Connery

The Defeated: Se traileren til den nye serie fra efterkrigstidens Berlin

Fra instruktøren bag Broen

I ’The Defeated’ følger vi på de ene side politimanden Max McLaughlin (Tayler Kitsch), der officielt er i Berlin på vegne af de amerikanske besættelsesstyrker for at skabe lov og orden og for at nedlægge ’Engelmacher Gladow’ (Sebastian Koch), der er efterkrigstidens svar på Al Capone i Berlin. Uofficielt er McLaughlins egentlige formål at finde sin bror Moritz (Logan Marshall-Green), som forsvandt fra sin enhed i slutningen af krigen. På den anden side følger vi McLaughlins højre hånd, politichefen Elsie Gartner (Nina Hoss), der leder en politistation bestående af uerfarne kvinder og drenge, der trækkes ind i dødbringende intriger i efterkrigstidens Berlin.

’The Defeated’ skildrer et Berlin, hvor krigen lige er tabt, men hvor kampen for frihed kun lige er begyndt. Tusinder af kvinder bliver misbrugt af besættelsesmagtens soldater, og kriminelle grupper trives i det kollapsede samfund.

På rollelisten finder vi også Golden Globe-vinderen Michael C. Hall (‘Dexter’; ‘Safe’), Tuppence Middleton (‘Sense8’; ‘War and Peace’) og Mala Emde (‘Brecht’; ‘Charité’).

’The Defeated’ består af otte episode og får premiere Viaplay den 13. december.

ANNONCE
The Defeated - Trailer
Del

Seneste nyt