Connery

Testkørt: NIO EL6

NIO er klar med deres hidtil bedste value-for-money i en fed SUV

NIO fortsætter udrulningen af deres skarpe lineup af elbiler i Danmark, og den nye "kompakt-SUV" EL6 står som måske det skarpeste bud hidtil - i hvert fald når man kigger value for money, et begreb som producenten ellers ikke selv under at kaste om sig.

Inden jeg dykker ned i bilen, skal vi omkring en del af den omkringliggende snak, fordi der simpelthen er noget særligt og specielt over dette Kina-baserede bilmærkes indtog på vores breddegrader - på godt og ondt.

Der er allerede sket en hel del for mærket, siden det i 2021 officielt blev introduceret i Europa under et stort anlagt event i Berlin.

Her bragede man ind og fremviste det imponerede lineup af eksisterende og kommende elbiler, med store armbevægelser. Jeg var selv til stede i Berlin, da NIO præsenterede prismodellerne for det europæiske marked, og det var noget helt specielt.

NIOs historik er vigtig at have med. Ser du, NIO er godt nok stor på hjemmebanen i Kina, men mærket er ikke 100% kinesisk, og mens funderingen af brandet blandt andet har en spændende historie om et designcenter i München og et meget europæisk præget designsprog, en historie der starter med founderens ønske om en renere verden for sine børn (NIOs logo refererer til "Blue Sky"), var en stor del af den indledende vestlige interesse bundet op på det faktum at NIO kan handles på den amerikanske børs NASDAQ sammen med det anderledes og lovende perspektiv i udskiftelige batterier og power swap stationer.

Så da NIO til den store europæiske kickstart gik ud og annoncerede, at deres bil ikke kunne købes, men udelukkende skulle forhandles via all-inclusive abonnement-modeller, skete der et disconnect - vel nærmest et ramaskrig, særligt fra de mange, mange europæiske fans, der intenst havde fulgt mærket: Må man ikke eje en NIO? (Jo, det må man - nu)

Udmeldingen skabte en bombe af undren og ja nærmest harme online, og de journalistiske spørgerunder dagen derpå, fyldte netop dette emne også næsten en tredjedel af spørgetiden.

Fejltrinet var til at få øje på: For et fremsynet og tech-baseret bilmærke gav modellen mening. Men for et crowd, der i (NIOs optik) ellers ville være i markedet for en Mercedes, Audi eller BMW, og en stadig herskende mentalitet for at eje, hvor muligt - er premium-abonnement som den eneste løsning, ikke et attraktivt look.

Der skulle ikke gå længe inden NIO måtte sadle om, og NIO biler kan nu købes og ejes i Europa og også i Danmark.

Så langt så godt. At det næste benspænd så kommer med at NIO bryder med en anden vestlig forventning, er det næste skridt, hvor NIO ikke helt har villet give sig: Selve prisen.

Herhjemme har vi historisk set været vant til, at nytilkomne bilmærker fra Østasien, og i særdeleshed Kina, har været lanceret til særligt fordelagtige priser, i at forsøg på at vinde kundernes gunst på pris, over de herboende europæiske mærker, som jo ellers sidder tungt på markedet.

Men at konkurrere på pris alene, er ikke NIOs lod. NIO er meget insisterende på sammenligningen med prestigiøse europæiske bilmærker. Selvsikkerheden og modet er slet ikke skjult, når NIO går ud med deres premium tanker, og selvom det også irriterer mig, at der ikke er et tilbud, der giver mig mulighed for at få det hele til det halve på "ny i Europa"-kontoen, er selve produktet rent faktisk så luksuriøst og lækkert som man kunne forestille sig, med nogle små asiatiske særtræk i tilgangen til software, sikkerhed og personliggørelse af kabineoplevelsen.

NIO har store ambitioner med deres tilstedeværelse i Europa og med tiden skal deres famøse batteri-skifte spille en enorm rolle i denne strategi: Helt lavpraktisk er alle NIO modeller designet med udskiftelige batterier - som kan udskiftes af brugeren på en battery-swap station. 

Konceptet fungerer i praksis, fordelen er ikke alene muligheden for at få en fuld opladning ved et fem minutters batteri skift - men i langt højere grad muligheden for st skifte batteristørrelse efter behov, altså kunne man i teorien nøjes med at at have en bil med batteri til hverdsgskørsel, for så at skifte til en større kapacitet op til en ferie med længere kørselsstrækninger og videre i det tankespor.

Batteriskifteststationen fungerer i praksis. Men det fungerer ikke på lovmæssigt plan i Danmark. Hvorfor? Fordi modellen for beregning af den danske registreringsafgift, betyder at man ved at skifte til et batteri med en anden kapacitet i en NIO på danske nummerplader, ville skulle beregne registreringsafgiften påny, og igen når der bliver skiftet tilbage.

Derfor skal vi altså ikke regne med batteriskiftefeaturen som en af NIOs fordele endnu - i hvert fald ikke herhjemme. På landets ene swap station ved Slagelse. Men det er stadig en spændende joker at have på hånden.

Og med den lange indledning på plads, er jeg klar til at fortælle om NIO EL6, og hvorfor den stadig kunne gå hen og blive en rigtig interessant elbil i Danmark. 

ANNONCE
NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: NIO EL6 NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Her er NIO EL6

Jeg var inviteret til München af NIO, for at testkøre NIO EL6. 

NIO er nu klar med deres nyeste skud på stammen. En bil der på globalt skala går under modelindplaceringen som en mellem-SUV, men som for alle mulige henseender herhjemme nok bare kan kaldes en elektrisk SUV af nogenlunde formfuldendt størrelse. Rent størrelsesmæssigt en større bil end Skoda Enyaq, og mere i bås med Audi Q8 E-tron - altås en stor, tung elslæde. 

Alligevel virker EL6 forbavsende let på tå, som en elbil nu kan være det. 

ANNONCE
NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: NIO EL6 NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen

NIO EL6 er 4,85 meter land, me en højde på 1,7 meter og en meget pæn bredde på 2 meter. Resultatet er en SUV, der takket være sin elektriske platform er stor og vildt rummelig, både på førersædet, men også på bagsiderne, hvor man ikke mangler nogen form for plads. 

I virkeligheden er størrelsen ikke milevidt fra NIOs frække ET5-sedan, men den øgede højde og SUV-formsproget efterlader bare betydeligt mere plads. 

Når man står og betragter bilen, er det ikke svært at forstå, hvorfor bilmærket tilskriver sig selv mærkater som 'premium' og 'luksus', det er en stilren omgang, der er let genkendelig, takket være den kurvede "NIO"-front, og uden for meget unødvendigt tingeltangel, der stritter ud fra karossen. 

ANNONCE
NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: NIO EL6 NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen
NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: NIO EL6 NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Testbilen er en behændig udgave, udstyret med et 100 kWh batteri, med en opgivet rækkevidde på op til 529 kilometer per opladning - og et potent motorsetup, med en 150 kW motor til forhjulene og 210 kW på baghjulene - med en samlet effekt på 360 kW (490 hestekræfter). Det gør det muligt enten at køre pænt langt - eller pænt hurtigt (0-100 km/t disciplinen kan overståes på lige under 4 sekunder, når man hopper i Sport+ tilstand)

Det både spændende og kedelige ved at skrive om elektriske biler, er selve køreoplevelsen - for mens det er svært at komme op at støde over den helt unikke speederrespons og hvor på formkurven bilen virkelig arbejder igennem, er el-oplevelsen anderledes ensartet. 

ANNONCE
NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: NIO EL6 NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen
NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: NIO EL6 NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen

EL6 skifter karakter efter sin køreselstilstand, og det i så stort et omfang, at den egentlig føles som vildt forskellige biler. I comfort-mode er den en lækker og stadig responsiv flyder, mens den i den anden ende af skalaen på Sport+ tilstand er et potent og mere hårdtkørt bæst. 

Dette styres selvfølgelig af bilens mange tech-systemer, men forbedres af det imponerende adaptive støddæmpersystem, der kontinuerligt tilpasser sig din kørsel i realtime - informeret af kørselstilstanden. Systemet hedder continuous damping control, NIO kalder det CDC, og det spiller max, med en lækker 50% vægtbalance. 

NIO EL6 er et skrummel der virkelig kan bevæge sig, hvis man ønsker det - men selvfølgelig går det ud over rækkevidden - og i virkeligheden satser NIO nok mere på at sælge deres nye SUV-ind som en pladsstærk mulighed til familierne. Takket være bilens rundhåndede størrelse er der nemlig god plads hele vejen rundt - også i bagagerummet. 

ANNONCE
NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: NIO EL6 NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen
NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: NIO EL6 NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Indvendigt understreger interiøret de gode fornemmelser. Kabinen føres frem med en upåklagelig materialekvalitet, af lækkert lyst læder, med hvide syninger, og et generelt pænt niveau af plastik, der ikke føles specielt plastikagtigt.

NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: NIO EL6 NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Selv på bagsæderne fortsætter de gode tech-takter, med mulighed for motoriseret styring af sædernes position - i hvert fald for ryglænet. Det er en fin mulighed, der også giver mulighed for liiige lidt ekstra plads i bagagerummet, og en rank holdning til bagsædepassagererne. 

En stor del af hverdagen med en NIO, er de mange teknologier der spiller sammen om at levere køreoplevelsen. NIO drives af deres eget-udviklede software-platform Banyan, der blandt andet kommer med den integrerede AI-assistent NOMI. Nomi, kan personliggøres som en lille "robot", med bevægeligt ansigt, på toppen af dashboardet - eller tones ned, som i testbilen, hvor man blot kan tale med den, som mere ordinære stemmeassistenter. 

ANNONCE
Du kan let aktivere Sport+ tilstanden, ved at trykke de to yderste navigationstaster på rattet i bund, under kørsel = Woosh! - Testkørt: NIO EL6 Du kan let aktivere Sport+ tilstanden, ved at trykke de to yderste navigationstaster på rattet i bund, under kørsel = Woosh!

NOMI er en underholdende assistent, der tyder på at blive klogere, for hver gang jeg er ude at køre i en NIO, men stadig med engelsk som mit primære go-to sprog - for assistenten har endnu ikke lært dansk. 

EL6 er som andre NIO-modeller spækket med sikkerhedsfeatures, og det inkluderer en potent LiDAR-sensor, der kan "se" over en halv kilometer frem, og gøre køreturen med "autopilot", meget mere flydende. NIO EL6, har som mange andre sikkerhedspakkede elbiler også fået en halvirriterende opmærksomhedsrobot, der holder øje med, om du holder øje med både hastighedsbegrænsninger og vejens forløb - dette er en nødvendighed for bilfabrikanterne, hvis de vil leve op til nye europæiske sikkerhedsprocedurer - men de evindelige bimlende alarmer kan mutes fra gang til gang, hvis du bliver forstyrret af lyde og kan nøjes med visuelle tegn, når du er på vej til at overskride en fartgrænse. 

Som de fleste elbiler, modtager NIO EL6 løbende nye opdateringer direkte fra "luften". 

Udstyrsniveauet i bilen er i det hele taget imponerende, der er selvfølgelig alt hvad du kan forestille dig af komfort - krydret med massage i forsæderne og ikke mindst: Et imponerende heftigt lydanlæg, der leverer total Dolby Atmos-surround, baseret på i alt 23 enheder, herunder en potent subwoofer, med en systemeffekt på godt og vel 1000 Watt - det låner sig selvfølgelig rigtig godt til den musik, som du ønsker at krydre køreturen med - men åbner også for muligheden for at hygge dig med lidt film, når du holder stille og.. lader? 

ANNONCE
NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: NIO EL6 NIO EL6 - Foto: Mikkel M. Vermeulen

NIO EL6 - Pris og tilgængelighed

NIO EL6 er som sagt ikke et billigt bekendtskab, men alligevel er det (muligvis) en attraktiv pris, når man kigger på hvad bilen rent faktisk kan og leverer - også i form af quality-of-life features og luksus. 

NIO stemmer stort ind på, at brugere køber bilen men lejer batteriet af dem, som 'battery-as-service' løsning. Argmentationen fra NIOS side, er at man altid har mulighed for at køre med den mest aktuelle batteriteknologi som mærket udbyder - og for en købers perspektiv, kan man da også køre længe med et "lejet" batteri, inden prisen for at købe batteriet selv er brugt op. (Og man beholder muligheden for at gøre brug af battery-swap, når og hvis det bliver relevant)


NIO EL6 100 kWh (Testkørt version) starter i 499.000 kroner med batteri-abonnement på 2.199 kroner/md  - Alternativt med eget-købt batteri til en totalpris på 667.000 kroner.

NIO EL6 75kWh starter i 454.000 kroner med batteri-abonnement på 1.299 kroner/md  - Alternativt med eget-købt batteri til en totalpris på 547.000 kroner.

ANNONCE
Del

Seneste nyt