Test: Nothing Phone (1)

Hvorfor skal jeg købe en Nothing smartphone?

- Du vil gerne have en android-smartphone, der minder om en iPhone. 
- Du synes lysgejl er fedt! 
- Du vil have den flotteste mobil til max 4.000 kroner. 

Ovennævnte er alle gode grunde, til at kigge nærmere på en Nothing phone (1). 
Personligt er jeg helt nede med designet - det er praktisk talt rippet direkte fra iPhone, hvorefter man har beriget det med en unik transparent bagside, med udsigt til (gennemdesignede) elektronik-komponenter, som spolen til trådløs opladning, kamerahuset, nogle kabelbånd og et par skruer. Det ser (IMO) ret fedt ud - og det gør i hvert fald phone (1) let at spotte ud fra mængden. 

For at understrege det transparente design, har Nothing udviklet det, de kalder et Glyph-interface - som måske, men formentlig ikke kommer til at revolutionere måden vi bruger smartphones på. 

Hvad er et Glyph-interface?

Indledningsvist var jeg meget nysgerrig på OnePlus Glyph-interface. I praksis er det en række af lysdioder, der fungerer som signallys for notifikationer, opkald og lignende - ligesom det kan indikere opladningsstatus og benyttes som ekstra lyskilde til lav-lys fotografi. 

Tanken er følgende: LED-lyset i glyph-interfacen, skal få dig til at smække smartphonen på maven, hvorefter den går på lydløs og i stedet bruger Glyph-interfacet, til at kommunikere hvad der sker på smartphonen, når du ikke kan høre det. Det giver mening i klasselokalet, på arbejdet og under mødet - i hvert fald i teorien. 

Først skal man ændre sine vaner. Dernæst er det en ret stejl læringskurve, at forstå hvad de forskellige lyssignaler betyder - og så skal du selvfølgelig fange lyset med dit øje, i det øjeblik notifikationen indtræffer. 

I praksis har det ikke været en revolution for mig. Gylph-interfacet inviterer ellers til leg, men det er ret begrænset, hvor meget man kan tilpasse lyssignalerne på nuværende tidspunkt (Det kommer for mentlig til at ændre sig, for Nothing har travlt med at pushe nye systemopdateringer til deres første smartphone). 

Jeg har fundet ud af, at jeg ikke opdager lysnotifikationer, så istedet for at gøre mig opmærksom på ting, er det egentlig bare en lydløs-funktion uden vibration - og det er sjældent jeg har brug for præcis det. 

Til gengæld synes jeg at lyset er fedt - når det er der. Og bare i sådan en ren se-mig aktion, kunne jeg godt finde på bare at tænde lyset for udseendets skyld - det kan man bare ikke. Lyset er på nuværende begrænset til specifikke notifikationer, opkald - og som sagt som kameralys. 

Gratis tip, Nothing - løb med den: En særlig funktion man kunne drømme om, var en hurtig-funktion til at tænde lyset permanent - og en mulighed for eksempelvis at sætte den på laveste lysintensitet - for så havde man pludselig en virkelig opmærksomhedspåkrævende smartphone - hvilket jo nok er en af grundene til, at man faldt for Nothing-designet i første omgang. 

Et godt design

Nothing Phone (1) desinget er behageligt - i direkte sammenligning er den meget tæt på en iPhone 13 Max, og formfaktoren ser meget flot ud - det samme gælder den transparente bagside. 

I daglig brug, er det ting, man måske ikke lægger mærke til, nemlig at selve skærmen er totalt symmetrisk placeret - alle skærmkanterne er præcis lige store, det har været en dyr øvelse, for det kan for nuværende kun opnåes i så tynd en form, med en dyr OLED-skærm, så man kan bøje kanten inde under smartphonens ramme. Men det betyder til gengæld, at vi har har fået en mellemklassemobil, med en ret lækker skærm. 

Materialekvaliteten på Nothings første smartphone er i højklasse, og der er endda gået en del genbrugsmaterialer i både plastik og aluminiumskomponenterne - men bæredygtighedsaspektet er en generel og gennemgående tendens for smartphonemarkedet. 

Næsten ren Android

Nothing har brugt en del energi på at tale om deres Nothing OS, der er så tæt på en ren Android-oplevelse, som det næsten kan blive. Det har sine meritter, fordi mange smartphones i dag bliver sendt på markedet med et væld af ekstra-funktioner og properitære apps, som størstedelen af brugere aldrig får brug - populært kaldet bloat-ware. Det har Nothing intet af. 

Til gengæld har de et tema, der er designet af Teenage Engineering - det har en klar sans af retrofornemmelser over sig: Med punkteret terminal-skrift og skarpe maskinagtige ringetoner og notifikationslyde - og det er faktisk både anderledes og fungerer fint. Få andre widgets er også blevet redesignet til Nothings design-filosofi, men derudover er den funktionelt så tæt på en ren Android-oplevelse, som man kunne håbe på. 

Det er et kæmpe plus for nogen, og jeg har dog også nydt det. Men jeg vil alligevel knytte en ekstra note til det. 

Efter årevis af optimeringer og forbedringer, har mange af de etablerede smartphone-brands kreeret en lang række af faktiske forbedringer på Android, som man ikke tænker over i det daglige: Alene noget så simpelt, som at kunne scanne en QR-kode direkte fra kamera-appen. Det kan du ikke på Phone (1) og Nothing selv henviser til brug af Google Lens (Der måske rigtigt nok er en mere habil QR-læser, end andre løsninger) 

Summa-summarum er, at Nothing phone (1) er det første bud på en smartphone fra en ny virksomhed, og det lader til at Nothing stadig er en god åhndfuld opdateringer, fra at nå et UI-design, der på en gang omgår irriterende bloat, men stadig leverer en så strømlinet brugeroplevelse, som man efterhånden forventer i en Android anno 2022. 

Midrange med stil

Når jeg konsekvent omtaler phone (1) som en midrange model, er der flere grunde hertil: For det første er smartphonen baseret på mellemklasse chipsettet Snapdragon 778G+ - en egentlig udemærket processor, der dog er et langt stenkast fra performancen som ses i flagskibsmobilernes Snapdragon 8 Gen 1. 

Kameraet er en fin dual-løsning, der benytter Sonys IMX766-sensor i det primære kamera. Her er tale om et habilt 50 MP kamera, der også benyttes i andre budget-smartphones. 

Det kamera tager helt fine billeder i dagslys, men bliver meget udfordret på især lukketiden, så snart lyset aftager - det betyder, at snapshots ikke lige er noget man skyder om aftenen, medmindre man har god tid - og eventuelt gør brug af den ekstra lysstyrke, der er til rådighed i glyph-dioderne. 

Kameraet er helt udemærket til prisen, og chipsettet kan sagtens følge med de fleste smartphone-brugeres daglige behov, uden at føles indskrænkende. 

De tilgivende features, der gør Nothing phone (1) til en faktisk udfordrer i mellemklassen - foruden dets design - kommer i den glimrende OLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed - og det faktum, at der rent faktisk er blevet plads til trådløs opladning, noget der ellers til tider forbigåes af dyrere såkaldte 'flagskibs-killers'. 

Phone 1 er også udstyret med stereolyd, og det er ikke en selvfølge i mellemklassemobiler. Dog er det ikke en best-in-class stereolyd, for for at ramme stereoeffekten, benyttes opkaldshøjttaleren som den ene af de to - og den er altså en anderledes tør kvalitet, end den primære multimedie-højttaler i smartphonen. Men der er stereo. Bare ikke verdens bedste af slagsen. 

Nothing: It's something! 

Nothings første smartphone-udspil er måske ikke den innovationsbombe, som den unge techvirksomhed er sat i søen for at missionere, men den er et hæderligt første bud, der dog ikke helt formår at leve op til egen hype.

Med en god gennemsnitlig hardware og et par iøjenfaldende features, forventer vi, at Nothing phone (1) får bedst fat i segmentet, hvor smartphonebudgettet er en smule stramt, men hvor man stadig sætter pris på et udtryksfuldt design.