Connery

The Counselor [Anmeldelse]

Aldrende sexsymboler og hippe dialoger formøbler sig ikke til meget i Ridley Scotts rodede narkothriller.

2 ud af 6 stjerner
20th Century Fox - The Counselor [Anmeldelse] 20th Century Fox
Michael Fassbender spiller den succesrige ”The Counselor”, som er dybt forelsket i sin smukke forlovede Laura (Penélope Cruz) og drømmer om, at kunne forlade det hele og flytte langt væk sammen med hende. Så udsigten til at score 20 millioner dollars er for fristende at lade passere og fører til, at han bliver indblandet i en risikabel narkohandel, sammen med vennen og kompagnonen Reiner (Javier Bardem). Reiner lever selv en yderst luksuriøs livsstil og forkæler sin vampede golddiggerkæreste Malkina (Cameron Diaz) i hoved og røv. Indsmuglingen af narkotikaen fra Mexico til USA går imidlertid galt og lastbilen med stofferne forsvinder sporløst. The Counselor og Reiner står nu begge med håret i postkassen, for der kommer til at rulle hoveder, når kartellet får nys om den forsvundne narko. Time to get the hell out of Dodge, som Westray, Brad Pitts ligegyldige karakter nok ville udtrykke det.
ANNONCE
The Counselor [Anmeldelse]
Desværre formøbler det ellers imponerende cast af efterhånden aldrende sexsymboler, ledet af en legendarisk instruktør og de hippe wannabe Quentin Tarantino-ske dialoger, skrevet af en Pulitzervindende forfatter sig ikke til meget i filmens 2 gabende lange timer. Det eneste denne historie efterlod mig med, var et mentalt billede af en sugemalle, da visse kvinder (muligvis kun én) åbenbart godt kan lide at dyrke sex med dyre biler. Go figure…
ANNONCE
The Counselor [Anmeldelse]
Den snart 76 årige instruktør Ridley Scott er tilsyneladende mere interesseret i stil og bling bling, frem for at fortælle en god historie og derfor ender The Counselor som en ganske rodet affære, der ikke formår at engagere sit publikum i hverken handlingen eller i karaktererne. Dette har desværre været tilfældet med Scotts seneste 3-4 film og spørgsmålet er, om han er ved at være for gammel til gamet?
ANNONCE
The Counselor [Anmeldelse]
Manuskriptet er skrevet af forfatteren bag No Country for Old Men; Cormac McCarthy, men historien kommer slet ikke i nærheden af Coen brødrenes mesterlige film fra 2007.
McCarthy er kendt for at bruge megen symbolik i sine romaner og læseren skal ofte læse mellem linjerne for, at finde den dybere mening med galskaben i hans ofte foruroligende historier. Dette er muligvis også tilfældet med The Counselor, for filmen virker uhyggelig overfladisk og påtaget, men som publikum får man ingen hints om hvor man skal lede efter meningen.
ANNONCE
The Counselor [Anmeldelse]
The Counselor er et perfekt eksempel på, hvordan filmindustrien ikke er fulgt med tidens ånd, i samme stil som mange nye tv serier. Efter en serie som formidable Breaking Bad, hvor vi blev inviteret til at have sympati for seriens ellers ganske usympatiske Walter White, virker The Counselor håbløst forældet og banal i sin moralprædiken om, at narko er noget skidt og bagmændene nederdrægtigt onde og grådige materialister, der forårsager skade på uskyldige mennesker.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 75%
 
Teknisk information:
Original titel: The Counselor
USA/UK, 2013
Instruktør: Ridley Scott
Medv.: Michael Fassbender, Javier Bardem, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Brad Pitt, Rosie Perez,  Bruno Ganz, John Leguizamo og Dean Norris
Genre: Krimi/Drama/Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital
Spilletid: 117 min
Dansk bio premiere: 14. november 2013
Distributør: 20th Century Fox
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce