The Defectors - Bruised and Satisfied
The Defectors care For girls. For cars. For cigarettes and beer and fuzzed out rock'n'roll
Således starter introduktionen af The Defectors på bandets hjemmeside. Stilen er da også klart lagt på dette, det fjerde af Defectors albums. Garagerock blandet med et touch af nyt gå på mod og ren og skær flabethed. Da jeg smækkede albummet i pladespilleren for første gang, var noget af det første, der slog mig, at det her da var noget hentet direkte ud af 'Batman Forever - the soundtrack'.
Den tanke holder jeg stadig fast i, i skrivende stund, da noget af den samme sound er at finde blandt de mange grundgebands, der huserer på soundtracket. Nu skal det ikke være sagt, at Bruised and Satisfied er et grotesk fremtidspræget album. Faktisk er der mange referencer til den gode, gedigne 60'er garagerock med dens vildskab og guitardominerende charme. Ej heller må man forglemme orgelet, der har sneget sig med på albummet til stor glæde for undertegnede. Med dets konstante tilstedeværelse ledes tankerne i retning af Kaizers Orkester, men ligeledes må det tilstås, at Smashmouth og The Doors også kommer op at vende ved lejligheder, hvor orglet bliver særligt dominerende.
Lytter man til musikken uden at tænke over genre og baggrund kommer man hurtigt til den konklusion, at The Defectors er utroligt dygtige rent teknisk og desuden forstår de, at lave dristige overgange mellem numrene. Det kan selvfølgelig tilskrives den erfaring, der kommer med at have lavet fire albums, men det har ligeså meget at gøre med at have modet til at forsøge noget nyt og måske en smule provokerende. Desværre føles albummet alt, alt for kort på trods af, at det indeholder hele 14 numre. Eller det vil sige 13 sange med et lille encore fra den sidste sang, Baby When You're Gone. Om det skyldes de tre numre, der ikke varer over halvandet minut eller at albummet er lidt for ensformigt i dets opbygning, vides ikke helt, men der er sikkert og vidst, at hvis The Defectors glemte deres hengivenhed til genren bare et øjeblik og smækkede bare en lille smule mere harmoni i deres sange, ville de stå mere ud fra hinanden til stor gavn for helheden.
Til slut må jeg konkludere, at albummet Bruised and Satisfied er et must for alle garagerock- og grungeelskere, men nok ikke noget for folk, der i forvejen ikke har stiftet bekendtskab med enten genren eller bandet.
Alt i alt en oplevelse, der rangerer til et tretal ud af seks.
"Bruised and Satisfied" kommer på gaden d. 19. marts og er produceret af Bad Afro records.
Den tanke holder jeg stadig fast i, i skrivende stund, da noget af den samme sound er at finde blandt de mange grundgebands, der huserer på soundtracket. Nu skal det ikke være sagt, at Bruised and Satisfied er et grotesk fremtidspræget album. Faktisk er der mange referencer til den gode, gedigne 60'er garagerock med dens vildskab og guitardominerende charme. Ej heller må man forglemme orgelet, der har sneget sig med på albummet til stor glæde for undertegnede. Med dets konstante tilstedeværelse ledes tankerne i retning af Kaizers Orkester, men ligeledes må det tilstås, at Smashmouth og The Doors også kommer op at vende ved lejligheder, hvor orglet bliver særligt dominerende.
Lytter man til musikken uden at tænke over genre og baggrund kommer man hurtigt til den konklusion, at The Defectors er utroligt dygtige rent teknisk og desuden forstår de, at lave dristige overgange mellem numrene. Det kan selvfølgelig tilskrives den erfaring, der kommer med at have lavet fire albums, men det har ligeså meget at gøre med at have modet til at forsøge noget nyt og måske en smule provokerende. Desværre føles albummet alt, alt for kort på trods af, at det indeholder hele 14 numre. Eller det vil sige 13 sange med et lille encore fra den sidste sang, Baby When You're Gone. Om det skyldes de tre numre, der ikke varer over halvandet minut eller at albummet er lidt for ensformigt i dets opbygning, vides ikke helt, men der er sikkert og vidst, at hvis The Defectors glemte deres hengivenhed til genren bare et øjeblik og smækkede bare en lille smule mere harmoni i deres sange, ville de stå mere ud fra hinanden til stor gavn for helheden.
Til slut må jeg konkludere, at albummet Bruised and Satisfied er et must for alle garagerock- og grungeelskere, men nok ikke noget for folk, der i forvejen ikke har stiftet bekendtskab med enten genren eller bandet.
Alt i alt en oplevelse, der rangerer til et tretal ud af seks.
"Bruised and Satisfied" kommer på gaden d. 19. marts og er produceret af Bad Afro records.
