The Eagle Has Landed!
Amerikanerne var de første på månen. Ja klart! Ingen har været på månen - endnu.
Vi har i årtier trofast været overbevist om at amerikanerne slog russerne i det store rumkapløb under den kolde krig, ved at være de første til at sætte en mand på månen. Neil Armstrong var hele den vestlige verdens helt, da han den 20. Juli 1969, satte det første fodaftryk i støvet på månens overflade i amerikas og NASAs tegn. Jeg tror ikke der er en eneste i den vestlige verden der ikke adskillige gange har hørt den berømte sætning "The Eagle has landed" - Med denne sætning starter det der i mine øjne er verdens største fupnummer.
Jeg var overbevist - meget endda - om at vi havde været på månen. Tvivlede i min lykkelige uvidenhed ét eneste sekund på at vi virkelig havde sat vores fod på en anden "planet". Men jeg skulle blive klogere.
Det hele er i mine øjne, det største fupnummer i verdenshistorien, men dermed ikke det bedste. For lægger man mærke til detaljerne og ikke bare de betagende billeder fra månen, opdager man sjove ting.
Jeg var overbevist - meget endda - om at vi havde været på månen. Tvivlede i min lykkelige uvidenhed ét eneste sekund på at vi virkelig havde sat vores fod på en anden "planet". Men jeg skulle blive klogere.
Det hele er i mine øjne, det største fupnummer i verdenshistorien, men dermed ikke det bedste. For lægger man mærke til detaljerne og ikke bare de betagende billeder fra månen, opdager man sjove ting.
Bevis nr. 1: Ingen stjerner på himlen
Den eneste grund til at man kun kan se stjernerne fra jorden om natten er, at alt det støv og vanddamp der er i Jordens atmosfære bryder lyset, så atmosfæren i sig selv lyser op og overskygger lyset fra stjernerne. Hvis jorden ikke havde nogen atmosfære, ville vi være i stand til at se stjernerne på himlen også om dagen. På samtlige billeder fra månelandingerne ser vi en kulsort himmel, ikke én eneste stjerne er at skimte. Det er ret besynderligt, da månen ikke har nogen atmosfære, der kan forhindre os i at se stjernerne, heller ikke i fuldt dagslys. Hvor er stjernerne så henne? Hvad forhindrer os i at se dem? Jeg undres.
På dette stadie synes jeg godt nok det hele virker lidt lunkent, men jeg beslutter mig for at forfølge sagen videre.
Bevis nr. 2: Oplyste skygger
Her på jorden er det sådan, at en solskinsdag vil en person for eksempel kaste en skygge når personen står i solen. Man vil stadig kunne se hvad der er i skyggen, da lyset fra solen ikke kun kommer fra solen, men også bliver spredt i atmosfæren og derfor delvist kommer fra uendeligt mange vinkler ovenfra. Men på månen er der ingen atmosfære, og solen er derfor den eneste lyskilde, med én retning. Astronauternes og rumfartøjets skygger vil derfor nødvendigvis være absolut sorte. Man vil ikke kunne se noget som helst der hvor en person eller et fartøj skygger for noget, da lyset ikke kan trænge igennem objektet. På billederne taget af NASA, kan man tydeligt se hvad der er i astronauternes og fartøjets skygger, hvilket indikerer at der er atmosfære eller andre større objekter der spejler lys fra andre steder. Månen tilbyder bare ikke disse forhold. Hvor kommer lyset så fra?
Det kunne selvfølgelig være astronauternes egen, og landingsmodulets tilbagekastning af lyset, der oplyser skyggerne, selvom jeg personligt ikke tror der er tilstrækkelig reflektion. Mysteriet fortsætter.
Den eneste grund til at man kun kan se stjernerne fra jorden om natten er, at alt det støv og vanddamp der er i Jordens atmosfære bryder lyset, så atmosfæren i sig selv lyser op og overskygger lyset fra stjernerne. Hvis jorden ikke havde nogen atmosfære, ville vi være i stand til at se stjernerne på himlen også om dagen. På samtlige billeder fra månelandingerne ser vi en kulsort himmel, ikke én eneste stjerne er at skimte. Det er ret besynderligt, da månen ikke har nogen atmosfære, der kan forhindre os i at se stjernerne, heller ikke i fuldt dagslys. Hvor er stjernerne så henne? Hvad forhindrer os i at se dem? Jeg undres.
På dette stadie synes jeg godt nok det hele virker lidt lunkent, men jeg beslutter mig for at forfølge sagen videre.
Bevis nr. 2: Oplyste skygger
Her på jorden er det sådan, at en solskinsdag vil en person for eksempel kaste en skygge når personen står i solen. Man vil stadig kunne se hvad der er i skyggen, da lyset fra solen ikke kun kommer fra solen, men også bliver spredt i atmosfæren og derfor delvist kommer fra uendeligt mange vinkler ovenfra. Men på månen er der ingen atmosfære, og solen er derfor den eneste lyskilde, med én retning. Astronauternes og rumfartøjets skygger vil derfor nødvendigvis være absolut sorte. Man vil ikke kunne se noget som helst der hvor en person eller et fartøj skygger for noget, da lyset ikke kan trænge igennem objektet. På billederne taget af NASA, kan man tydeligt se hvad der er i astronauternes og fartøjets skygger, hvilket indikerer at der er atmosfære eller andre større objekter der spejler lys fra andre steder. Månen tilbyder bare ikke disse forhold. Hvor kommer lyset så fra?
Det kunne selvfølgelig være astronauternes egen, og landingsmodulets tilbagekastning af lyset, der oplyser skyggerne, selvom jeg personligt ikke tror der er tilstrækkelig reflektion. Mysteriet fortsætter.
Bevis nr. 3: Ikke-parallelle skygger
Solen er som førnævnt den eneste lyskilde på månen. Solen befinder sig ca. 144 millioner km væk fra månen, og som følge heraf vil to skygger på månen nødvendigvis være næsten perfekt parallelle. Det er bare ikke tilfældet på de billeder NASA tog under månelandingerne. Her ser vi tydeligt at skyggerne på ingen måde er parallelle, men har en betydelig indbyrdes vinkel, hvilket indikerer at den lyskilde der oplyser måneoverfladen, astronauterne, flaget og fartøjet ikke nødvendigvis er meget mere end 50-100 meter væk. Hvis solen ikke var mere end 50-100 meter væk fra månen var astronauterne og fartøjet sandsynligvis ikke vendt tilbage, og stadig have været lige usolbrændte.
Nu begynder jeg for alvor at miste troen på at vi virkelig har været på månen, men det er på ingen måde slut endnu.
Solen er som førnævnt den eneste lyskilde på månen. Solen befinder sig ca. 144 millioner km væk fra månen, og som følge heraf vil to skygger på månen nødvendigvis være næsten perfekt parallelle. Det er bare ikke tilfældet på de billeder NASA tog under månelandingerne. Her ser vi tydeligt at skyggerne på ingen måde er parallelle, men har en betydelig indbyrdes vinkel, hvilket indikerer at den lyskilde der oplyser måneoverfladen, astronauterne, flaget og fartøjet ikke nødvendigvis er meget mere end 50-100 meter væk. Hvis solen ikke var mere end 50-100 meter væk fra månen var astronauterne og fartøjet sandsynligvis ikke vendt tilbage, og stadig have været lige usolbrændte.
Nu begynder jeg for alvor at miste troen på at vi virkelig har været på månen, men det er på ingen måde slut endnu.
Bevis nr. 4: Kan et flag blafre?
På en af de videoer NASA optog under de angivelige månelandinger ser vi en af astronauterne plante det amerikanske flag i månens overflade. Flaget er selvfølgeligt stivet, så det kan stå af sig selv, uden vind. Til min store forundring bølger og blafrer flaget, og astronauten får flaget i hovedet så han er nødt til at skubbe det væk fra sit visir for at kunne se noget. Umiddelbart ser det helt naturligt ud, men så var det at det slog mig at et flag nødvendigvis må have meget stort besvær med at blafre, hvis det er i et lufttomt miljø. Der er ingen vind, whatsoever, på månen - så hvordan kan flaget blafre? Efter min mening kan dette kun lade sig gøre, hvis optagelserne rent faktisk er foregået på Jorden.
På en af de videoer NASA optog under de angivelige månelandinger ser vi en af astronauterne plante det amerikanske flag i månens overflade. Flaget er selvfølgeligt stivet, så det kan stå af sig selv, uden vind. Til min store forundring bølger og blafrer flaget, og astronauten får flaget i hovedet så han er nødt til at skubbe det væk fra sit visir for at kunne se noget. Umiddelbart ser det helt naturligt ud, men så var det at det slog mig at et flag nødvendigvis må have meget stort besvær med at blafre, hvis det er i et lufttomt miljø. Der er ingen vind, whatsoever, på månen - så hvordan kan flaget blafre? Efter min mening kan dette kun lade sig gøre, hvis optagelserne rent faktisk er foregået på Jorden.
Bevis nr. 5: Udstødning?
Landingsmodulet som bliver afstødt fra raketten, er det eneste der skal bringe astronauterne ned på månens overflade. Dette landingsmodul vejer angiveligt 2-3 tons på Jorden, men dette betyder ikke så forfærdeligt meget i rummet, hvor det selvfølgelig vil være vægtløst. Det eneste problem med vægten, eller nærmere betegnet, massen, er at det kræver mere energi at accelerere og deccelere landingsmodulet, jo mere det vejer. Under landingsmodulet sidder en raketmotor, som skal bremse landingsmodulet på vej mod månens overflade. Denne raketmotor må nødvendigvis afsætte en enorm mængde energi mod månens overflade, idet modulet skal lande, i form af raketmotorens udstødning. Nu har jeg alligevel leget en del med fyrværkeri, og ved at en raket, som fungerer som en lille raketmotor, nødvendigvis efterlader et betragteligt tryk under sig. Hvordan kan det så være, at på alle de billeder vi ser af landingsmodulet der står på månens overflade ikke ser det mindste krater under modulet, selvom astronauterne i videoerne direkte siger at månens overflade er dækket af et jævnt lag støv, der føles som pudder i en tykkelse af 10-15 cm? Hvordan kan det være at intet af dette støvlag er blæst op på landingsmodulets fødder? Jeg undres.
Jeg har nu mistet min barnetro fuldstændigt. Vi har ikke været på månen - der er alt for mange beviser mod det! Jeg skal dog rystes yderligere...
Landingsmodulet som bliver afstødt fra raketten, er det eneste der skal bringe astronauterne ned på månens overflade. Dette landingsmodul vejer angiveligt 2-3 tons på Jorden, men dette betyder ikke så forfærdeligt meget i rummet, hvor det selvfølgelig vil være vægtløst. Det eneste problem med vægten, eller nærmere betegnet, massen, er at det kræver mere energi at accelerere og deccelere landingsmodulet, jo mere det vejer. Under landingsmodulet sidder en raketmotor, som skal bremse landingsmodulet på vej mod månens overflade. Denne raketmotor må nødvendigvis afsætte en enorm mængde energi mod månens overflade, idet modulet skal lande, i form af raketmotorens udstødning. Nu har jeg alligevel leget en del med fyrværkeri, og ved at en raket, som fungerer som en lille raketmotor, nødvendigvis efterlader et betragteligt tryk under sig. Hvordan kan det så være, at på alle de billeder vi ser af landingsmodulet der står på månens overflade ikke ser det mindste krater under modulet, selvom astronauterne i videoerne direkte siger at månens overflade er dækket af et jævnt lag støv, der føles som pudder i en tykkelse af 10-15 cm? Hvordan kan det være at intet af dette støvlag er blæst op på landingsmodulets fødder? Jeg undres.
Jeg har nu mistet min barnetro fuldstændigt. Vi har ikke været på månen - der er alt for mange beviser mod det! Jeg skal dog rystes yderligere...
Bevis nr. 6: Van Allen-bælterne
Van Allen-bælterne er et område et stykke uden for Jorden. Jordens magnetiske felt har i dette område "fanget" partikler fra solvindene. Strålingen i disse bælter er blevet målt, og er så stærk, at det vil kræve en afskærmning bestående af minimum 1½ meter blyplade, for et menneske at kunne overleve en passage gennem Van Allen-bælterne. Rumfartøjet som angiveligt skulle have bragt astronauterne til månen og tilbage igen, var lavet af aluminiumsplader, med en tykkelse på ca. 1cm. Bly er et af de bedste materialer til at absorbere stråling, aluminium er direkte dårligt. Utroligt at ingen af astronauterne fik dødelige strålingssygdomme.
Van Allen-bælterne er et område et stykke uden for Jorden. Jordens magnetiske felt har i dette område "fanget" partikler fra solvindene. Strålingen i disse bælter er blevet målt, og er så stærk, at det vil kræve en afskærmning bestående af minimum 1½ meter blyplade, for et menneske at kunne overleve en passage gennem Van Allen-bælterne. Rumfartøjet som angiveligt skulle have bragt astronauterne til månen og tilbage igen, var lavet af aluminiumsplader, med en tykkelse på ca. 1cm. Bly er et af de bedste materialer til at absorbere stråling, aluminium er direkte dårligt. Utroligt at ingen af astronauterne fik dødelige strålingssygdomme.
Bevis nr. 7: Billedmanipulation
De kameraer som astronauterne havde med sig til månen var specielt fremstillet af den berømte kamera-producent Hasselblad til dette formål. Kameraerne kunne klare ekstreme temperaturer og var meget slagfaste. Derudover havde samtlige objektiver fået påsat orienteringsmærker i form af små sorte kors, der skulle hjælpe med at bestemme afstande, etc., på billederne når de kom tilbage til Jorden.
Det mystiske hér er bare, at ser vi nærmere på de omtalte billeder, opdager vi at der er flere objekter der angiveligvis går ind over orienteringsmærkerne, selvom orienteringsmærkerne sidder i selve objektivet på kameraet. Dette kan ikke lade sig gøre, medmindre billederne er manipuleret senere hen, og vedkommende der har foretaget billedmanipulationen har glemt at indsætte orienteringsmærket over det indsatte. Døm selv.
Konklusion
Jeg tror at de videoer, billeder og lydoptagelser vi har fra månen, i virkeligheden ikke er fra månen - men derimod optaget i et studie, indendørs som udendørs, i Area 51, i Nevadas ørken. Hvorfor? For det første fordi der i slutningen af 60'erne var fyret godt op under Den Kolde Krigs kedel, og amerikanernes største frygt var at russerne skulle plante en missilbase på månen der kunne sprede død og ødelæggelse over hele USA.
De kameraer som astronauterne havde med sig til månen var specielt fremstillet af den berømte kamera-producent Hasselblad til dette formål. Kameraerne kunne klare ekstreme temperaturer og var meget slagfaste. Derudover havde samtlige objektiver fået påsat orienteringsmærker i form af små sorte kors, der skulle hjælpe med at bestemme afstande, etc., på billederne når de kom tilbage til Jorden.
Det mystiske hér er bare, at ser vi nærmere på de omtalte billeder, opdager vi at der er flere objekter der angiveligvis går ind over orienteringsmærkerne, selvom orienteringsmærkerne sidder i selve objektivet på kameraet. Dette kan ikke lade sig gøre, medmindre billederne er manipuleret senere hen, og vedkommende der har foretaget billedmanipulationen har glemt at indsætte orienteringsmærket over det indsatte. Døm selv.
Konklusion
Jeg tror at de videoer, billeder og lydoptagelser vi har fra månen, i virkeligheden ikke er fra månen - men derimod optaget i et studie, indendørs som udendørs, i Area 51, i Nevadas ørken. Hvorfor? For det første fordi der i slutningen af 60'erne var fyret godt op under Den Kolde Krigs kedel, og amerikanernes største frygt var at russerne skulle plante en missilbase på månen der kunne sprede død og ødelæggelse over hele USA.
Van Allen-bælterne var allerede videnskabeligt kendt i 60'erne, og de vidste hvilken fare der var ved at krydse disse, det er der andre afhandlinger om, fra før månelandingernes tid. Hvordan forhindrer man russerne i at bygge en missilbase på månen? Ved at nå derop først, da russerne så ikke vil forsøge sig, idet de ligeså vel vil blive kunne skudt ned af amerikanerne under deres opbygning af basen på månen. Da det praktisk talt, med datidens og nutidens teknik, er umuligt at sætte en mand på månen, var amerikanerne nødt til at fingere deres månelanding. Det har krævet hundrede-tusindevis af mandetimer at fremstille alle de optagelser, billeder som video og lyd der angiveligt skulle have foregået på månen, men i sidste ende har det været billigere og nemmere end rent faktisk at forsøge sig på at sætte en mand på månen.
Jeg må afslutte med at sige, at jeg glæder mig til 2005, hvor Japan officielt sender en sonde op, ubemandet, der skal lande på månen, dér hvor Amerika landede i 1969, for at tage billeder for at iagttage om månelandskabet har ændret sig på de 36 år. Hvad vil Amerika gøre, når billederne fra sonden viser et fuldstændigt uspoleret månelandskab, uden amerikansk flag, uden fodspor - og uden nogen landingsmoduler? Jeg glæder mig.
Jeg må afslutte med at sige, at jeg glæder mig til 2005, hvor Japan officielt sender en sonde op, ubemandet, der skal lande på månen, dér hvor Amerika landede i 1969, for at tage billeder for at iagttage om månelandskabet har ændret sig på de 36 år. Hvad vil Amerika gøre, når billederne fra sonden viser et fuldstændigt uspoleret månelandskab, uden amerikansk flag, uden fodspor - og uden nogen landingsmoduler? Jeg glæder mig.
