Connery

Test: OnePlus 12 - et bæst af en smartphone!

10 års udvikling har bragt OnePlus på banen med et "Killer Flagship"

6 ud af 6 stjerner

OnePlus kan i år fejre deres deres 10-års jubilæum som smartphone-mærke, og det har været lidt af en rejse: Pete Lau og Carl Pei grundlagde virksomheden i december 2013, hvorefter deres første mobil OnePlus One udkom i 2014. 

Det var først et par år senere, at vi fik smartphonen til Danmark - indledningsmæssigt skete det med OnePlus 3, der blev lanceret som en "flagship killer", der udelukkende blev solgt gennem et invitationssystem - et syystem der var med til at skabe en hype om brandet og samtidig holdt en hank i deres dengang begrænsede produktionskapacitet.

10 år efter den første rejse, er OnePlus nu klar med OnePlus 12. Og mærket der efterhånden er blevet helt mainstream, har nu omfavnet det nye tilnavn "Killer Flagship" - i hvert fald internt. 

Mens andre producenter har et skarpt fokus på funktioner og features, lader det til at OnePlus har zoomet ind på performance - og det er noget der burde tale til kernen af OnePlus-fans.

Jeg har nu haft mulighed for at teste OnePlus 12, og smartphonen der netop er landet i butikkerne, er et rigtigt spændende bekendtskab!

ANNONCE
OnePlus 12 - Test: OnePlus 12 - et bæst af en smartphone! OnePlus 12

Hvad er OnePlus 12?

OnePlus 12 ligner til forveksling sidste års OnePlus 11, men indvendigt - i hardwaren - er nærmest alt ændret. 

Det er altså stadig den samme formfaktor der møder en - en stort 6.82" skærm der kurver let med en tynd metalramme, der på bagsiden er belagt med en grebsvenlig, teksturpræget bagside og et kæmpe-stort rundt kamera-hus, der igen bærer den legendariske kameraproducent Hasselblad's logo. 

Efter de sidste par OnePlus-modeller er designet nu helt genkendeligt, og man er ikke i tvivl når man ser en OnePlus-mobil, og så er den fysiske identitet altså banket på plads. 

Skærmen har vokset sig en anelse større, fra 6.7" sidste år, til 6.82". Det er ikke mærkbart på formfaktoren, men det giver et endnu bedre indtryk, i form af en overflade med endnu mindre rammer omkring skærmen. 

OnePlus har altså ramt et look, som for nu definerer dem, et look der gør sig gældende i sidste års Oneplus 11, den foldbare OnePlus Open og altså nu, den nye OnePlus 12.

Som gadgettester og regulær forbruger kan det med et identisk design dog godt være et tveægget sværd. På den ene siden er det dejligt med et vanligt design, der gør det nye det nye device genkendeligt - men på den anden side, kan man også sidde tilbage med en forvirring om, om dette nu er den nyeste model - om den er bedre? 

Gennem smartphonens udvikling har vi ofte haft ny hardware, som har medført ændringer i designet - som da iPhones fik mere end et kamera på bagsiden - eller da Huawei stadig var noget ved musikken og introducerede det første frontkamera med punch-hole placering. 

Men det vanlige design til trods, er OnePlus 12 på banen, ikke bare med middelmådige opdateringer, men med et gennemført løft over hele linjen - og så er det pludseligt rigtig spændende!

ANNONCE
OnePlus 12 - Test: OnePlus 12 - et bæst af en smartphone! OnePlus 12

OnePlus 12 er et bæst

Tager man et kig på, hvad OnePlus 12 gemmer under overfladen, er det hurtigt tydeligt - hvis man har en anelse styr på sin tech - at denne smartphone har potentialet til virkelig at sparke igennem. 

Hjertet i maskineriet er det absolut nyeste high-end chipset fra Qualcomm, Snapdragon 8 Gen 3, der leverer forbedringer på alle fronter. 

I sammenligning med OnePlus 11 har vi en smartphone der er væsentligt hurtigere og meget mere energieffektiv. En 30% stigning i processorens hastighed og en 25% forbedring på den grafiske kunnen, er det altså en ret potent sag, som OnePlus har på hænderne. 

Hjertet understøttes af op til 16GB RAM, et gigantisk batteri på 5400 mAh, et forbedret kølesystem til krævende gaming og et væld af support-funktioner, der alle understøtter de absolut nyeste standarder. 

Det nye triple-kamera er også en pæn opgradering, og så er skærmen også et stykke i sig selv. 

På papiret har OnePlus 12 det hele, men lad os dykke lidt længere ned i funktionerne. 

ANNONCE
OnePlus 12 - Test: OnePlus 12 - et bæst af en smartphone! OnePlus 12

Lysstærk skærm imponerer

Displayet er af åbenlyse en af de bærende dele på en smartphone, og OnePlus har haft for vane at sørge for rigtig gode skærme. Det bliver ikke ringere i OnePlus 12, hvor den 6.82" store skærm kommer med en høj QHD+ opløsning på 3168x1440 pixel, og en variabel opdateringshastighed på op til 120 Hz - det gør skærmen akkurat så flydende og levende, som man ville forvente af de bedste. Det store trækplaster for i år at skabe ekstra opmærksomhed, er OnePlus løfte om en skarphed, der kan gå helt op til 4500 nits. Det lyder helt vanvittigt, i lyset af iPhone 15 Pro Max, der lover 2000 nits lysstyrke i fuld dagslys. 

De 4500 nits er sjældent i spil på det praktiske plan, men det er tydeligt for mig i direkte sammenligning med topmodeller fra sidste år, at lysstyrken på OnePlus 12 skærmen er mærkbart højere, når man skruer helt op. 

Hvor praktisk og anvendeligt det er i dagligdagen, er jeg en smule i tvivl om - men det burde være nok til at kunne minimere en del af irritationen, ved at bruge smartphonen i fuld dagslys på en heftig sommerdag. Skærmen er så absolut godkendt.

ANNONCE
OnePlus 12 - Test: OnePlus 12 - et bæst af en smartphone! OnePlus 12

Triple-kamera med håndgribelige forbedringer

OnePlus 12 har rent faktisk leveret en solid opgradering på kamerafronten. Mens jeg ikke tilskriver så meget til selve megapixel-tallen, men mere den praktiske anvendelse som et hverdagskamera, kan vi godt lige tage gennemgangen. 

Det primære kamera er en opgraderet version af Sony Lytia-kameraet, som vi roste i OnePlus Open. Det er en 50 MP LYT-808 med optisk stabilisering. Det næste kamera er et 64 MP periskop-kamera, som er det man bruger til zoom. Her får man hele 3x optisk zoom (I stedet for 2x på sidste års model) og også optisk billedstabilisering. Det sidste kamera er et 48 MP ultravidinkelkamera - og så skal jeg også lige nævne frontkameraet, der er blevet fordoblet i MP-tallet til 32 megapixel. 

I praksis føles kameraet som en solid opgradering - hovedkameraet tæsker igennem i alle scenarier, og gør sig også virkelig godt ved natfotos. Periskop-kameraet, låner sig godt til landskabsbilleder og andre zoom-scenarier - og de 3x optisk zoom gør det muligt at tage endnu mere detaljerige fotos af objekter i distancen - uden grynede detaljer og for meget påvirkning fra den kunstige intelligens. 

Hasselblad har endnu en gang været med til at tweake på kameraet, og det kommer i særdeleshed til udtryk i portrætfoto-tilstanden, hvor billedets tuning giver et ret interessant twist på det endelige resultat. Hvis ikke man bryder sig om Hasselblad-filtrene, kan man altid gå rent Pro- i promode, hvor alle funktioner kan styres, som man kender det fra tidligere modeller. 

ANNONCE
OnePlus 12 - Test: OnePlus 12 - et bæst af en smartphone! OnePlus 12

Stort batteri og lynhurtig opladning på alle fronter

OnePlus har pakket et væld af krævende hardware-funktioner i deres nye smartphone, og den slags kræver strøm. Derfor er OnePlus 12 udstyret med et batteri på 5400 mAh, som er et pænt spring over forgængeren der havde 5000 mAh at gøre med. 

Hvis du er tung smartphone-bruger og på samme tid ønsker at trække mest mulig power ud af smartphonen, slår du formentlig Performance-mode til. Det giver bedre ydelse over hele linjen, men sluger en del strøm. Her er det gigantiske batteri en kæmpe fordel - fordi det i dette tilfælde stadig kan give dig "all-day battery". Omvendt er der endnu længere tid at hente, hvis du i stedet går den modsatte retning og bruger batteri-spare tilstand - det ville jeg dog aldrig gøre brug af i praksis fordi... Det er en OnePlus.

Fordi det er en OnePlus, skal vi også ind på opladningsfunktionerne. OnePlus 12 bliver stadig pakket med en dedikeret opladningsbrik og kabel - og ligesom sidste år, er det med den ekstremt hurtige 100W SUPERVOOC-teknologi, der pumper telfonen helt op på 100 % strøm på lige godt 25 minutter. Det har altid været en af styrkerne ved OnePlus og er det fortsat. 

Sidste år havde OnePlus valgt at droppe den trådløse opladning, til frustration for mange (anmeldere). Det er ren lykke for mig, at den trådløse opladning nu er tilbage og med format! 

OnePlus understøtter tråsløs opladning op til 50 Watt, med det de kalder AIRVOOC 50. For at kunne udnytte den hurtigste trådløse opladning, er man nødsaget til at tilkøbe OnePlus' egen trådløse opladningsdock - som har den ekstra funktion, at den indbyggede blæser holder mobilen afkølet under opladning. Som alternativ kan man selvfølgelig også bruge Qi2-standarden, der på gængse trådløse opladere kan supplere smartphonen med en trådløs opladningsstrøm på 15 Watt. 

Andre funktioner

OnePlus nyder generelt godt af de forbedringer, som det nye Snapdragon-chipset leverer, og det betyder også forbedrede hastigheder på alle de andre trådløse fronter. Smartphonen er fremtidssikret til den nye WiFI7-standard, der sikrer ekstrem hurtig internet i hjemmet, mens den åbenlyst har 5G - og Bluetooth 5.4. 

Der er også blevet plads til dual-sim slot og understøttelse af eSIM.

ANNONCE
OnePlus 12 - Test: OnePlus 12 - et bæst af en smartphone! OnePlus 12

Gaming? Ja tak

OnePlus har i de seneste år skruet godt op for fokus på mobilgaming, og OnePlus 12 forbigåes ikke!

Et opgraderet kølesystem holder mobilen fra at køre alt for varm under krævende spil og så er den nye processor bare et vildyr. 

Sidste år var jeg imponeret over OnePlus 11, der scorede godt 3600 point på den krævende gamer benchmark 3DMark Wild Life Extreme. "Det er heftigt og 700 point mere potent end efterårets OnePlus 10T".

OnePlus 12 smadrer den ramme, og lidt til. OnePlus 12 leverer en gennemgående Score på 4900 point i 3DMark Wild Life Extreme. Det overgår det anslåede performanceløft på mellem 25 og 30%, med et løft på hele 36% - og det er altså den rå performance, som lægger godt fra land mellem dette års oig sidste års OnePlus topmodel. Call me impressed. 

OnePlus har skabt er et performancebæst, hurra!

OnePlus 12 er en solid smartphone, der forbedrer på praktisk talt alle fronter. Et tiltrængt pust fra OnePlus, der virker til at have vaklet en smule i deres prioriteringer de seneste år. Først manglede den ikoniske OnePlus alert-slider på OnePlus 10 - den vendte tilbage på OnePlus 11, der i stedet fik hug for at "glemme" den trådløse opladning, men OnePlus 12 bringer mærket tilbage på rette kurs, med en smartphone der retter op på fortidens forglemmelser, og samtidig skruer op på alle knapperne. 

Der er et langt smartphone-år forude, men OnePlus lægger stærkt ud som en klasse-eksempel på, hvordan man skruer en high-performance mobil sammen, til en stadig overkommelig pris. 

Om OnePlus 12 kommer til at gøre en forskel i dagligdagen for den almindelige bruger? Altså, langt de fleste har ikke behov for den ekstreme performance - men den er nice to have. Kameraet er dog også et løft der er værd at bemærke, og ikke et man behøver at være powerbruger for at få ekstra glæde af. Samtidig er den stærke skærm, de gode strømfunktioner og resten af pakken en sum, der til sammen udgør en særdeles anbefalelsesværdig smartphone - og derfor, giver jeg OnePlus 12 topkarakter. Bestået med glans!

Pris og tilgængelighed

OnePlus 12 er tilgængelig i butkkerne nu
OnePlus 12 med 12GB RAM og 256GB lagerplads koster 7.699 kroner

OnePlus 12 med 16GB RAM og 512  GB lagerplads koster 8.699 kroner

Til og med den 13/2 2024 fås 16/512GB-varianten til et introduktionstilbud, hvor man sparer
minimum DKK 700, og samtidig medfølger en gratis OnePlus 50W trådløs AIRVOOC oplader
med i prisen, til en værdi af 549 kroner.

ANNONCE
OnePlus 12 - Specifikationer

Styresystem: Android 14 + OxygenOS 14
Skærm: 6.82" 2K AMOLED, 1-120Hz, 3168x1440 pixel
Størrelse: 164x75,8x9,2 mm
Vægt: 220 gram
Chipset: Qualcomm Snapdragon 8 Gen 3
Hukommelse: 12/16 GB LPDDR5X RAM
Lagerplads: 256 eller 512 GB
Hovedkamera: 50 MP Main + 64MP telefoto + 48 MP ultravidvinkel
Selfiekamera: 32 MP
Batteri: 5.400 mAh, 100 Watt SUPERVOOC lynopladning, 50 Watt AIRVOOC trådløs opladning
Andre funktioner: Gorilla Glass Victus 2, Dolby Vision, WiFi7, Dual-SIM, eSIM

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce