Connery

Test: Razer Productivity Suite - Gamerbrandet kaster blikket mod arbejdspladsen

Pro type, Pro click!

4 ud af 6 stjerner

Den stigende mængde hjemmearbejde under pandemien, har sat fokus på både hjemmekontoret og det generelle velvære på arbejdspladsen. I løbet af 2020 har mange opdaget hvor meget korrekt udstyr og ergonomi egentlig betyder i deres dagligdag - mange klogt af skade, fra hurtigt opsatte hjemmearbejdspladser over foråret. 

Det rigtige udstyr gør bare en enorm forskel - og det har også været et fokus hos mange virksomheder, der producerer udstyr. 

Hos gamerbrandet Razer, bød det over sommeren på en tur mod et nyt produktområde: Arbejdspladsen. 

Det resulterede i en ny Productivity Suite-produktserie, med mus og keyboard, designet - ikke til gaming - men til arbejde. 

ANNONCE
Test: Razer Productivity Suite - Gamerbrandet kaster blikket mod arbejdspladsen

Jeg har nu haft mulighed for at teste de nye produkter fra Razer, der omfatter en mus, et keyboard og en musemåtte. 


Designet gør op med mange af Razers normale dogmer, og farvestrålende RGB-lys og mørke farver, er blevet skiftet ud med et meget arbejdsvenligt hvidt design. 

Designet på Productivity Suite råber måske ikke direkte "gamer", men det har stadig en appeal til målgruppen - og gennem testperioden har jeg fået en del ros for det fede design - og spørgsmål om, hvorvidt udstyret også kan bruges til gaming?

Det spørgsmål kan jeg hurtigt besvare: Razers Productivity Suite kan sagtens bruges til gaming - selvom produkterne ikke er udviklet til high-end konkurrencepræget e-sport, er det meget fint til casual gaming. Det faktum at udstyret er rent trådløst, sætter få begrænsninger - dels på hastigheder, som for de fleste betyder mere på et specsheet, end de gør i praksis. 

ANNONCE
Razer Pro Click - Test: Razer Productivity Suite - Gamerbrandet kaster blikket mod arbejdspladsen Razer Pro Click

Razer Pro Click er navnet på Razer Productvity-musen. 

Pro Click er en trådløs sag, der kan connectes via både medfølgende 2.4GHz USB-dongle eller via Bluetooth. Den bedste og mest solide forbindelse får du selvsagt med radiosignalet - men Bluetooth-forbindelsen giver mulig hed at parre musen med tre forskellige devices, så man kan skifte mellem eksempelvis en bærbar og en desktop PC, men man er på arbejdspladsen. 

ANNONCE
Test: Razer Productivity Suite - Gamerbrandet kaster blikket mod arbejdspladsen

Musen er i konkurrence med andre ergonomiske arbejdsmus - Logitechs MX Master-serie er nok den primære. Her føles Pro Click som en smule mindre gennemtænkt - med lidt færre knapper og funktioner ved hånden - men til gengæld er den super behagelig at bruge - også over en lang arbejdsdag på mere end otte timer. 

En af styrkerne i Pro Click, er at den kan tweakes gennem Razer Synapse, ligesom det er tilfældet med Razers gamingmus. 

Den måske mest udprægede styrke - ud over at musen er ganske behagelig i hånden, er den lange batteritid - Razer skriver at musen holder op til 200 timer via 2.4GHz forbindelsen - og selvom jeg ikke har talt timer, har det været meget begrænset med opladning - efter jeg først havde fået ladet den fuldt op første gang.

Hvis man ikke benytter sig af USB-donglen - eller måske er på farten med udstyret, kan den let gemmes på et sikkert sted: Magnetisk fastgjort under bunden af musen. 

ANNONCE
Razer Pro Type - Test: Razer Productivity Suite - Gamerbrandet kaster blikket mod arbejdspladsen Razer Pro Type

Razer Pro Type

Det mekaniske trådløse keyboard er fantastisk at skrive på, takket være Razers Orange switches. Den genkendelige taktile fornemmelse fra mekaniske gaming-tastaturer har altid været en af mine foretrukne. Det fungerer rigtigt godt som arbejdsredskab. 

En ting man skal have i mente, er at det mekaniske keyboard, støjer en del mere end membrankeyboard, som man ofte finder i kontormiljøer - og det er også sandt, selvom de Orange switches der benyttes, ikke er de mest støjende af slagsen. 

Det hvide keyboard ser virkeligt lækkert ud - og vil pynte på de fleste skriveborde. Tasterne er godt nok baggrundsbelyste, som på et gamerkeyboard - men her har Razer begrænset herligheden til et blødt hvidt lys, der kan indstilles i styrken - eller bare slukkes helt, hvis man føler det forstyrrende - det er helt sikkert en fordel at benytte, i de mørke timer, som vi har mange af i vinterhalvåret. 

ANNONCE
Test: Razer Productivity Suite - Gamerbrandet kaster blikket mod arbejdspladsen

Keyboardet er forholdsvis chunky og vejer 900 gram - det er også et fullsize, fordi man skal have et numpad, hvis man er seriøs med sit arbejde(?). Det betyder også, at det står forholdsvis solidt på skrivebordet - og det er en god ting. 

Razer Pro Type er trådløst og kommer som musen, med to tilslutningsmuligheder - 2.4GHz USB-dongle eller direkte conncting via Bluetooth - på keyboardet mærker jeg en tydelig forskel på, om det er forbundet med 2.4GHz signal eller Bluetooth - og vil iikke anbefale at køre på Bluetooth-forbindelsen, hvis det kan undgås. Det betyder selvfølgelig, at du skal sikre dig et USB-stik til senderen - ikke et problem hvis du sidder på en desktop PC, men en udfordring man lige skal forberede, hvis man sidder på en lille ultrabook, med begrænsede tilslutningsmuligheder. 

Tastaturet kommer med et opladningskabel på 1.8 meter - det er USB-C tilslutning, hvilket er en rar ting, i forhold til opladningshastigheden - dog skal man være opmærksom på, at tilslutning af kabel, stadig kræver en trådløs forbindelse mellem tastatur og PC - Her er det lidt en skam, at Razer ikke har gjort det muligt at køre med et kablet signal. 

Keyboardet holder nemlig ikke strøm nær så længe som musen - det holder kun 12 timer med baggrundsbelysningen aktiveret - og kræver altså, at man ofte oplader i det tilfælde. Uden baggrundslyset holder Pro Type strøm væsentligt længere, og vil sagten kunne levere en uges arbejde uden problemer. 

Akkurat som med musen, gemmer keyboardet også på en lille magnetisk holdeplads til USB-transmitteren - så den kan gemmes uden at glemmes, hvis man i en periode kører rent bluetooth. 

ANNONCE

Hvem er det til?

Produkterne løser de primære udfordringer godt - de er behagelige gennem flere timers brug. 

Hvis man har planer om at bruge setuppet med gennem en længere periode - med en laptop, er det vigtigt, at sikre tre ledige USB-porte - to styk til de hurtige trådløse transmittere og en port, som holder keyboardet kontinuerligt forsynet med strøm. 

Razer Productivity Suite er et virkeligt flot sæt udstyr, og det vil formentlig virke tiltalende på folk, der i forvejen har en forkærlighed for gamerudstyr - og som ønsker at bringe æstetikken af fritidsprodukterne ind på arbejdspladsen - eller på et hjemmekontor, hvor den midlertidige (men semi-permanente) opstilling af arbejdspladsen, gerne må ligne noget, der ikke er hentet ind direkte fra gamerrummet. 

Pris og tilgængelighed

Razer Pro Click trådløs mus har en vejledende salgspris på 899,- kroner

Razer Pro Type tastaturet holder en vejledende pris på ca. 1.115,- kroner. 

Razer Pro Glide er musemåtten - der egentlig ikke skal fortælles andet om, end at det er en pæn musemåtte i gummiskum, der står rigtig godt til designet på de øvrige produkter. Den koster omkring 150 kroner. 

Du kan læse mere om Razer Productivity Suite her

ANNONCE
Del

Seneste nyt