The Elephants - The Elephants
Overraskende godt og let spiseligt udspil fra den albumdebuterende danske surf-pop sekstet
medie: cd
label: tapete records
Da jeg først fik stukket dette album i hånden, var det ikke ligefrem fordi jeg så frem til at skulle høre det igennem et utal af gange, og jeg må da også indrømme at det lå nederst i bunken i en rum tid. Inden jeg gik i gang var min tankegang a la 'åh nej, endnu et debutalbum fra endnu en håbløs dansk popgruppe'. Men der skulle ikke mere end en gennemlytning til, før de ord blev bragt til skamme.
Fra første nummer Obvious, hvor tung bas-gang og mundharmonika er hovedfaktorerne på et glimrende åbningsnummer, tager The Elephants lytteren med på en skøn rejse ned ad Californiens sandstrande. Tydeligt inspireret af Beach Boys, spiller The Elephants en god omgang alternativ surf-pop-rock, som ikke er set udført så godt af ret mange andre på den danske musikscene. Den største afvigelse fra Beach Boys' lyd, er The Elephants flittige brug af mundharmonika og andre mere 'primitive' instrumenter på mange af numrene - noget der faktisk gør sig overraskende godt.
Ydermere kan man også trække en, om end lille parallel til danske Alphabeat. Dette er især på duetterne, som eksempelvis på nummeret Seagull. Dog kommer The Elephants aldrig helt i nærheden af Alphabeats lalleglade og overskruede pop-musik, og The Elephants mandlige forsanger Bjarke Bendtsens stemme bliver heller ikke nær så androgyn som Alphabeats ditto.
Udover åbningsnummeret Obvious, bør også det hit potentielle indie-rock nummer 5 Minutes nævnes. Her er det en ukulele, en banjo og et pludseligt blæseorkester der giver nummeret sit særpræg - uden det på nogen måde bliver overdrevent - der er nødvendigt for at skille sig ud fra mængden af andre gode numre.
På andensidste skæring Good Time viser The Elephants sig endnu engang flersidigt, da de går over i et mere storslået, melodiøst og noget psykedelisk nummer - og endnu engang med succes - der rent musikalske godt kan minde lidt om The Doors, og rent stemme-/opbygningsmæssigt godt kan minde om noget brit-pop a la The Verve.
Alle disse sammenligninger, med meget genre-forskellige kunstnere, skal også ses som en indikator af, at The Elephants virkelig spænder vidt mellem genrerne, dog er der en nødvendige røde tråd hele vejen igennem nemlig; surf-pop-rocken, som på den ene eller anden måde kommer til udtryk på samtlige 12 skæringer.
The Elephants bibringer ikke med noget musikalsk udset og kvaliteten på de enkelte sange svinger lidt for meget til at albummet for alvor kommer helt op og ringe, selvom der er numre er virkelig er fremragende. Dette første udspil fra The Elephants kunne havde blevet en rigtig fed og spændende ep, men det bliver derimod 'kun' til et udmærket og forfriskende debutalbum, der afgiver fornemme løfter for The Elephants fremtid på musikscenen.
Tracklisting
01. Obvious
02. Ann
03. 5 Minutes
04. Seagull
05. Shivers
06. Valentine's Day
07. The Cruise
08. Caroline Knows
09. New Ark
10. Autumn Hearts
11. Good Time
12. Splinter Song
Fra første nummer Obvious, hvor tung bas-gang og mundharmonika er hovedfaktorerne på et glimrende åbningsnummer, tager The Elephants lytteren med på en skøn rejse ned ad Californiens sandstrande. Tydeligt inspireret af Beach Boys, spiller The Elephants en god omgang alternativ surf-pop-rock, som ikke er set udført så godt af ret mange andre på den danske musikscene. Den største afvigelse fra Beach Boys' lyd, er The Elephants flittige brug af mundharmonika og andre mere 'primitive' instrumenter på mange af numrene - noget der faktisk gør sig overraskende godt.
Ydermere kan man også trække en, om end lille parallel til danske Alphabeat. Dette er især på duetterne, som eksempelvis på nummeret Seagull. Dog kommer The Elephants aldrig helt i nærheden af Alphabeats lalleglade og overskruede pop-musik, og The Elephants mandlige forsanger Bjarke Bendtsens stemme bliver heller ikke nær så androgyn som Alphabeats ditto.
Udover åbningsnummeret Obvious, bør også det hit potentielle indie-rock nummer 5 Minutes nævnes. Her er det en ukulele, en banjo og et pludseligt blæseorkester der giver nummeret sit særpræg - uden det på nogen måde bliver overdrevent - der er nødvendigt for at skille sig ud fra mængden af andre gode numre.
På andensidste skæring Good Time viser The Elephants sig endnu engang flersidigt, da de går over i et mere storslået, melodiøst og noget psykedelisk nummer - og endnu engang med succes - der rent musikalske godt kan minde lidt om The Doors, og rent stemme-/opbygningsmæssigt godt kan minde om noget brit-pop a la The Verve.
Alle disse sammenligninger, med meget genre-forskellige kunstnere, skal også ses som en indikator af, at The Elephants virkelig spænder vidt mellem genrerne, dog er der en nødvendige røde tråd hele vejen igennem nemlig; surf-pop-rocken, som på den ene eller anden måde kommer til udtryk på samtlige 12 skæringer.
The Elephants bibringer ikke med noget musikalsk udset og kvaliteten på de enkelte sange svinger lidt for meget til at albummet for alvor kommer helt op og ringe, selvom der er numre er virkelig er fremragende. Dette første udspil fra The Elephants kunne havde blevet en rigtig fed og spændende ep, men det bliver derimod 'kun' til et udmærket og forfriskende debutalbum, der afgiver fornemme løfter for The Elephants fremtid på musikscenen.
Tracklisting
01. Obvious
02. Ann
03. 5 Minutes
04. Seagull
05. Shivers
06. Valentine's Day
07. The Cruise
08. Caroline Knows
09. New Ark
10. Autumn Hearts
11. Good Time
12. Splinter Song
