Connery

The Expendables 2 - The Oldboys are back in town!

Old school actionbrag komplet med velkendte catchphrases, dårlige onliners og Chuck Norris jokes

4 ud af 6 stjerner
United International Pictures - The Expendables 2 - The Oldboys are back in town! United International Pictures
The Expendables er tilbage og denne gang skal de redde verden fra den onde Villain (Jean-Claude Van Damme), der har fået fingrene i fem tons plutonium, som russerne havde gemt i en mine under den kolde krig.

Villains plan er at sælge det videre, men det vil Barney Ross (Sylvester Stallone) og hans hold af toptrænede soldater gøre alt for at stoppe, inden det radioaktive stof for alvor kan forvolde nogen skade.

Det bliver The Expendables hårdeste og mest personlige mission til dato, men heldigvis får de hårdkogte gutter hjælp fra uventet side.
ANNONCE
United International Pictures - The Expendables 2 - The Oldboys are back in town! United International Pictures
The Expendables 2 fortsætter i samme old school action stil som 1'eren, men tempoet er lige skruet lidt ekstra i vejret. Således er eksplosionerne større, stunts er vildere og så fungerer historien faktisk også bedre end i 1’eren. Og denne gang er der blevet tilføjet endnu et par ekstra action stjerner til rollelisten i form af Jean-Claude Van Damme og Chuck Norris. Instruktør-stolen har Stallone overladt til den erfarende action instruktør Simon West, der tidligere har stået bag film som Con Air, Lara Croft: Tomb Raider og The Mechanic. Og det er da også tydeligt at West kan sit kram og fuldt ud forstår filmens selvironisk tone og hyldest til de gamle 80’er action film, som filmens rollebesætning selv spillede med i.
ANNONCE
United International Pictures - The Expendables 2 - The Oldboys are back in town! United International Pictures
The Expendables 2 er herligt uforpligtende tømmermændsunderholdning. Den brager af sted i 103 min og lige så snart rulleteksten er omme, har man glemt alt om den igen og med lidt hjælp fra nogle popcorn og en stor cola, er tømmermændene forhåbentligt også blevet til at håndtere. Om verdenen har brug for The Expendables 3, tja… Et eller andet sted er jeg tilbøjelig til at sige; Ja, hvorfor ikke? Det er næsten mere underholdende end så mange andre actionfilm nu om dage.

I det mindste giver det en nostalgisk følelse i kroppen af at se de aldrende herre gøre det de gør bedst, nemlig sparke røv og cracke oneliners.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 100%

Teknisk information:
Original titel: The Expendables 2
USA, 2012
Instruktør: Simon West
Medv.: Sylvester Stallone, Jason Statham, Jet Li, Dolph Lundgren, Steve Austin, Charisma Carpenter, Terry Crews, Randy Couture, Liam Hemsworth, Nan Vu, Bruce Willis, Arnold Schwarzenegger, Jean-Claude Van Damme og Chuck Norris
Genre: Action/Eventyr
Format: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 103 min
Premiere dato: 30. august 2012
Distributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce