Connery

Test: Razer Kishi - den bedste smartphone controller til dato

Razers mobile smartphone controller gør mobil gaming endnu bedre

5 ud af 6 stjerner

Vores smartphones bliver til stadighed bedre, og alene det burde være nok til at retfærdiggøre købet af en game-controller, men mange mobilspil er stadig behæftet med alt for mange microtransaktioner, og det er træls. Til gengæld er der også en parallel udvikling i gang, og den kommer til at åbne en helt ny æra af mobil gaming - det er selvfølgelig gamestreaming - hvor du benytter din mobils internetforbindelse, til at streame ægte spil fra enten din egen konsol eller services som GeForce Now - allerede i dag er det blandt andet muligt at melde sig på Xbox' beta-program, og derfra streame spil fra sin smartphone, og med 5G internet og en ny konsolgeneration på vej, bliver det et stort område fremadrettet. 

Men der mangler noget, når man gamer fra sin mobil - en ægte controller. 

Der findes flere løsninger derude i dag, og det er også muligt at benytte sine eksisterende konsol-controllere, men så har man hele udfordringen i at finde en stander eller en dims der kan fastgøre smartphonen til en controller - og det er bøvlet. Men RAZER er nu klar med en dedikeret løsning til Android-smartphones (og iPhone iOS). Razer Kishi. Den har vi kigget nærmere på. 

ANNONCE
Razer Kishi - udfoldet - Test: Razer Kishi - den bedste smartphone controller til dato Razer Kishi - udfoldet

Razer Kishi er en universal gaming controller til Android telefoner, og det er et meget vellykket produkt. 

Kishi Android er kompatibel med praktisk talt alle nyere Android smartphones med USB-C indgang. Razer Kishi kommer også i en iOS variant, der er kompatibel med alle iPhones med Lightning-indgang.

Her på redaktionen har vi testet Android-versionen op med blandt andet OnePlus, Huawei, Samsung og Motorola, og på grund af konstruktionen, virker controlleren bundsolid med alle de smartphones vi har haft den igennem. På billederne er det en Samsung Galaxy S10+ i spil. 

Konstruktionen gør brug af et wire-fjedret ophængsystem (skjult) der holder de to controllerhalvdele sammen omkring telefonen med en stram gummirem. Controllerhalvdelene samles omkring smartphonens top og bund - og holdes godt på plads af gummmiindlæg, der holder det hele i et ret tight greb. 

Det resulterer i en controller der holdes godt sammen omkring smartphonen - i et greb der faktisk ikke føles mere wobbly, end en Nintendo Switch gør. Det er ret imponerende. 

ANNONCE
Razer Kishi - sammenklappet - Test: Razer Kishi - den bedste smartphone controller til dato Razer Kishi - sammenklappet

Bruger ikke nævnværdig strøm - eller batterier

Controlleren i sig selv benytter smartphonens USB-C indgang til at trække en lille smule strøm fra, og den skal hverken lades op - og man skal heller ikke kæmpe med trådløs Bluetooth-forbindelser. 

Razer Kishi er god at holde ved, og de to analoge thumbsticks føles rigtig godt i brug. Det samme kan siges for triggerknapperne på skulderen af controlleren. 

D-Pad'en (Retningsknapperne) er måske nok den mindst tilfredsstillende af knapperne, men det skyldes at Razer har valgt at give den 8 retninger i stedet for 4, og det er en ret god løsning, hvis man gerne vil spille smartphone-platformere. 

Razer har også tænkt lidt over andre forbedringer i oplevelsen - og det er ikke banebrydende - men eksempelvis har man lavet højtalerporte, der trækker lyden fra telefonen gennem en kanal, så den skydes op mod dig som spiller - i stedet for ud i bunden - eller der hvor man uden controlleren ville dække højttaleren med sin finger. 

Når controlleren ikke er i brug, kan den klappes sammen på midten, så den fylder mindre på farten. 

Bedste mobile Android-controller

Razer Kishi er den bedste controllerløsning vi til dato har haft fingrene i, når det kommer til mobil gaming fra en smartphone. Løsningen med at bruge en traditionel controller til sin telefon er fin - men ikke mobil på samme måde - og helt ærligt, hvis du alligevel er stationeret på en fast plads, så gamer du vel ikke på en smartphone? 

Razer Kishi tryller smartphonen om til en portabel spillekonsol, and we like it!

ANNONCE
Razer Kishi

Razer Kishi - Universal smartphone game controller.

Varianter: Android med USB-C stik eller iOS med Lighting-stik. 

Priser: 

Razer Kishi Android har en vejledende salgspris på 89,99 euro

Razer Kishi iOS har en vejledende salgspris på 109,99 euro

Del

Seneste nyt