Connery

Test: LG CX48: Klar til de nye konsoller?

Leder du efter et mindre tv til din nye PlayStation 5 eller Xbox Series X? Læs med her...

5 ud af 6 stjerner

Et 48" tv - HVORFOR? 
Det er et meget godt spørgsmål. I vores univers er større ofte bedre, når det kommer til skærme, men LG gør en undtagelse med deres nye C-serie. CX (X for 10), for det er et tv der har en massiv række af nye features, der kommer til at gøre sig gældende for at få det optimale ud af de nye gaming-konsoller fra PlayStation og Xbox. 

Jeg har testet CX48 over den seneste måned, for at finde ud af, hvordan det giver mening med et 48" TV, der koster i omegnen af 10.000 kroner. 

ANNONCE

Hvornår giver 48 tommer mening?

Spørgsmålet kunne lige så godt lyde 'hvor'. De bedst sælgende TV-størrelser i 2020 er over 55", og der kan 48" pludselig virke som en underlig indpasning, men det her tv giver rigtig god mening - i to scenarier:

  1. Du har en lille stue, og behøver ikke at have en kæmpemæssig skærm, fordi du sidder forholdsvis tæt på skærmen - til gengæld vil du gerne have en fabelagtig oplevelse.
  2. Du gamer.
ANNONCE
LG CX48 - Test: LG CX48: Klar til de nye konsoller? LG CX48

Jeg er primært gået til LG CX48 med det sidste scenarie in mente.

CX-serien fra LG går helt op i 77", men starter i 48"-modellen, og her er den stadig et pebret bekendtskab, men for en gamer giver det stadig god mening. 

LG har nemlig taget alt den lækre teknologi, som de også propper i deres kæmpeskærme, og skabt et lille hybridmonster af en skærm, som også er det første TV under 50" med 4K OLED panel, fra mærket. 

CX48 er ekstremt skarpt, hurtigt - og også vigtigt: Ret smart. 
Men lad mig uddybe:

Der er ingen tvivl om, at dette produkt er tiltænkt gamere, og her er noget at komme efter for både PC-fans og konsolgamere. Og nok især hvis du er klar på noget seriøst 4K gaming med enten PlayStation 5 eller Xbox Series X. 

Skærmen understøtter den seneste HDMI 2.1 teknologi med variabel opdateringshastighed og eARC, hvilket betyder at du kan få ekstremt meget ud af det signal, som konsollen sender gennem HDMI-kablet. Alle fire HDMI-indgange understøtter 4K signal ved 120 Hz, og det er en modsætning til mange af de øvrige skærme på markedet - der ofte promoverer sig på det - og kun har en enkelt indgang der kan håndtere det. 

For PC-gamere, er det også lig med et Nvidia G-Sync certificeret tv - ligesom det mindre populære AMD FreeSync også understøttes - her handler det hele om, hvor hurtigt tv'et behandler spiloplevelsen, så man får mindst muligt af forstyrrelser (lag) i oplevelsen.

I praksis har jeg testet tv'et op med PlayStation 4 Pro og en gaming PC, og det er mildest talt en fornøjelse at kigge på. 

ANNONCE
LG CX48 - Test: LG CX48: Klar til de nye konsoller? LG CX48

OLED-panelet er bare godt, men i nyere tv, er displayet ikke bedre, end at det let kan blive holdt tilbage af hardwaren indvendigt.

Der bliver ikke holdt tilbage.

I LG CX48 er hjertet en tredje-generations alpha 9 AI 4K Processor, og processorkraften i samarbejde med LG's AI-software, gør denne skærm ekstremt let at benytte. 

I praksis kan du lade tv'et hjælpe dig med at træffe valgene for alle de korrekte skærmindstillinger, og i mere end 9 ud af 10 gange, er det det rigtige valg, som tv'et træffer. 

Processoren er også udgangspunktet for HDR-funktionerne, og HDR10 Pro? Jeg er forelsket.

Det samme gælder HDR-funktionen der i dette skærm er en af de bedste brug af den dynamiske farvefremhævelse, vi længe har set. 

Rigtig HDR på et OLED panel giver vanvittigt stærke billeder i alle lyssituationer, og der er noget hjernesmeltende tilfredsstillende, ved at se forskellen mellem ikke-HDR og god HDR.

Nok til, at jeg nu er så irriteret over at mit ellers udmærkede 4K TV (i privaten) ikke har HDR-funktion. (Bagsiden af medaljen ved at teste det nyeste grej, er at man selv opdager nye behov, man ikke var klar over man havde). 

ANNONCE
LG CX48 - Test: LG CX48: Klar til de nye konsoller? LG CX48

CX48 er heller ikke et grimt tv. Akkurat som LG's øvrige high-end OLED skærme, har man gjort noget for at understrege det skønne, i det meget kompakte skærmpanel. Det kommer til udtryk i den øverste halvdel af tv'et, der holder en millimetertynd profil, helt ned til den uundgåelige techbox, der starter lidt længere end halvvejs nede på tv'et. Her bliver dybden et par centimeter tykkere, for at gøre plads til alt det nødvendige elektronik, der komplimenterer OLED-teknologien så godt. 

Netop af den grund, er CX48 er ikke en skærm, der hænger helt fladt på væggen - men i virkeligheden er det bedre tjent med at stå på et tv-møbel eller et bord. LG har konstrueret en aluminiumsfod, som vinkler højttalerlyden direkte ud mod seeren, og metallet virker til at være formgivet, netop til at viderestille lyden på bedst mulig vis - i hvert fald er det overbevisende god virtuel surround, der sendes ud fra skærmens fod - og den oplevelse bliver mindre, hvis man fjerner foden og hænger skærmen på væggen.  

ANNONCE
LG CX48 - Produktfoto - Test: LG CX48: Klar til de nye konsoller? LG CX48 - Produktfoto

LG CX48 er et fabelagtigt tv, og en af de - i skrivende stund - billigste måder, at anskaffe sig et tv, der tjekker så mange rigtige bokse, at det legitimt kan anbefales som et next-gen konsol tv, som vil give dig den bedste oplevelse med henholdsvis Xbox Series X og PlayStation 5. 

Fra hvad vi ved om de nye konsoller, bliver 8K opløsning ikke relevant i gaming i lang tid - hvad der derimod kommer til at spille en stor rolle i billedkvaliteten, er muligheden for rent faktisk at udnytte den hurtige opdateringshastighed på 120Hz/120 FPS. Her er det meget få skærme fra 2019, og et stadigt begrænset udvalg af 2020-modeller, der rent faktisk kan være med - men LG CX48 er - med.

4K opløsning, OLED-display, HDR10 Pro og 4K120Hz-understøttelse? It's all there. 

Prisen for TV'et kan måske lyde til at være i den høje ende - men præcis kombinationen af rette features i dette tv, gør det til en perfekt skabning, i en meget bred niche (Gaming) - og er perfekt som enten primært tv i et mindre hjem , eller en ekstravagant løsning i gamerværelset. 

Pris og tilgængelighed

LG OLED CX48 er på markedet nu. Prisen i skrivende stund lyder på 9.999 kroner. 

ANNONCE
LG CX48 OLED - Specifikationer

Display: 4K OLED
Størrelse: 48"
Processor: α9 Gen3 AI Processor 4K

Billede:
HDR: Cinema HDR, HDR10 Pro, Filmmaker Mode
4K High Frame Rate, 4K120p
G-Sync kompatibel
FreeSync

Lyd
40Watt højttaler, 2.2 kanals
Dolby Atmos
AI Tuning
OLED Surround
AI Sound Pro
Bluetooth og lyddeling

OS: webOS Smart TV, WiFi

Tilslutninger:

4x HDMI 2.1 eARC, 4K 120Hz
USB: 2 på bagsiden, 1 i siden
Optisk lydugang: SPDIF
3.5 mm jack
Antenne
CI Slot
LAN-indgang
Wifi og Bluetooth

ANNONCE
Del

Seneste nyt