Connery

Test: OnePlus 9 Pro

Oneplus sigter efter månen

4 ud af 6 stjerner

OnePlus er tilbage med en ny topmodel, en ny pro-version - som rutinen foreskriver.

Det der med, at OnePlus efterhånden er faldet ind i en fast rutine som andre smartphone-producenter, kan virker både betryggende og afskrækkende - for en stund virkede det som om, at OnePlus var faldet ind i en produktcyklus der minder om alle de andre etablerede mærker - en naturlig udvikling - men også en kende kedeligt. 

Fordi OnePlus nemlig i starten blev hyldet som den frække nye spiller, der leverede bruger-efterspurgte features - og kun kunne præstere et moderat produktionsantal - som skabte en ekstrem hype omkring mærket - den gode, billige smartphone, der var svær at få fingre i.

OnePlus er langt fra den oprindelige model. De er blevet en mere moden virksomhed - og en del af hypen er død. Og selvom OnePlus 9 Pro ikke er en smartphone, der leverer mange banebrydende innovationer, er det alligevel en smartphone, der er værd at kigge nærmere på. 

ANNONCE
Test: OnePlus 9 Pro

Coronakrisen har - også - påvirket årets smartphones, der er langt mellem de gigantiske teknologiske spring, og et globalt problem med hardware-mangel må også spille ind hos OnePlus. OnePlus 9 Pro er lidt bedre end forgængeren 8 Pro, men på mange fronter.

OnePlus 9 Pro er en flagskibs-smartphone i sin egen ret. 

Her finder du den nyeste high-end processor i Qualcomms Snapdragon 888 chipset - enten 8 eller 12 GB RAM, 5G-funktionalitet, en 6.7" stor skærm med 120 Hz opdateringshastighed, høj opløsning og smartphonen er også vandtæt og understøtter trådløs opladning. Den kan alt det, som folk forventer at en ny smartphone skal kunne anno 2021. Men den kan ikke lave kaffe. 

ANNONCE
Test: OnePlus 9 Pro

Måske derfor, er årets største nyhed hos OnePlus, at de med den nye smartphone har indgået et samarbejde med den svenske kameraproducent Hasselblad. 


Kameeraet er et triple(quad) setup, der består af en 48 megapixel hovedsensor - en 50 megapixel vidvinkel-sensor og en 8 megapixel telelinse - disse understøttes af en ekstra monokrom-sensor, der giver detalje til de øvrige fotos.

Det er et ganske godt kamerasetup, og det virker gennemprøvet, for det afviger ikke meget fra OnePlus 8T Pro  

Hasselblad leverer “Hasselblad for Mobile”: Hasselblad har sat deres signatur på udtrykket af OnePlus fotosoftware - det kommer til udtryk i kalibreringen af farvegengivelse, og er i sidste ende noget der ender med at være en smagssag. Men altså er OnePlus 9 Pro leveringsdygtig i feinschmecker-tunede farvegengivelser på kameraet. 

I min optik ser billederne skarpere ud, end hos konkurrenterne - indtil man kigger nærmere på det, og ser at det mest af alt virker til, at OnePlus hamrer kontrasten markant op med et AI-filter. Det ser ikke dårligt ud - det giver bare 9 Pro fotos deres egen signatur. Som sagt: En smagssag.

Noget der til gengæld ikke er en smagssag: OnePlus 9 Pro bliver meget varm under brug af kameraet - dette er for nogle et reelt problem, som OnePlus er opmærksomme på, og er ved at rette gennem flere kommende softwareopdateringer. 

ANNONCE
Test: OnePlus 9 Pro

Designmæssigt er der heller ikke meget nyskabende ved OnePlus 9 Pro. Den ligner 8-serien, men nye farvemuligheder og nogle pænere materialedetaljer omkring kameraet, der har fået et Hasselblad-logo, gør at OnePlus 9 Pro fremstår mere eksklusiv end tidligere modeller.  

Hvis jeg ikke lyder ultra begejstret, er det nok rigtigt nok læst. Hasselblad-samarbejdet er reelt nok, men det er mest af alt udtryk for en marketing-gimmick, som vi har set andre smartphone-fabrikanter lave før - Huawei måske mest vellykket, i samarbejde med Leica. Det er text-book co-branding. Det keder os en anelse. Så lad os bevæge os videre til noget der skaber begejstring: Batteri og opladning. Yes, den er god nok. 

ANNONCE
Test: OnePlus 9 Pro

Den røde tråd

Hvis man skal kunne trække en rød tråd gennem OnePlus-modellerne - eller rettere et rødt kabel, må det være i OnePlus’ indsats på at søsatte stadigt hurtigere ladeteknologier. OnePlus WarpCharge, der gennem alle årene har været understreget af mærkets signatur: Det røde ladekabel, er helt fremme i skoene på OnePlus 9 Pro. 

Den medfølgende lader, der hedder WarpCharge 65, er en 65 Watts ladebrik, der - ekstremt hurtigt - fylder strøm på det 4.500 mAh store batteri. Her må jeg bare understrege: Jeg lever for den lynhurtige opladning. Hver gang jeg skifter fra en OnePlus tilbage til en anden smartphone, savner jeg den hastighed, hvorved man kan oplade sin smartphone. 

Warp Charge 65 leverer en fuld, fra 0-100% opladning på godt 40 minutter - og så er der altså strøm til to dage. Det går bare ekstremt hurtigt. 

ANNONCE
Test: OnePlus 9 Pro

Næsten lige så hurtigt går det, med den nye trådløse oplader, der har indbygget blæser, for at kunne levere en ekstrem trådløs opladning.

Den trådløse oplader er ekstraudstyr og kan tilkøbes for 549 kroner. Den leverer den hurtigste trådløse opladning i en smartphone, vi nogensinde har oplevet - og den gør det også smart. Det er ikke godt for et batteri at fortsætte opladning, når batteriet er ved fuld kapacitet, så derfor registrerer OnePlus 9 Pro automatisk dine forbrugsmønstre - og sætter du smartphonen til opladning ved sengetid, vil den afvente med at oplade den sidste del af smartphonens batteri, til lige inden du står op og tager smartphonen i brug.

En lignende funktion fandtes i sidste års model - men alting er bare blevet hurtigere.. better, faster, stronger. 

ANNONCE

OnePlus 9 Pro er i bund og grund en lækker smartphone, med fede funktioner - den er bare ikke så nyskabende som man kunne have håbet på. En enkelt børnesygdom i form  af en meget varm smartphone under kamerabrug, gør den ikke ubrugelig, men er en træls feature. 

Mesterstykket er uden tvivl den toneangivende ladeteknologi, der simpelthen er så fantastisk, at du ikke vil kunne undvære den, når først du har prøvet den af. 

Pris og tilgængelighed

Oneplus 9 Pro blev lanceret den 23. marts 2021.
8 GB RAM + 128GB Lager koster 6.999,- kroner
12 GB RAM + 256 GB lager koster 7.999,- kroner

ANNONCE
ONEPLUS 9 PRO - SPECIFIKATIONER

Skærm: 6.7" Fluid AMOLED 1440x3216 pixels, 120 Hz opdateringshastighed
Dimensioner: 163.2x73.6x8.7mm
Vægt: 197 gram
Chipset: Qualcomm Snapdragon 888
CPU: Octa-core
Grafikchip: Adreno 660
RAM: 8GB/12GB LPDDR5
Lagerplads: 128GB/256GB UFC 3.1
Kamera: Quad (48 MP+50 MP ultrawide+8 MP tele +2 MP monokrom)
Frontkamera: 16MP wide
Lyd: Stereo
Styresystem: Android 11 + Oxygen 11
Forbindelser: WiFi 6, 5G (4G, 3G), GPS, Bluetooth, NFC, NanoSIM
Batteri: 4500 mAh, 65 Watt fast charge + 50 Watt trådløs opladning, reverse wireless charging. 
Farver: Morning Mist, Forest Green, Stellar Black
Vand- og støvtæt: Ja, IP68 certificeret

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce