That 90's Show skal løfte arven fra Dengang i 70'erne
Red er blevet bedste!
Sitcom'en That 70's Show kørte over skærmen i USA fra slutningen af halvfemserne, frem til 2006 - og blev senere genudsendt i flere omgange på TV2-kanaler herhjemme - og akkurat som andre teen-komedier, var serien medvirkende til at katapultere flere af de medvirkende heftigt videre i deres karrierer - ikke mindst Ashton Kutcher, Mila Kunis og Topher Grace.
8 sæsoner blev det til - og ikke helt overraskende, er der nu en efterfølger på vej.
That 90's Show samler op på den fiktive by Point Place, 20 år senere.
Red og Kitty Forman er tilbage - og ægteparret, der altid har opført sig som et gammelt ægtepar, er nu blevet bedsteforældre til Leia - datteren af Eric og Donna.
Så selvfølgelig flytter hun ind i bedsteforældrenes kælder for en sommer - og skaffer sig sin helt egen potrygende vennegruppe.
De tilbagevendende skuespillere Debra Jo Rupp og Kurtwood Smith joines altså af en helt nu klike af teenagere - og serien, den lander på Netflix den 19. januar 2023.