får skæbnesvangre konsekvenser for begge familier.




The Godfather
er en uundgåelig klassiker; et sandt mesterværk i hændelse og handling, i struktureret brug af overordnede temaer samt ikke mindst i storslåede skuespilpræstationer. Det er en historie om Amerika; ikke blot som et land af stolte immigranter, men om hvordan den amerikanske drøm rummer grænseløs potentiale for korruption.

 


Filmen modtog 3 Oscars i 1972, for bedste film, bedste manus og bedste skuespiller, Marlon Brando.

ANNONCE
The Godfather - Trailer
The Godfather Part II

The Godfather sagaen, fortsætter stærkt, og strækker sig over to generationer af magthavere i Corleone-familien. Instruktør Francis Ford Coppola fortæller to historier i part II: Vi følger den unge Vito Corleone opvækst på Sicilien og i det tidlige 20’ende århundredes New York. Samt får historien om Michael Corleone, der bliver den nye boss og i 1950’erne forsøger at udvikle familieforretningerne til også at dække Las Vegas, Hollywood og Cuba.




Det er en kompromisløs fortælling om skæbnesvangre forpligtelser i forhold til ambitioner og blod.


The Godfather Part II er en overvældende stor og visionær film, der uden tvivl anses som den bedste efterfølger, der nogensinde er lave. Filmen modtog i 1974 i alt seks Oscars, herunder for bedste film.

ANNONCE
The Godfather Part II - Trailer
Paramount Pictures - The Godfather Part I+II nyrestaureret Paramount Pictures

Bag om...

Godfather-filmene har haft stor betydning for populærkulturen. På trods af, at filmhistorien vrimler med fortællinger om gangstere, repræsenterer The Godfather et stilskred for genren.

Som kontrast til tidligere film, der udelukkende havde behandlet mafiaen set fra perspektivet af en oprørt udenforstående, tog The Godfather sit udspring i og indefra organisationen og portrætterede gangstere som komplekse karakterer med psykologisk dybde. Det var nyt!

Yderligere er forståelsen af mafiaen-bevægelsen som en feudal organisation med ’the don’ som både beskytteren af ’de små fisk’ og samtidig også den barske herrer, som indkasserer den loyalitet og de tjenester der fulgte med hans service, blevet en alment kendt trope.

På grund af The Godfather-filmenes status og betydning er det også muligt at finde referencer til disse værker i utallige andre kulturprodukter. Disse referencer findes i satirer, parodier, comic bøger og selvfølgelig andre film lige fra klassikere som ’Star Wars’ og nyere komedier som ’’Analyze This’ og flere af filmens replikker er stemt ind som filmhistoriens bedste.

ANNONCE
Paramount Pictures - The Godfather Part I+II nyrestaureret Paramount Pictures

Restaurering

Warner Bros’ Motion Picture Imaging (MPI) har udviklet den digitale teknologi, der gør det muligt ikke alene at lave nye digitale kopier af beskadiget og ældet film negativer, men at genskabe dem til deres originale kvalitet - til at korrigere falmede farver, udviskede motiver og ulden lyd.

Pludselig kan de gamle klassikere også leve op til nutidens forøgede krav til billede og lydkvalitet.

En restaurering af en film starter med, at man skaber en digital kopi af filmens originale negativ. Dette er ikke nemt. Nogle negativer er fysisk skadet med ridser og revner - nogle endda samlet med tape og går nemt i stykker under scanningen, hvis man ikke passer gevaldigt på.

Når den digitale kopi er lavet går MPI straks i gang med at plukke den i småstykker. En gruppe af teknikere arbejder på farve korrektionen en anden på at fjerne skidt og ridser. Og da målet jo er at genskabe filmen, som den oprindelig var, går en tredje gruppe i gang med at sikre at alle de rigtige negativer findes, at filmen også er komplet, hvis dette ikke er tilfældet - og det er sjældent - går de i gang med at finde dem.

ANNONCE
Paramount Pictures - The Godfather Part I+II nyrestaureret Paramount Pictures


I tilfældet med ’The Godfather’ var negativet i et utrolig dårlig stand. Billederne var mørke, udvaskede og manglede fuldstændig detaljer. Selve filmen var beskidt, ridset og revet i stykker.

Efter et års arbejde fremstod filmens i en tilstand, der er helt på linje med, da den fik premiere i 1972: rig på farve og kontrast og Francis Ford Coppola skulle efter den første digitale visning, have ytret, at filmen ikke har set så godt ud siden 1972, da den første gang blev screenet.



ANNONCE
Paramount Pictures - The Godfather Part I+II nyrestaureret Paramount Pictures


Under restaureringen, er der arbejdet med samme opløsning, som det originale negativ; typisk 4096 +3112 pixel, eller som man siger internt i branchen 4K. 4K lyder ikke af meget, hvis man taler om standard for et digital kamera, men når det drejer sig om levende billeder, er det en storslået bedrift.

En enkelt frame i 4K kan fylde 50 MB og med 22/24 billeder i sekundet løber det hurtigt op. Som et eksempel kræver opbevaringen af The Godfather trilogien en kapacitet på 160. Men en ting er at opbevare store filer, noget andet er at flytte rundt med dem.


ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce