Film
The Big Lebowski får sin første spin-off?
Nyt fra en gammel klassiker
Jeg tager ofte stor afstand til folk, som forsøger at pille ved klassikere – nogle film skal bare ikke remakes, rebootes eller i det hele taget rørt ved – med mindre det er for at sætte den i maskinen for 50. gang.
Spin-offs, however, kan man godt være lidt mere lempelige med, da de ofte ikke påvirker oplevelsen af den originale film, men derimod stikker i nye retninger med samme mentalitet. Det har John Turtturo tænkt sig, da han på nuværende tidspunkt er ved at lave en spin-off, der omhandler Jesus Quintana. Husker du ham ikke? Det var ham, som blandt andet slikkede på sin bowlingkugle..
I følge de gode folk hos Slashfilm er Turturros nye film en remake af en fransk film fra 1974, Les Valseuses, krydret med lidt Lebowski-relaterede historier og karakterer. Med på vognen har Turturro fået Bobby Cannavale, Audrey Tautou og Susan Sarandon
Selve beskrivelsen af filmen lyder som følger:
… two petty thieves, Turturro’s Jesus and Cannavale’s Petey, compete to give a woman (Tautou) her first orgasm after she’s roped into their hijinks. Sarandon also ends up in their company, playing a criminal who just got out after a long stint in prison.
Der har ikke været nogle officielle bekræftelser på, at filmen er en reel produktion, men Turturro har længe forsøgt at få Coen-brødrene til at lave en spin-off med Jesus Quintana. Filmen skulle i følge rygterne begynde optagelserne inden så længe i New York. I følge Bobby Cannavales Instagram-opslag i en bowlinghal med hashtagget #goingplaces, kunne rygterne godt holde vand:
Et andet rygte bygger på, at man har spottet John Turturro arbejde på sine strike-evner i en bowlinghal i New York. Come on guys, måske han bare bowler ligesom os andre dødelige mennesker? Ikke desto mindre kører rygtemaskinen afsted:
Susan Sarandon har selv postet et billede, hvor hun nævner sig som værende i selskab med Bobby Cannavale og Turturro. Så langt så godt!
Skal vi krydse fingre for at projektet bærer vand og bliver en reel ting?
Læs også: