Connery

The Fifth Estate [Anmeldelse]

Først kom Facebookfilmen om Mark Zuckerberg, så kom Apple filmen om Steve Jobs og nu kommer WikiLeaks filmen om Julian Assange

4 ud af 6 stjerner
Nordisk Film - The Fifth Estate [Anmeldelse] Nordisk Film
Året er 2007, i Berlin møder den unge tyske computernørd Daniel Domscheit-Berg (Daniel Brühl) en australsk aktivist ved navn Julian Assange (Benedict Cumberbatch), der har en ambition om vælte verden, ved at poste fortroligt materiale fra div. regeringer og koncerner på sin hjemmeside; WikiLeaks. Assange fortæller, at hjemmesiden har hundredvis af frivillige medhjælpere, der hjælper til med at researche og kode siden, men det viser sig hurtigt at Julian er den eneste medarbejder, da han nærmest er panisk angst og paranoid overfor, hvem han kan stole på og derfor vælger han at gøre det hele selv. Men Daniel får ham overtalt til at stole på sig og sammen skaber de overskrifter der ryster verden. Med tiden finder Daniel ud af, at Julian som barn var en del af en sekt kaldet ”The Family” og at hans nærmest sygelige trang til få andres hemmeligheder frem i lyset, måske i virkeligheden bunder i alle de hemmeligheder, han selv går og gemmer på.
ANNONCE
Nordisk Film - The Fifth Estate [Anmeldelse] Nordisk Film
De næste 2 år har WikiLeaks den ene sensationsnyhed efter den anden. Samtidigt begynder Assanges excentriske væremåde og kæmpemæssige ego at tære på deres partnerskab og da de pludselig får over en kvart million top hemmelige dokumenter fra den amerikanske regering, som kan koste mennesker livet, hvis de bliver offentliggjort uredigeret, som Assange har i sinde at gøre, bliver Daniel og Julians venskab for alvor sat på prøve.
ANNONCE
Nordisk Film - The Fifth Estate [Anmeldelse] Nordisk Film
Filmen tegner et mildt sagt usympatisk portræt af Julian Assange, så det er nok ikke så mærkeligt, at Assange ikke ønskede at filmen skulle se dagens lys. Han gik endda så langt, som at skrive et åbent brev til skuespilleren Benedict Cumberbatch, hvor han direkte bedte ham om ikke at lave filmen. Heldigvis valgte Cumberbatch at ignorere Assanges bøn og i stedet portrættere manden så kompromisløst som overhovedet muligt og det er der kommet en ganske interessant film ud af.
ANNONCE
Nordisk Film - The Fifth Estate [Anmeldelse] Nordisk Film
The Fifth Estate er instrueret af Bill Condon, der tidligere har stået bag Oscarvinderen Chicago, musicalen Dreamgirls og Twilight-filmene; Breaking Dawn – Part 1 og 2. Condon har et godt tag på historien og har formået at gøre filmen virkelig intens og give den et anderledes og yderst vellykket visuelt udtryk, der på original vis illustrerer både Assanges og Bergs sindstilstand og tanker og virkeliggør WikiLeaks i fysisk forstand. Sandheden er derude og det er op til os selv at få den frem i lyset.
ANNONCE
Nordisk Film - The Fifth Estate [Anmeldelse] Nordisk Film
Filmen er et fascinerende og inspirerende indblik i de virkelige hændelser om to mænd, hvis jagt på sandheden fremprovokerede en helt ny dagsorden i verden. Man kan mene hvad man vil om Assange og hans metoder, men faktum er, at han har sat gang i nogle ting, som vi endnu ikke kender omfanget af. Hans vision og passion er enestående også selvom det har kostet ham hans frihed, men som han selv siger i filmen; "Mod er smitsomt" og man kan kun håbe at andre vil følge i hans fodspor.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 70%
 
Teknisk information:
Original titel: The Fifth Estate
USA/Belgien, 2013
Instruktør: Bill Condon
Medv.: Benedict Cumberbatch, Daniel Brühl, Alicia Vikander, Carice van Houten, Peter Capaldi, David Thewlis, Jamie Blackley, Laura Linney, Stanley Tucci og Anthony Mackie
Genre: Biografi/Drama/Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Spilletid: 128 min
Dansk bio premiere: 7. november 2013
Distributør: Nordisk Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce