Connery

Test: Sennheiser MOMENTUM True Wireless

Her er de trådløse earplugs som alle andre skal leve op til

5 ud af 6 stjerner

Da jeg hørte, at Sennheiser var på vej med et sæt truly wireless earplugs i Momentum-serien, blev jeg ret begejstret. Sennheiser har hidtil formået at lancere nogle helt fantastisk lydende produkter i serien, og derfor var forventningerne til næste skud, da også høje. 

Truly Wireless virker til at være blevet den generelle marketingbetegnelse for earplugs, der ikke er forbundet med kabler, og dermed helt trådløs. 

Sennheisers skud hedder Momentum True Wireless, og er fra første øjekast en interessant affære. 

ANNONCE
Test: Sennheiser MOMENTUM True Wireless
Test: Sennheiser MOMENTUM True Wireless

Rent designmæssigt, er der nok ikke den store tvivl om, at Sennheiser prøver at kæle lidt ekstra for det hele - ørepropperne er pakket ind i en lækker tekstil-beklædt opbevaringsæske, der også dublerer som rejseoplader - og lukker med et lækkert magnet-klik.

De to earplugs i sig selv, kan ved første øjekast godt se en smule, foruroligende tunge ud. Det bliver i mit tilfælde lynhurtigt gjort i skamme.

Ørepropperne går et stykke ind i øregangen - ikke for langt, mens batteri- og elektronikstykket fylder resten af øret og holder de små ting på plads. Endda helt uden at blive ukomfortabelt over flere timers brug. 

Designet er milevidt fra Apples AirPods, men det kan man så også sige om lydbilledet - der for Sennheisers vedkommende er vanligt høj kvalitet. 

Faktisk er de nok pt. truly wirelss-klassens one to beat. 

ANNONCE
Test: Sennheiser MOMENTUM True Wireless
Test: Sennheiser MOMENTUM True Wireless

Lad mig tage et spadestik dybere. 

Det kan godt være svært, at beskrive lydkvaliteten - men hvis man fanger de dybeste beats i gode gamle Dr. Dres produktioner, og de højeste toner i Bachs kompositioner, så er grundniveauet godt lagt. 

Momentum TW er også udstyret med mikrofon, der ud over det åbenlyse - fungerer til opkald, også giver dig direkte tilgang til din foretrukne voice-assistant (Siri, Google Assistant, Bixby, Cortana), og har mulighed for at give en form for støjreducering.

Støjreduceringen er ikke best in-class, og der bliver da heller ikke annonceret med det, men til gengæld giver samme funktion også mulighed for lydgennemstrømningsfunktion, der gør det muligt for brugeren at høre vigtige lyde i det omkringliggende: Trafik, horn og den slags. 

Hvordan styrer man dem? 

Normalt er jeg ret god, til at få teknik til at spille efter min fløjte, men da jeg skulle have gang i disse in-ear headphones, var jeg efter lidt kløen i nakken, nødt til at åbne quick-start manualen. Et lettere personligt nederlag for mig - men derfra, var det nu ret godt. 

Man skal nemlig installere Sennheiser Smart Control-appen, for at få det meste ud af høretelefonerne. Ud over, at sørge for, at True Wireless bliver connectet på den rette måde, er det også her du kan se batteriets kapacitet, og tune lidt på equalizeren. 

Der er ikke synlig navigation på disse-ear phones, og derfor har man brug for, lige at læse manualen en ekstra gang. Men det er nemt, når først man har lært det. 

Den venstre:

  • Tryk hurtigt for pause/play
  • Hold fingeren på, for volume down. 
  • To hurtige tryk for næste nummer.
  • Tre hurtige tryk for forrige nummer.

Den højre: 

  • Tryk hurtigt for at aktivere voice-assistant. 
  • Hold fingeren på for volume up. 
  • Indgående opkald: Enkelt tryk for at tage imod opkaldet. Og endnu et enkelt tryk for at lægge på. 
  • To hurtige tryk: Aktiverer transparent lyd.

Andre funktioner:

Når man fjerner den ene fra øret, pausen lyden automatisk - og genoptages, når den opnår den samme afstand igen. 

Etuiet til propperne, fungerer som sagt som en rejseoplader, og har 3 ekstra opladninger i sig. En opladning fra boksen, holder den trådløse lyd kørende i fire timer. 

Slutteligt skal det også nævnes, at Sennheiser har valgt at benytte sig af USB-C til opladning af etuiet, og det gør den samlede opladningstid væsentlig kortere, end andre alternativer på markedet. 

ANNONCE

Sennheiser Momentum True Wireless er uden tvivl et sæt ret fantastiske in-ear headphones af den helt trådløse variant, og Sennheiser er lykkedes med at fjerne en del af børnesygdommene fra kategorien. 

Det betyder at man med TW har et sæt ubesværede og minimale headphones, der spiller fantastisk - og som især er gode til den daglige tur mellem hjem og arbejde/skole og som også gør sig fint under næste flyvetur til London, for at kigge nærmere på deres pubs. 

Men er der da slet ikke noget, skidt at sige om dem? Jo altså. God lyd koster penge - og god lyd i forbindelse med ny teknologi, koster endnu mere - og med en pris på lidt over 2.000 kroner, for et sæt in-ear headphones, vil mange nok springe fra. 

Til gengæld vil jeg påstå, at dem der lige præcis er i målgruppen for GOD truly-wireless lyd, finder markedets bedste produkt netop nu, i Sennheiser Momentum True Wireless. 

ANNONCE
MOMENTUM True Wireless earbuds

Medfølger:

  • Silicone ear adapter sets (in size (XS/S/M/L)
  • Charging case
  • USB-C charging cable 20 cm
  • Manuals (Safety Guide & Quick Guide)

Specifikationer

  • Dimensioner: 78.6 x 45 x 35 mm (charging case) 
  • Mikrofon: MEMS 
  • Bluetooth Version: Bluetooth 5.0 compliant, class 1 
  • Vægt: 69.8 g (earbuds og etui), 13.2 g (begge ear-phones), 56.6 g (etui) 
  • Ladetid (total): 1.5 time 
  • Strøm og batteri: 5 V, 650 mA: USB opladning via USB-C socket i etui.
  • Frekvensområde: 5 Hz  21 kHz (earbuds) 
  • 100 Hz to 10 kHz (microphone) 
  • Følsomhed: 107 dB SPL (1 kHz / 1 mW) 
  • Dynamiske højttalere 
  • Batteritid: op til 4 timer. Op til 12 timer med lade-etui. 
  • Vandtæthed: IPX4, splash resistant (earbuds) 
  • Codecs: SBC, aptX™, aptX™ Low Latency, AAC

Pris: 2.250 kroner. 

Læs mere på Sennheiser.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce