Connery

Test: Jabra Elite Active 65T True Wireless

Aktive earbuds med GOD lyd

4 ud af 6 stjerner

True Wireless headphones er kommet for at blive, og derfor har jeg kastet mig over at teste en del af markedets umiddelbart bedste produkter, og denne gang er turen kommet til danske Jabra. 

Mærket har haft skiftende synlighed indenfor forbrugerelektronik, men kendere vil kunne stå inde for, at der generelt leveres en rigtig god kvalitet i deres produkter.

Jabra har moderselskabet GN Group i ryggen, en kæmpe B2B-supplier af telekommunikationsudstyr, og som sådan har de alle de rigtige forudsætninger, for at kunne levere de kvalitative løsninger indenfor alle disciplinerne, der skal mestres af et sæt high-end wireless headset. 

Og det er lige præcis udgangspunktet for Active 65T, der er et sæt true wireless earbuds, der både byder på god lyd, støjreducering og egenskaber der er målrettet de mere aktive brugere (læs: udviklet til sportsbrug)

I essensen, og som navnet antyder, er de et videreudviklet eksemplar af de prisbelønnede Elite 65T, der har været på markedet siden marts 2018. 

Jabra Elite Active 65T kommer i et andet finish, og en IP56-certificering, der sikrer et svedresistent finish og et mere fast fit. 

ANNONCE
Test: Jabra Elite Active 65T True Wireless

God lyd

Den absolut bedste egenskab ved denne model, er lyden, der sidder lige i skabet. Vi har at gøre med en lydprofil der leverer super klart over hele linjen. Mange producenter i denne kategori, vælger at levere en lydprofil der er tungere i den dybe ende, altså overskruet bas, men Jabra er mere balanceret, selvom der selvfølgelig er mulighed for at tilpasse lydprofilen ved hjælp af Jabras Connect-app, som også styrer funktioner som passthrough og oversigt over batteristatus.

ANNONCE
Test: Jabra Elite Active 65T True Wireless

Designet

Det er lidt svært at snakke om et konservativt design, i en så ny produktkategori, men designet i denne model er ret lige ud af landevejen - her er ikke en masse unødigt overvægt, og den største del af hver earbud er placeret inde i selve øret, med en lille “arm” der stikker ud med mikrofonerne.

Det er afdæmpet og ret anonymt - og hvis der skal skejes ud med disse, er det i farvevalget, der ud over den klassiske sorte også kommer i sort/guld, blå/guld og rød/guld.

Etuiet til de trådløse earbuds har en fornuftig størrelse, der sagtens kan ligge i lommen - dog er det en lille irritationsfaktor, at det ikke kan stå fast - og at det er svært at snappe låget op og hive en earbud ud med en hånd - jeg ved godt, at de fleste nok vil bruge to hænder, men AirPods og et par andre konkurrenter, er så tilpas lette at styre med en hånd, at jeg rent faktisk ofte har fikset buds frem med en hånd - fra den trygge placering i lommen, hvor de højst falder ud i lommen og ikke videre ned - og potentielt væk. Små ting, men værd at tage med. 

ANNONCE

Fit(ness)

Fittet er den sværeste ting, at nå til enighed om, når det kommer til earbuds - og især de trådfri af slagsen. Nødvendigheden for elektroniske komponenter stækker muligheden for det “perfekte” fit, og derfor ser vi et væld af forskellige formfaktorer - og alle passer forskelligt, i forskellige ører - derfor vil nogle sværge til AirPods hængende design, mens andre taber dem - og nogle vil føle at Jabras komplette in-ear konstruktion er perfekt og holdes godt på pas i øret, mens andre… You get it. 

ANNONCE

For et par earplugs der er skabt decideret til aktivt brug, er det selvfølgelig nødvendigt, at de sidder til uden at falde ud, hvis man hopper lidt rundt. Den del synes jeg, at Jabra har løst meget godt, og takket være udvalget af udskiftelige tipper til delen der går ind i øregangen, vil det være muligt at opnå et godt og fast fit for de fleste. 


Jeg oplever dog, at den del af konstruktionen der hviler på den indre del af det ydre øre, er en smule tungt i længden, og efter godt to timers brug i træningsscenarier, har jeg brug for en pause, fordi mærker vægten for meget. Jeg har været rundt og tjekke hvad andre anmeldere rundt omkring har at sige i forhold til fittet - men det er vidt spredt og der er ingen reel konsensus. 

For mit vedkommende, håber jeg, at Jabra i fremtiden kan lykkedes med at barbere noget af vægten, i deres bud på et sæt trådløse earbuds - til de aktive typer. 

I det store billede er Jabra Elite Active 65T et sæt vellykkede true wireless earbuds, og især på lydsiden, har vi at gøre med et produkt, der bestemt ikke ligger på den lade side. Fittet er en meget individuel sag, men konstruktionen tager højde for aktivt brug, og det svedresistente design er et klart plus, der sørger for at give produktet en klar retning. 

ANNONCE
Jabra Elite Active 65T

Type: True Wireless Earbuds

Støjreducering: Aktiv lydredicering mod vind- og baggrundsstøj
Batteri: Op til 5 timers taletid (15 timer med etui) - Opladning: 2 timer + 15 minutters hurtigopladning, der giver 1,5 time. 
Forbindelse: Bluetooth 5.0 - Rækkevidde: Op til 10 meter.
Andet: Indbygget accelerometer. Ekstra bud-tipper af silikone medfølger. 
Pris: Fra 1.499,- kroner på Jabra.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt