Connery

The Butler [Anmeldelse]

Forest Whitaker har hovedrollen i Lee Daniels' (Precious, The Paperboy) autentiske drama.

3 ud af 6 stjerner
Scanbox - The Butler [Anmeldelse] Scanbox
Barack Obama var ikke den første sorte mand i Det Hvide Hus, der gjort en forskel. I hvert fald ikke, hvis man skal tro Lee Daniels nyeste film The Butler, der er løst baseret på virkelige hændelser. Den har Forest Whitaker i hovedrollen, som butleren Cecil Gaines, der var personlig tjener for hele otte præsidenter fra år 1957-1986. Historien starter på en bomuldsmark i Georgia, i 1920’erne. Som barn ser Cecil sin mor blive voldtaget og sin far blive dræbt af en hvid plantageejer. Han bliver derfor taget i pleje af plantageejerens mor Annabeth Westfall (Vanessa Redgrave) og bliver dermed en såkaldt ”House Nigger”. Hun oplærer ham i etikette, takt og tone, samt en butlers vigtigste filosofi: At han skal føles som luft i lokalet. Som teenager rejser Cecil ud i verdenen. Forhutlet og hjemløs bryder han ind i et bageri, hvor han bliver opdaget af ejerens aldrende butler og kommer i tjeneste der.
ANNONCE
Scanbox - The Butler [Anmeldelse] Scanbox
Nogle år senere bliver Cecil anbefalet til et job i Det Hvide Hus som præsident Dwight D. Eisenhowers (Robin Williams) personlige tjener og forbliver i denne stilling frem til 1986, hvor Ronald Reagan (Alan Rickman) er i embede. Undervejs knytter Cecil nogle tætte bånd med præsidenterne og deres familier og må finde balancen mellem at være ven eller blot være luft i lokalet.
ANNONCE
Scanbox - The Butler [Anmeldelse] Scanbox
Filmen bliver aldrig rigtig fængende. Et godt drama har altid en konflikt i hjertet af sin historie og i dette tilfælde er denne mellem Cecil og hans ældste søn Louis (David Oyelowo). Hvor Cecil har brugt hele sit liv på at tjene den hvide mand, uden at danne sig en holdning, har Louis en noget anden attitude. Han vil kæmpe for den sorte mands uafhængighed og være med til at bestemme i verdenen. Men det føles desværre ikke helt som nok af en konflikt til at man er interesseret i den.
ANNONCE
Scanbox - The Butler [Anmeldelse] Scanbox
I det hele taget virker filmen i sidste ende blot som en stor omgang Obama propaganda, Cecil udretter nemlig selv intet i sit liv. Han er blot tilskuer, mens hans kone Gloria (Oprah Winfrey) har en affære og bliver alkoholiker, hans yngste søn Charlie, tager til Vietnam som soldat og Louis kæmper for sine borgerrettigheder. Måske skal man være African American for at filmen trækker i ens følelses register. Jeg kedede mig og ville faktisk hellere have været udsat for denne i 10 timer: 
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 10%
 
Teknisk information:
Original titel: The Butler
USA, 2013
Instruktør: Lee Daniels
Medv.: Forest Whitaker, Oprah Winfrey, David Oyelowo, John Cusack, Terrence Howard, Cuba Gooding Jr., Lenny Kravitz, Mariah Carey, Vanessa Redgrave, Robin Williams, James Marsden, Minka Kelly, Alan Rickman, Jane Fonda og Liev Schreiber
Genre: Drama
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Spilletid: 132 min
Dansk bio premiere: 19. september 2013
Distributør: Scanbox
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce