Connery

Test: Sony WH-H900N

Test af Sonys nyeste On-Ear-høretelefoner.

5 ud af 6 stjerner

Når det kommer til det punkt, hvor man skal udvælge sine høretelefoner, er folks præferencer utroligt forskellige. Mens nogle ønsker hurtig funktionalitet, ønsker andre klar lyd og lidt flere ekstra features - Sony har forsøgt at forene disse to præferencer i deres nyeste model, og det har vi kigget lidt nærmere på i denne test.

Stringent design og håndterbart materiale

Kigger man helt konkret på høretelefonerne, så er modellen designmæssigt ret smart i forhold til personlige præferencer - det overordnede design er subtilt og stringent, som i sin basisfarve kan være ganske anonym. Der hvor man kan gøre udstyret lidt mere personligt, er på farvefronten, som har nogle ret vilde farvevalg - på den måde rammer designet en bred målgruppe, hvor man ikke hverken skal lade sig skræmme af store, voluminøse kraftkarle eller bør slå sig til tåls med et mainstream-udtryk.

En af de helt store fordele i oplevelsen er, at høretelefonerne kan virke i utroligt lang tid pr. opladning - selv med med et ret hyppigt brug i løbet af en dag formår den at holde strøm over en længere periode, end jeg tidligere har prøvet med et par høretelefoner. Det gør, at modellen i særdeleshed er egnet til de længere ture på farten.

Modellen er lavet i et ganske let materiale, som gør, at den ikke føles så voldsom, selvom det er On-Ear-høretelefoner - isoleringen er desuden overraskende blødt og komfortabelt ovre længere ‘lytteperioder’.

 
ANNONCE
Test: Sony WH-H900N

Funktionalitet og noise-cancelling

Forbindelsen til din lydkilde kræver en no-brainer-setup, som det efterhånden er blevet med mange nye modeller af høretelefoner - forbindelsen er desuden meget konsekvent og uden nogen former skipping.

Modellen hører til de nye designs, som har ANC inkorporeret i lydoplevelsen - ANC står for Active Noise Cancelling og fungerer på den måde, at der sidder mikrofoner på ydersiden af høretelefonerne, som opfanger støj - og fjerner det. Det er en fantastisk teori, men det fungerer også ganske godti  praksis.

ANC-funktionen formår effektivt at blocke irriterende støj ude - eksempelvis motorstøj, vindblæs og andre monotone lyde. Men et problem, som jeg har spottet ved flere forskellige modeller, er, at den har svært ved at blokere lyden af andres samtaler. Det er selvfølgelig tiltænkt, at musikken skal være i front, men muligheden for at høre, hvis nogen taler til dig, skal være åben. Det har bare den bekostning, at man klart og tydeligt kan lytte med hos andre.

Lydkvaliteten på høretelefonerne fungerer upåklageligt, og formår at skabe en fin balance i bassen, lydinstrumenterne i sangene og desuden en dybde, som gør, at det ikke er ubehageligt at lytte til den samme lydniveau over længere tid. Basis-settings sørger for, at du får den mere ‘flade’ og almindelige lydoplevelse af høretelefonerne - men hvis du elsker at nørde lidt med lydniveauerne, så er der rigeligt med bass at hente, når du skruer godt op for lyden - men det hele er afstemt og tilpas fra lav og til høj.

ANNONCE
Test: Sony WH-H900N

Samlet set

Overordnet set er Sonys model en interessant størrelse, som formår at give lydoplevelsen en mærkbar forskel via ANC-funktionen, teknologien og ikke mindst den komfortable design. Den har samme fodfejl med udfasningen af samtaler i sine omgivelser som mange andre høretelefoner, men det er også noget af det eneste negative at sige om denne model.

 
ANNONCE

Udvikler: Sony

Pris: 1599 kroner

Del

Seneste nyt