Connery

Test: Polaroid 300

Retro brandet Polaroid er genopstået fra de døde, med en moderne udgave af klassikeren der toppede en del år tilbage. Connery har testet Polaroid 300.

4 ud af 6 stjerner
Test: Polaroid 300

Første indtryk

Det første man tænker over, når man får Polaroids model 300 i hånden, er hvor klodset de har formået at skabe et kamera i det 21. århundrede. Og kønt er kameraet da heller ikke, men nogen foretrækker jo kvalitet frem for udseende - og så rammer Polaroid plet!


Kameraet kører på batterier, memorycard er der ikke noget af, og objektiver og flashes er ikke nødvendigt, så kassen man modtager kameraet i, er ikke fyldt med alt muligt skrammel. Kun et kamera (sjovt nok), en håndledsrem og en instruktionsbog, og selv batterier følger med. Lettere bliver det ikke.
ANNONCE

Design og funktioner

Som nævnt før er kameraet ikke på nogen måde en skønhed, men alligevel er der et eller andet charmerende over det, når man står med det i hånden, og man kan da heller ikke lade være med at få et lille smil på læben.

… og det har man da også grund til. For det kræver ikke det store at tage et billede i verdensklasse. Kameraet har nemlig kun fire indstillinger, der stilles via den eneste knap, kameraet har udover aftrykkeren.
I stedet for memorycard bruger kameraet en teknik der hedder ’Instant Film’. Det er en kasse, med 10 små lærreder i, som bliver til billede når du tager et billede.

Kameraet fås i tre friske farver: Sort, blå og rød.

Desværre er kameraet meget plastikagtigt og det virker ikke til at være særlig god kvalitet.
ANNONCE

Prisen

Så vidt kunne kameraet godt være interessant, men når først man kender prisen, stopper hjertet lige et sekund, eller to. Kameraet koster nemlig intet mindre end 795 kr. på dansk grund, og udover det skal så tilregnes den omtalte ’Instant Film’, hvor en kasse har en pris på 95 kr. for 10 stk.

Er det så pengene værd? Både og. Er man typen der godt kan lide at have et fysisk produkt, så er det pengene værd. For billedkvaliteten er også rigtig god, hvis man har husket at tage den rigtige indstilling.

Ellers burde man nok overveje at smide pengene efter et normalt digitalkamera der ligger i samme prisklasse og hvor hvert billede ikke koster 9,5 kr.
ANNONCE

Konklusion

Idéen med at genskabe Polaroid kameraet virkede da meget god, men med priser der ligger på Apple-niveau og med substituerende produkter der kan langt mere, henvender dette kamera sig til specialisten, der ønsker kram som ingen andre har.

Skulle du have lyst til at eje dette kamera, så forhandles det af www.coolshop.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce