Test: Woom NOW 5 børnecykel
Børnecykler skræddersyet til segmentet!
Sommeren er over os, og for børnefamilier betyder det, at man kan stimulere børnene med en masse udflugter - hvad enten vi snakker længere ture, eller bare en gå- eller cykeltur til den lokale legeplads.
Hvis du står på tærsklen til en børnefødselsdag eller ungerne mangler en opgradering til cykelturene i sommervejret, så har Woom sørget for nogle lækre modeller til 2024 - og især Woom NOW er en interessant størrelse, som vi har fået lov til at teste.
Woom er kendetegnet ved at være et cykelfirma i børnehøjde, som tager højde for de detaljer, man ikke vidste, man havde brug for - og NOW-kollektionen er ikke en undtagelse.
Aldersmålrettede designs til punkt og prikke
Now-modellen målretter sig skolebørn og dem, som skal tage turen fra hjemmet til skolen for første gang - vi snakker 6-14-årige - og her er det første, som springer i øjnene den famøse frontlad, der er monteret fra fabrikken.
En smart lille placering på cyklen, så man kan stille sin skoletaske eller legetøj trygt og sikkert. Så behøver børnene ikke makke for meget med en drillende rygsæk og jakke, men i stedet nyde cykelturen med bagagen sikret.
Desuden har stellet også en lille ekstra framebag lokaliseret mellem benene, hvor man kan lægge sit yndlingslegetøj, en vandflaske eller måske de blomster, man har samlet på turen.
Cyklen i sig selv virker utrolig robust, men samtidig let i vægten - den perfekte kombination, der sørger for, at børnene nemt kan cykle, trække og have deres jernhest med sig, samtidig med at forældrene ved, at deres børn har et robust cykeldesign, der passer på dem.
Desuden kan man mærke, at der er tænkt over tyngdepunktet på cyklen - for hvis der er noget børn gør, uanset hvad man siger til dem, så er det at fylde den funktionelle frontlad med ALT. Hvad enten vi snakker tunge sten eller alt for meget legetøj - og her har Woom sørget for et lavt tyngdepunkt, så man ikke risikerer at styrte forover. Stellet er designet til børns utilregnelige bevægelser og gøremål - og det er et kæmpe win!
Skulle man have et barn, der er lidt usikker på cyklen og lige skal have nogle timer i trøjen, før de er helt trygge ved balancen - så har NOW-modellen allerede givet et skub med på vejen.
Cyklen er nemlig designet med nogle brede ballondæk, der giver en meget absorberende affjedring og stabilitet på langt de fleste underlag.
Praktisk ind til benet
Når man kigget for alt det ‘sjove’, så skal der jo også være styr på alt det praktiske - og her har Woom sørget for, at alle sikkerhedsforanstaltninger er klaret på forhånd. Det eneste du skal sørge for er reelt set bare en cykelhjelm - så er barnet good to go. Eksempelvis har cyklen monteret en navdynamo med en kraftig LED-lampe, der sørger for, at der er lys på cyklen om aftenen og i vintermorgenerne - uden at du skal tænke på batterier og tabte lygter.
Og så er der alle de detaljer, som viser sig at være en kæmpe bonus, når man har samlet cyklen - detaljer, som viser, at ingeniørerne hos Woom har tryktestet deres modeller hos børnemålgruppen og fundet frem til alle de ting, som optimerer oplevelsen.
Det virker som småting, men her snakker vi eksempelvis den helt rette diameter på håndtagene, som er velegnet til små børnegreb, eller det aldersspecifikke sædedesign, der sørger for den bedst mulige komfortabilitet under cykelturen. Eller måske de deldækkende skærme omkring dækkene, som sørger for, at du ikke får et skolebarn hjem smurt ind i vand og mudder, fordi de massive vandpytter på turen virkede for fristende - her kan dit barn bare give os og drøne henover vandpytterne med bedste velbehag.
Gearsystemet er også utrolig let at håndtere og gør brug af af 8-gears MicroSHIFT-system, som gør cykelturen overskuelig og nem at skifte imellem alt efter terræn. Det eneste man kunne frygte, når man nu tænker tilbage, da jeg selv var barn i 90’erne og 00’erne er, at de udvendige gear og dele virker lidt sårbare over for sporadiske øjeblikke, hvor børn bare smider cyklen fra sig - jeg husker utallige gange, hvor vi kom cyklende til legepladsen og bare smed cyklen fra os nærmest i flyvende fart, når vi ankom. Det er endnu ikke tryktestet, men det er bestemt lige en overvejelse.
Samlet set
Overordnet set viser Woom atter engang, at de har styr på deres børnecykler ind til benet - der er tænkt over detaljer ned til aldersspecifikke ting, børneaktiviteter og endda børns ofte utilregnelige adfærd. NOW-modellen er robust, nem at håndtere og skræddersyet til gøre cykelturen til en sjov oplevelse uden at gå på kompromis med sikkerheden.