Connery

Test: Weber Lumin Compact

Webers lille elektriske grill er perfekt til altanen!

5 ud af 6 stjerner

Grillsæsonen er over os, og mens husejerne støver deres gigantiske terassealtre af, kan det føles en smule trangt, at sidde med begrænset udeplads - og måske oppe i højden, hvor kul og gas er besværligt at trække med. Men det er der råd for. Elektriske grills er gennem de seneste år blevet effektive, og Webers seneste tilføjelse er ingen undtagelse. 

Weber Lumin Compact er som navnet måske antyder, en lille elektrisk grill, perfekt til folk som har mindre plads at gøre med, f.eks. en lejlighedsaltan.

Og det er lige netop der, jeg har testet Weber Lumin Compact.

Elgrillen Weber Lumin Compact er en lækker løsning til dem, der ønsker at nyde grillsæsonen, men måske ikke har alverdens plads til rådighed.

Weber er kendt for deres kvalitetsgrillprodukter, og Lumin Compact er ingen undtagelse. Denne elgrill er udviklet med henblik på at give dig mulighed for at nyde lækre grillretter, uanset om du bor i et hus eller en lejlighed. Med sin kompakte størrelse og smarte funktioner kan Lumin Compact skabe et fuldt måltid på en gang, lige fra bøffer til dampede grøntsager.

Opdatering: Aktuelt er der rabat at hente på den nye Weber Lumin Compact grill hos Frishop.dk

ANNONCE

Design og størrelse
Weber Lumin Compact elgrill er designet med fokus på kompakt størrelse og fleksibilitet, hvilket gør den ideel til dem med begrænset plads, som eksempelvis på en lille altan. Med dimensioner på 57 cm H x 58,5 cm B x 45,5 cm D (låg åbent) og 28 cm H x 58,5 cm B x 42 cm D (låg lukket), passer grillen ind de fleste steder, hvor pladsmangel kan være et problem. Grillen er også æstetisk flot, hvilket jo bare er et plus! Den jeg har testet var sort, men Weber Lumin Compact elgrill fås nu også i en crimson/rød farve.

Selvom den er lille, er Lumin Compact stadig i stand til at levere en fremragende grilloplevelse. Det kompakte design gør det også nemt at opbevare grillen, både udendørs og indendørs, når den ikke er i brug. Og ellers kan du nøjes med et grillovertræk, hvis du bare vil lade den stå udenfor. Det er intet problem. 

ANNONCE
Weber Lumin Compact - What's in the box - Test: Weber Lumin Compact Weber Lumin Compact - What's in the box

Funktionalitet og alsidighed

En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved Weber Lumin Compact er dens alsidighed. Elgrillen har fem forskellige tilberedningsindstillinger - grill, røg, damp, optøning og 'keep warm'. Disse indstillinger gør det muligt at tilberede et bredt udvalg af retter og tilpasse grilloplevelsen efter dine ønsker og behov.

Grillfunktionen er selvfølgelig kernen i denne elgrill, og den kan opnå høje temperaturer på op til 315 °C. Det sikrer, at du får de perfekte grillstreger og grillsmagen er der egentlig også. Nogen sværger til kulgrill-smagen, men jeg synes egentlig at Lumin rammer den meget godt. Hvis du bruger begge riste kan du grille cirka 8 burgerbøffer på én gang, hvilket jo er fint til de fleste mindre selskaber. Men bruger du både grillristen og damper f.eks grøntsager samtidigt, synes jeg at det begynder at blive irriterende småt med pladsen, hvis man griller til mere end 2-3 mennesker.

Dampfunktionen er en unik egenskab ved Lumin Compact,som er god til at dampe grøntsager eller i mit tilfælde fisk, og andre retter på grillen. Den medfølgende dampindsats gør det meget let at anvende denne funktion - det er bare at hælde lidt vand i bakken, og så dreje knappen over på dampfunktion!

Røgfunktionen giver dig mulighed for at tilføje en lækker røgsmag til dine retter. Ved at bruge opblødte træflis i røgindsatsen kan du eksperimentere med forskellige smagsprofiler, alt fra mild til kraftig røg. Jeg erfarede dog, at det er vigtigt at holde grundigt øje under røgningsprocessen. Jeg havde et lille uheld, hvor træflisen antændte, så det var vigtigt at jeg var årvågen. Laksen blev god alligevel!

Weber Lumin Compact er desuden udstyret med en optøningsfunktion, der gør det muligt at tø frosne madvarer op, mens grillen forvarmes. Varmholdningsfunktionen er også praktisk, hvis du ønsker at holde maden varm under middagen, så gæsterne nemt kan forsyne sig selv!

ANNONCE
Weber Lumin kompakt har et let håndterbart stik - Test: Weber Lumin Compact Weber Lumin kompakt har et let håndterbart stik

Rengøring og opbevaring

Når det kommer til rengøring og vedligeholdelse af Weber Lumin Compact, er der flere faktorer, der gør processen både hurtig og nem. Grillristene i porcelænsemaljeret støbejern er aftagelige, hvilket betyder, at de kan fjernes og rengøres separat i lunkent vand. Dette sparer tid og besvær, da du ikke behøver at skrubbe grillrester direkte på grillen, men i stedet kan fjerne ristene og vaske dem i håndvasken. Dog synes jeg at det er ofte at grillen skal rengøres. Det skal du gøre næsten hver gang, med mindre du kun damper ting, var min oplevelse.

Elgrillen har et kompakt og pladsbesparende design, som gør den nem at opbevare, både indendørs og udendørs. Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at finde en stor plads til opbevaring, da grillen kan placeres i et hjørne eller gemmes væk i et skab, når den ikke er i brug. Dette er særligt praktisk for dem med begrænset plads, såsom en lille altan eller et lille uderum.

Udover rengøring og opbevaring er Weber Lumin Compact også let at flytte rundt, takket være dens lave vægt på kun 12 kg. Dette gør det (i teorien) nemt at transportere grillen til forskellige steder, hvis du ønsker at tage den med til en picnic, en campingtur, eller blot flytte den rundt på din altan eller terrasse for at finde det perfekte sted til grillning. Skal du ud at campe med den skal du selvfølgelig bare sørge for, at du har adgang til en stikkontakt!

ANNONCE
Grillen kan fint være på en lille altan - Test: Weber Lumin Compact Grillen kan fint være på en lille altan

Funktionerne

Røg:  Med den medfølgende røg/dampindsats er det muligt at røge ting på grillen. Put nogle træflis i indsatsen, drej knappen over på røgfunktionen, så holder grillen en passende temperatur til at få dine træflis til at blive ved med at ryge.

Damp: Med den medfølgende røg/dampindsats er det muligt at dampe ting på grillen. Fyld bakken med vand, drej knappen over på dampfunktion, så holder grillen en passende temperatur til at dampe dine madvarer

Grill: Grillfunktionen kan gå op til 315 grader, og giver maden lækre grillstreger. 

Opvarmning: Opvarmningsfunktionen holder lav, men konstant varme, så du kan opvarme madvarer fra frossen tilstand.

Optøning: Holder en temperatur, som holder maden varm. Så kan du tage den med ro, mens du snakker med dine gæster.

ANNONCE
Weber Compact Lumin

Fordele: 

- Nem at betjene

- Alsidig

- Kan opnå høje temperaturer

- Nem at rengøre

- Kræver lidt plads

- Lav vægt, så den er nem at bære

- Giver autentisk grilloplevelse, på trods af at det er en elgril

Ulemper:

- Den lille størrelse gør, at man ikke kan grille så meget ad gangen

- Ekstra røg/dampindsats skal tilkøbes. Der er ikke så meget plads på kun den ene.

ANNONCE

Go eller no go?

Weber Lumin Compact-elgrillen er et imponerende og alsidigt valg for dem, der ønsker at nyde en autentisk grilloplevelse, selvom de har begrænset plads. Dens kompakte størrelse og lette vægt gør den ideel til brug på altaner, terrasser og i små haver, mens dens alsidighed åbner op for et væld af madlavningsmuligheder.

Med funktioner som grill, røg, damp, optøning og varmholdning, kan du nemt tilberede et komplet måltid på én gang. Den letforståelige betjening og de aftagelige grillriste gør både madlavning og rengøring til en leg. Selvom grillen er lille, er dens præstationer på ingen måde begrænsede, og det er nemt at opnå gode resultater med både bøffer, fisk, grøntsager og meget mere.

Så har du begrænset plads eller ikke lyst/mulighed for at grille med kul eller gas, synes jeg helt klart at Weber Lumin Compact er the way to go!

ANNONCE
Weber Lumin Compact - Specifikationer
  • Temperatur: Op til 315 C
  • Funktioner: Damp, røg, hold varm, grill, grill fra frost
  • Mål (låg åbent): Højde: 57cm x Bredde 58,5cm , x Dybde 45,5cm
  • Mål (Låg lukket): Højde: 28cm x Bredde 58,5cm x Dybde: 42cm 
  • Samlet grillareal (cm): 1166 cm2
  • Vægt: 12kg
  • Grillriste: Grillriste i porcelænsemaljeret støbejern
  • Brændselstype: Elektrisk
  • Kabellængde: 1,8 m ledning
  • Strøm: 230v = 2200 Watts
  • Medfølger i pakken: 1x Weber Lumin Compact elgrill, 1x elmodul, 1x grillskraber, 1x grillstativ, 1x aftageligt sidebord,  1x foliebakke, 2x porcelænsemaljerede støbejernsriste, 1x røg/damp indsats 
ANNONCE

Pris og tilgængelighed:

Weber Lumin Compact har en vejledende udsalgspris på 3499 kroner på Webers hjemmeside.

5/6 stjerner.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce