Gaming gear

Test: Omen Encoder Cherry MX Keyboard

HP er kommet pænt fra land i gamer-keyboard segmentet

Test: Omen Encoder Cherry MX Keyboard
HP OMEN Encoder keyboard
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 18. januar 2024

4 ud af 6 stjerner

Computerbrandet HP har mange år på bagen, og i løbet af det seneste årti er man gået hårdt efter gamer-segmentet, med lanceringen af OMEN Gaming og også opkøbet af konkurrenten HyperX i 2021

Siden da har HP både markedsført sig med OMEN-produkter mens HyperX-brandet sideløbende har fået lov til at leve videre. 

Opkøbet af HyperX har bragt nye kompetencer til HP, og det afsmittes blandt andet på udstyrsfronten. Hvorfor?

Ser du, i lange tider har HP benyttet sig af OEM-produkter, når det kom til PC-tilbehør som tastatur, mus mv. Et OEM-produkt, er den slags, hvor en specialiseret fabrikant fremstiller produkter, som andre brands så kan smide deres varemærker på. Det er der som sådan ikke noget galt med – og det sker overalt. 

Imidlertid kunne HP sidste år bryste sig af, at være klar med deres første gamer-tastatur, udviklet og produceret fra ende til anden inhouse. Det hedder HP Omen Encoder.

Det er selvfølgelig interessant at kigge nærmere på. 

HP Omen Encoder
HP Omen Encoder

Ved første øjekast er keyboardet tydeligt en gamer-sag. Det er Sort med røde kontraster – mens WASD-knapperne træder ud som komplet røde keycaps med hvide bogstaver. Lynhurtigt præsenterer keyboardet sig som et, der kommer til at drage gamere med en præferencer for sort/røde farvekombinationer. 

Keyboardet er et mekanisk en af slagsen – der benytter Cherry MX Red switches, som er en god og letglidende switch, der giver en herlig mekaniske kliklyd, akkurat som mange gamere foretrækker det. 

Keyboardet har selvfølgelig også baggrundsbelysning – men hvor mange producenter forsøger at hælde så mange farver som muligt ned i baggrunden, holder HP Omen sig til deres signaturfarve: Rød. Lyset kan stadig tweakes i styrke eller slukkes. 

Keyboardet er i fuld størrelse med numpad og hele svineriet. Det er kablet og kommer med et solidt flettet USB-kabel. 

HP Omen Encoder
HP Omen Encoder

Efter at have leget med keyboardet et par uger, har jeg opdaget følgende ting, som er værd at have med i overvejelserne: 

Tastaturets keycaps er overraskende behagelige at bruge – det kan dels tilskrives at afstanden mellem de enkelte taster virker god og rummelig – mens tasterne/caps'ene er relativt lette at tage af, hvis man skulle have lyst til at skifte dem ud – eller hvis man har brug for et rengøre specifikke områder, for uheldige spild-ulykker. 

Omen Encoder keyboardet er et fint bekendtskab, og det løser en række af de primære opgaver, jeg som gamer kunne ønske mig fra et entry-line keyboard. Der er ikke et væld af ekstra-funktioner og features – men det er mekanisk, har gode switches og så vil farvekombinationen passe til mange gamere – mens mange andre vil gå udenom. 

HP Omen Encoder er for så vidt et godt gamer-keyboard, men det bringer ikke nogen revolutioner til bordet – og begrænser kundebasen i form af de meget afgrænsede design-valg, der dog passer perfekt til OMEN-universet. 

 

NVIDIA GeForce RTX 50-serien: Her er de vilde nye Blackwell grafikkort

Læs også: NVIDIA GeForce RTX 50-serien: Her er de vilde nye Blackwell grafikkort

Acer præsenterer nye Nitro V gaming laptops – AI, kraft og stil til alle

Læs også: Acer præsenterer nye Nitro V gaming laptops – AI, kraft og stil til alle