Test: Sonos Play

Sonos har efterhånden været i gang længe nok til, at de fleste ved, hvad de står for: lyd, der bare spiller – og et system, der fungerer uden bøvl. Men med den nye Sonos Play forsøger de at ramme noget lidt andet. Ikke high-end nørderi, ikke nicheprodukter, men den højttaler, man rent faktisk bruger hver dag.

Testet i en almindelig hverdag – fra køkken og stue til altan og weekendture – tegner der sig et ret klart billede: Sonos Play er ikke den mest avancerede højttaler, de har lavet. Den er måske den mest brugbare.

Det er også lidt pointen. Sonos Play er den type højttaler, der på papiret kan virke en smule svær at placere. Den er dyrere end mange klassiske Bluetooth-højttalere, og den lyder ikke helt så rent og stationært stærkt som rene hjemmehøjttalere i samme prislag. Men jo længere tid man bruger med den, desto tydeligere bliver idéen: det her er højttaleren, der skal være god nok til at stå fremme i hjemmet hele tiden – og samtidig så nem at gribe med sig, at man faktisk gør det.

Det er en lidt anden form for værdi end bare “mest lyd for pengene”. Og det er præcis derfor, Sonos Play er interessant.

Design og første indtryk

Sonos Play rammer en ret balanceret størrelse. Den er stor nok til at levere reel lyd, men stadig kompakt nok til, at man ikke tænker over at flytte den rundt. Det er en vigtig detalje, for det er hele idéen med den her model.

Designet er klassisk Sonos: minimalistisk, afrundet og uden unødvendige gimmicks. Det perforerede gitter vikler sig rundt om kroppen, mens top og bund er gummierede for at gøre den mere robust i praksis. Den føles solid uden at være klodset, og IP67-certificeringen betyder, at den faktisk kan tåle at blive brugt udenfor – uden at man går og bekymrer sig konstant. Regn, stænk, badeværelse, terrasse og en hurtig omgang ved poolen er ikke noget, den går i panik over.

Den aftagelige strop lyder som en lille ting, men i praksis gør den det markant lettere at tage højttaleren med. Det er den slags detalje, der gør forskellen mellem “det kunne jeg godt gøre” og “jeg gør det faktisk”. Den fungerer mere som en utility loop end som et decideret håndtag, men den er robust nok til, at man uden problemer griber højttaleren på vej ud i haven eller ind på badeværelset.

Med sine 1,3 kilo er den ikke letvægts-agtig på papiret, men i hånden føles vægten fornuftigt afstemt. Den er tung nok til at stå stabilt og føles premium, men stadig let nok til, at man uden irritation napper den med i én hånd. Sonos har også lavet en let konkav bagside med mere greb, og det er faktisk en af de små ergonomiske detaljer, man først opdager, når man har levet med produktet i nogle dage.

Opladningsbasen er vigtigere, end man tror

Noget af det mest gennemtænkte ved Sonos Play er opladningsløsningen. Højttaleren leveres med en lille base, som den bare sættes ned på. Ikke noget med kabler, man skal lirke ud. Ikke noget med at kigge efter en port, når man er halvt på vej ud ad døren.

Det lyder næsten banalt, men i praksis er det en af de ting, der ændrer adfærden mest. Når højttaleren står i sin base i køkkenet eller på en reol og altid er opladet, får man lyst til at bruge den anderledes. Man tager den med, fordi der ikke er nogen friktion. Det er ikke “skal jeg lige tage den med?” – det bliver bare en naturlig bevægelse.

Det er også her, Sonos Play adskiller sig fra mange andre bærbare højttalere. De kan godt være transportable, men de ender ofte i en skuffe, når de ikke er i brug. Sonos Play er bygget til at bo fremme. Den skal være en del af rummet, og basen er med til at gøre det realistisk.

Den eneste irriterende detalje er, at Sonos ikke sender en egentlig strømklods med i kassen. Du får USB-C-kabel og ladebase, men ikke selve strømforsyningen. Har man allerede rigeligt med USB-C-ladere i hjemmet, er det ikke verdens undergang, men det er stadig lidt nærigt i et produkt i den her prisklasse.

Lydoplevelsen: Fyldig, varm og overraskende rummelig

Sonos har altid været gode til at tune deres lyd, og det gælder også her.

Sonos Play leverer en rig stereolyd, som føles større, end størrelsen antyder. Der er en tydelig fylde i bunden uden at det bliver mudret, og mellemtonen er klar nok til, at både vokaler og podcasts står tydeligt frem. Diskanten er velopløst uden at være spids, og det samlede lydbillede føles generelt velafbalanceret.

Rent teknisk er Sonos Play bygget op omkring to vinklet placerede diskantenheder, en enkelt midwoofer og to passive basradiatorer, drevet af tre Class H-forstærkere. Det er ikke bare marketing-snak. Man kan faktisk høre, at Sonos har forsøgt at klemme mere bredde og dybde ud af formatet, end man normalt forventer af en kompakt, bærbar højttaler.

Bassen går overraskende dybt for størrelsen, og den giver højttaleren en vægt, som gør, at den ikke lyder som en lille gadget. Det er især tydeligt på moderne pop, elektronisk musik og hiphop, hvor Sonos Play har en fysisk pondus, som mange portable højttalere kæmper med at levere. Der er dog også en lille bagside: bassen kan i nogle rum og på nogle overflader blive en smule tung i hånden. Ikke ubehageligt, men lidt mere generøs end helt stramt analytisk.

Det er ikke en analytisk højttaler, hvor man sidder og dissekerer lydbilledet. Det er en højttaler, der er lavet til at blive brugt – og det kan mærkes.

En højttaler, der lyder bedst, når den får lidt plads

Noget af det mest interessante ved Sonos Play er, at lyden åbner sig mere, når volumen kommer op over et vist niveau. Ved lavere lydstyrker er den stadig behagelig og velafstemt, men lidt forsigtig. Når man krydser op omkring de 40 procent, sker der noget. De øvre mellemtoner og diskanten får mere luft, og hele lydbilledet føles mere levende og mere ekspansivt.

Det er ikke sådan, at den lyder kedelig ved lav volume, men der er en tydelig forskel i energi og spændstighed. Den bliver mere medrivende, når man giver den lidt tøjler.

I små rum som soveværelse eller badeværelse vil mange dog typisk bruge den lavere, og der fungerer den stadig fint. Den bliver bare ikke helt så engagerende, som når den får lov at fylde lidt mere. Det er en vigtig nuance, for Sonos Play er god næsten hele tiden – men bedst, når den får lidt arbejdsrum.

Ikke high-end, men meget mere voksen end de fleste portable højttalere

Hvis man sammenligner den med klassiske hjemmehøjttalere i samme prisleje, vil man godt kunne høre kompromiserne. En stationær model uden batteri og uden krav om vandtæthed vil typisk have mere luft, lidt bedre dynamik og et mere åbent lydbillede.

Men det er ikke den mest fair sammenligning.

Målt som bærbar højttaler er Sonos Play markant mere voksen i sin gengivelse end meget af det andet i samme størrelse. Især mellemtonen har mere krop og sammenhæng end man ofte hører i kategorien. Mange portable højttalere lever på punch og energi, men bliver tynde i stemmer, guitarer og synth-flader. Sonos Play føles mere helstøbt.

Det betyder også, at den fungerer overraskende godt som fast hjemmehøjttaler i et rum. Ikke bare som “okay til køkkenet”, men som noget man faktisk gerne vil lytte på i hverdagen.

Sonos’ påstand om, at den kan levere en form for stereooplevelse fra én enkelt højttaler, skal man dog ikke overfortolke. De to vinklet placerede diskanter gør lyden bredere, men det er ikke ægte stereoperspektiv i klassisk forstand. Det er mere et spørgsmål om bedre spredning og en mere rummelig præsentation end reel venstre-højre-separation.

Trueplay og rumtilpasning gør den nem at leve med

Trueplay-kalibreringen spiller en vigtig rolle her. Højttaleren justerer automatisk lyden efter rummet, og det betyder, at den faktisk lyder fornuftig, uanset om den står på et køkkenbord, i en vindueskarm eller ude på terrassen.

Det er lidt af en “set it and forget it”-oplevelse, og det passer perfekt til målgruppen.

Det smarte er, at det ikke kræver det store ritual. Sonos Play bruger sin egen mikrofon til at lytte til rummet og justere sig løbende. Det gør den mere fleksibel i praksis, fordi den ikke kun er tunet til ét fast sted. Flytter du den rundt, kan den følge med.

Det er sådan noget, der gør, at produktet føles gennemtænkt som hverdagsværktøj frem for tech-legetøj.

Batteri og mobilitet: Det her er hele pointen

24 timers batteritid er ikke bare en specifikation – det er en gamechanger i praksis.

Det betyder, at man ikke tænker over opladning i hverdagen. Den kan stå i stuen det meste af ugen, tages med ud på altanen om aftenen og stadig være klar til en tur i sommerhus eller park uden planlægning.

I praksis virker batteritiden også troværdig. Ved blandet brug over WiFi og med almindelig daglig afspilning holder den virkelig længe. Og fordi den selv går i lavere aktivitet, når den ikke bruges, føles den ikke som en højttaler, man hele tiden skal babysitte.

Den indbyggede powerbank-funktion er også værd at nævne. Det er ikke noget, man nødvendigvis bruger hver dag, men i de situationer hvor man står med 5 procent på telefonen og ingen stikkontakt, er det en ret genial bonus.

Det er tydeligt, at Sonos har tænkt i brugsscenarier frem for bare specs.

Integration i Sonos-systemet

Det her er stadig Sonos. Og det betyder, at Play ikke står alene.

Den kobler sig på WiFi 6, kan grupperes med andre Sonos-enheder og indgå i et større setup uden problemer. Det er stadig en af de største styrker ved brandet – og det fungerer lige så gnidningsfrit her.

Du kan køre den som enkeltstående højttaler, som stereopar med en anden Play, som baghøjttaler i hjemmebio-setup og som del af et større multiroom-miljø. Derudover understøtter den Bluetooth 5.3, Apple AirPlay 2, Sonos’ eget økosystem, stemmestyring via Alexa og Sonos Voice Control, og den kan tage line-in via USB-C-adapter.

Der er også en ny smart funktion, hvor flere bærbare Sonos-højttalere kan dele Bluetooth-lyd med hinanden, selv uden WiFi. Det er ikke det samme som Auracast, men i praksis er det en ret elegant måde at få mere lyd ud i haven, sommerhuset eller et andet sted væk fra hjemmenetværket.

Det gør Sonos Play til en af de mest alsidige højttalere, Sonos har lavet. Ikke nødvendigvis fordi den er bedst til hver enkelt disciplin, men fordi den kan jonglere dem alle uden at føles halvhjertet.

Sonos-appen er stadig lidt af et blandet bekendtskab

Her bliver det lidt mere ujævnt.

Sonos-appen er stærk, når det gælder streamingunderstøttelse og overblik over systemet. Den samler mange tjenester fint, opsætningen er generelt smertefri, og når først alt spiller, er den stadig en af de mest komplette platforme på markedet.

Men den er ikke perfekt.

Der er stadig små irritationsmomenter i designet, nogle menuer føles langsomme, og brugerfladen er ikke altid lige intuitiv. Det er ikke noget, der ødelægger produktet, men det er heller ikke helt på det niveau, hvor man tænker “det her er fuldstændig friktionsfrit”.

Heldigvis er Sonos Play en højttaler, som efter opsætning nemt kan bruges uden at man konstant skal ind i appen. Mange vil bare bruge Spotify Connect eller AirPlay det meste af tiden, og så bliver appens småskavanker mindre vigtige.

Brugeroplevelse i hverdagen

Det mest interessante ved Sonos Play er, hvor lidt man tænker over den.

Den bliver hurtigt en del af rutinen. Musik om morgenen i køkkenet, podcast i stuen, lidt baggrundslyd på altanen om aftenen. Den glider ind uden at kræve opmærksomhed.

Kontrollen er også simpel. Sonos-appen er stadig centrum, men man kan lige så nemt bruge Spotify direkte eller AirPlay fra telefonen. Det betyder, at man ikke skal ændre vaner for at bruge den.

Det er en højttaler, der tilpasser sig brugeren – ikke omvendt.

Og så er der noget med den måde, man fysisk interagerer med den på. Sonos Play er et af de produkter, hvor design, vægt, opladning og robusthed tilsammen skaber en adfærd. Man bruger den mere, fordi den er nemmere at bruge. Det lyder banalt, men det er faktisk en ret stor bedrift.

De små minusser

Der er ikke mange åbenlyse svagheder, men et par ting er værd at nævne.

Den er ikke den mest kraftfulde højttaler i Sonos’ lineup. Hvis man forventer decideret festniveau eller dyb, fysisk bas på Move 2-niveau, skal man kigge opad i sortimentet.

Den er heller ikke ultralet. 1,3 kilo er fornuftigt, men stadig nok til, at man mærker den i tasken, hvis man vil have den med væk ofte.

Knapperne på toppen kunne også være tydeligere. De er en anelse for diskrete både visuelt og taktilt, og det gør dem mindre intuitive, end de burde være. Tænd/sluk-knappen sidder desuden på bagsiden, og det er ikke altid lige elegant, hvis højttaleren er gået helt i dvale.

Og så er der prisen. Man betaler for økosystemet, designet og fleksibiliteten – ikke kun for rå lydstyrke.

Dommen

Sonos Play er en af de højttalere, der ikke prøver at imponere med ekstreme features. Den prøver at blive en fast del af din hverdag – og det lykkes ret godt.

Den kombinerer mobilitet, solid lyd og et gennemført økosystem på en måde, der føles gennemtænkt hele vejen rundt. Det er ikke nødvendigvis den højttaler, man drømmer om. Det er den, man ender med at bruge mest.

Den lyder større og mere helstøbt end de fleste portable højttalere, den er flot nok til at stå fremme i hjemmet, robust nok til at blive taget med ud, og smart nok til faktisk at fungere som bro mellem Sonos’ hjemmeunivers og mere spontan, mobil lytning.

Hvis man kun jagter ren lyd pr. krone, findes der mere specialiserede alternativer. Men hvis man vil have én højttaler, der kan være køkkenhøjttaler, badeværelseshøjttaler, terrassemakker og weekendmakker uden at føles som et kompromis, så er Sonos Play virkelig godt ramt.

Og det er måske derfor, den ender med at være mere interessant, end den først ser ud til.