Connery

Test: Xbox Series X - Den nye konsol sparer dig for det mest dyrebare!

Den nye Xbox Series X holder valgløfterne

Så er det blevet tid. Gennem de seneste uger, har jeg haft mulighed for at lege med den nye Xbox Series X, der udkommer den 10. November. Microsoft har stillet en konsol til rådighed for redaktionen, under skarpe retningslinjer; i dag må vi fortælle om konsollen, når den er tændt. 

Der er stadig spørgsmål, som ikke helt kan svares, da konsollen endnu ikke er officielt udkommet - og flere spil og funktioner vil blive opdateret på selve udgivelsesdagen, men det følgende kan du blive klogere på en del af nøglefunktionerne for den nye konsol - og om den rent faktisk performer, som Microsoft har markedsført den. 

Den nye Xbox Series X er følger Xbox One, der har mere end 7 år på bagen, og den nye konsolgeneration byder på mærkbare forbedringer - heldigvis. 

ANNONCE
Xbox Series X

Xbox Series X har et mål om at levere gennemførte spiloplevelser i en opløsning på 4K med stabile 60 billeder i sekunder (60 FPS), mens flere titler nu - og i fremtiden, også vil understøtte helt op til 120 FPS - hvis man vel og mærke har et tv der understøtter HDMI signal i 120Hz ved 4K opløsning. Ydermere kan konsollen afspille medieindhold i op til 8K opløsning - men det er nok langt de færreste, der har et tv som understøtter dette på nuværende tidspunkt. 

DirectX Raytracing er også en af konsollens salgspunkter, sammen med den automatiske HDR-forbedring, der rekonstruerer ældre spil til en mestendels bedre billedoplevelse, end man tidligere har oplevet dem i. 

Indvendigt bygger Xbox på AMDs seneste teknologier for processorer og grafik, Zen 2 og RDNA 2, og konsollen leverer imponerende 12 teraflop processorkraft, dobbelt så meget som Xbox One X. En af de mest hypede funktioner er tilføjelsen af en 1TB SSD harddisk, der takket være NVME-teknologi kan køre 2.4GB/sekundet igennem kværnen - nok til at Xbox kalder loadingtider for "praktisk talt ikke-eksisterende."
Der er meget at lade sig rive med af, med den nye Xbox Series X - Så hvor meget af det passer - og er noget blevet oversolgt?

ANNONCE
Test: Xbox Series X - Den nye konsol sparer dig for det mest dyrebare!

Microsoft har gjort et godt stykke arbejde med den nye Xbox Series X. Konsollen er bygget til at repræsentere det bedste i konsolgaming, og er da også den kraftigste af de to konsoller på vej på markedet. Xbox Series X har 12 teraflops processorkraft - godt 20% mere end PlayStation 5, med 10.28 teraflops. Mængden af teraflops er ikke det eneste at være opmærksom på, men i et hurtigt glimt, kan XSX ligne overmanden. 

Den nye Xbox Series X har et markant design, der holder sig simpelt og rektangulært - med en matsort finish. Det eneste der bryder overfladen er diskdrevet til 4K blu-rays, en USB-indgang, en lille knap til controller-parring og den genkendelige Xbox powerknap, der holder det samme udtryk som fra Xbox One-serien. 

Vi har allerede været omkring designet af den nye Series X i vores tidlige unboxing-galleri, så hvis du vil se flere billeder af konsollen, skal du klikke her.

ANNONCE
Test: Xbox Series X - Den nye konsol sparer dig for det mest dyrebare!

Same, but different: Xbox Wireless Controller

Xbox Series X introducerer en ny controller. Den nye controller er ikke banebrydende, men mere en forbedring af sidste generation. Den har fået teksturer, der giver et bedre grip - og USB-C opladning, og en dedikeret delingsknap - mest af alt minder den om et godt mellempunkt mellem Xbox Wireless Controller og den dyre og fede Xbox Elite Controller, hvilket er fint nok.

Hvad der er endnu bedre, er at de gamle Xbox controllere virker problemfrit med den nye konsol - og vice versa. Kryds-generations kompatibilitet er et nøgleord her - og det samme gør sig gældende et andet, og for mange; vigtigt sted: Spillene. Xbox Series X er nemlig i stand til at afspille alle tidligere Xbox-spil, så du ikke ender med et dødt bibliotek fra din gamle Xbox One - og mange af de titler vil køre meget bedre på den nye maskine. 

ANNONCE
Test: Xbox Series X - Den nye konsol sparer dig for det mest dyrebare!

Hvad vi ikke har været omkring, er hvad designet gør for konsollen. 
Xbox Series X er formgivet så alle de varme komponenter bliver gennemstrålet med frisk luft - luften hentes ind fra bunden og skydes varmere ud fra topgrillen, og på ganske effektiv - og lydløs vis. Og det er vigtigt.

Støjniveauer under gaming har været en udfordring på tidligere konsoller - og især PlayStation 4-generation har været udfordret - og er har populært fået tilnavnet “jetmotoren”. Xbox Series X får ikke det kælenavn.

Under gaming udviser Xbox Series X ikke en mærkbar lyd - langt det meste af tiden er lyden fra maskinen lavere end den statiske støj der er i et hus i løbet af dagen, og under spil har jeg (med 10 centimeters afstand) fået en gennemsnitlig støjmåling på blot 22 dB. 

Til sammenligning har min gamle Xbox Series X (ved samme spil) udvist et gennemsnitsniveau på 40 dB, mens min PlayStation 4 Pro som den slemme case, leverer en gennemsnitsstøj på 45.5 dB - med peaks oppe i midten af 50’erne. Den danske miljøstyrelse anbefaler et maksimalt støjniveau på 40 dB i kontormiljøer - bare for en meningsfuld sammenligning.

At Xbox Series X leverer at så støjsvagt indtryk er et rigtigt godt træk - især når man tager in mente, at den leverer en væsentlig højere performance, med 4K opløsning og 60 FPS, på de samme spil som Xbox One S klarer under halvt så godt. En stor del af den mere støjsvage køling kan tilskrives konstruktionen af de meget støjsvage blæsere - men også det faktum, at de nye konsoller benytter sig af lynhurtige - og lydløse SSD NVME harddiske, i stedet for de gammeldags SATA-diske, som er at finde i Xbox One og PlayStation 4. 

ANNONCE

OS

En ting der ikke skriger af next-gen er menuerne og interfacet på den nye konsol. Faktisk er det næsten identisk med det vi kender fra Xbox One, et interface som Microsoft har arbejdet på og forbedret, over de seneste 7 år. Men det virker godt, og gør det let at manøvrere i den nye Xbox - og menuerne er mærkbart hurtigere og flydende end på de gamle konsoller. 

ANNONCE
Test: Xbox Series X - Den nye konsol sparer dig for det mest dyrebare!

De vigtigste next-gen features for Xbox

Xbox Series X gør sit til at prale med next-gen hardware, og ved lanceringen af konsollen er der primært to mærkbare forskelle. 

For det første er det tydeligt at maskinen kører ubesværligt med en 4K opløsning og 60 FPS (billeder i sekundet) - det er en fryd på ældre spil som Forza Horizon 4, DOOM Eternal eller et af de mange andre Last-gen spil, der nyder godt af den større motorkraft - og det bliver formentligt også meget lækkert, når de nye spil dedikeret til de nye konsoller rammer Xbox - på nuværende tidspunkt, er disse titler dog larmende fraværende. 

De eksklusive Xbox Series X titler, (Som også bliver bagudkompatible med lavere performance) lader vente på sig: Xbox vigtigste franchise Halo er blevet udsat, og der er endnu ikke de store nye titler fra Xbox mange spilstudier på markedet. 

Den anden forskel, er for nuværende den vigtigste - og absolut mest tydelige. 
Det er hastigheden. De nye NVME SSD harddiske og en solid omgang RAM, gør at Xbox Series X loader markant hurtigere end Xbox One. Loading-tiderne er barberet ned til få sekunder, for selv de mest krævende spil - maskinen har simpelthen ikke brug for pauseskærmene, til at indlæse nye banedele. Det er den største quality-of-life forbedring, som Xbox Series X byder på netop nu. 

Og hvis det lyder som om, at jeg bruger meget energi på en feature, der ikke direkte har indvirkning på gameplayet, er jeg nødt til at understrege: Det gør en kæmpe forskel. 

Når jeg tænker tilbage på de mange timer, som jeg har siddet og ventet på loading-skærme i store single-player spil som The Witcher 3 og Red Dead Redemption 2, så gør det næsten ondt at tænke på, hvor mange flere timer jeg kunne have fordybet mig i spillene - med en Xbox Series X - det er bare tid man ikke får igen!

Jeg har endnu ikke de store muligheder for at afprøve konsollens raytracing-performance, en af de vigtige nye next-gen features, som først for alvor begynder at slå igennem nu. I korte træk: Raytracing gør det muligt for spil, at vise naturlige skygger, belysning og spejlinger i realtime - en disciplin, der hidtil har skullet kodes ind i spillene som en del af grafikken. Raytracing tilføjer simpelthen et ekstra lag af realisme til de meget detaljerige spil, som vi med den nye konsol oplever i 4K opløsning.

Teknologien er blevet bannerført af PC-gamere med introduktionen af Geforce RTX-grafikkortene for få år tilbage, men først med dette års Geforce 3000-serie, bliver Raytracing en ikke alt for udslående aktivitet, i spillene. En af lanceringstitlerne, der kommer til at understøtte Raytracing fra konsollens lanceringsdato er Watch Dogs: Legion - desværre manglede spillet en next-gen patch, da jeg først testede det - og af samme grund har jeg valgt at vente med dette, til den reelle lancering for konsollen. 

ANNONCE

If it aint broke... - make it better!

Xbox Series X er ikke en gaming PC, men det føles som en. Og til prisen, leverer maskinen en performance, som man lige nu ikke kommer i nærheden af som PC-gamer, for mindre end det dobbelte af Xbox’ens anskaffelsesbeløb. Sorry PC-fans, men det er sandt. Især fordi de nye grafikkort er udsolgt indtil slutningen af januar 2021. 

Xbox Series X bygger videre på Xbox-ens arv, og den nye generation leverer en række kvalitetsløft, der måske ikke ved første øjekast er banebrydende - men hvis du først er begyndt at game på en Series X, så vil det føles forfærdeligt, at gå tilbage til en Xbox One. 

En ting du skal have i baghovedet, inden du løber ud og køber en Series X, er selvfølgelig dit TV. For at få det bedste ud af den nye konsol, skal du som minimum have et 4K tv med HDR - og hvis det skal være helt high-end, et tv af slagsen med high refreshrate - det kan du blive klogere på her

ANNONCE
Test: Xbox Series X - Den nye konsol sparer dig for det mest dyrebare!

To be continued...

Xbox Series X er en lovende fortsættelse af Xbox-historien. Xbox mangler på nuværende tidspunkt de helt store og banebrydende, eksklusive lanceringstitler - et problem der har defineret et af de største Xbox kritikpunkter gennem hele den sidste generation. Med det nylige opkøb af Bethesda og andre udviklere - er der helt sikkert en masse på vej, og jeg vil ikke afskrive Xbox eksklusive spiloplevelser på nuværende tidspunkt. 

Hvad de til gengæld har kørende for sig, er Xbox Game Pass. Det er et kæmpe sats for Microsofts side, og jeg kommer til at dykke dybt ned i konceptet i de kommende uger - men for nuværende skal du forholde dig til dette: Xbox Game Pass er som Netflix for spil.

For er fast månedligt abonnement, har man tilgang til at downloade og spiller mere end 100 spiltitler, men ikke alene det: Game Pass Ultimate lader dig også streame dette bibliotek fra en smartphone - og game udvalgte spiltitler fra en PC. Udvalget har været skiftende, men alle Xbox eksklusive titler er tilgængelige derpå - og Bethesda titler som Fallout, DOOM og Skyrim har også fundet fast plads på tjenesten - og et kæmpe udvalg af disse, er blevet tilpasset til den nye Xbox-generation, med forbedret grafik og performance. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce