Connery

Test: HyperX Cloud Alpha Wireless - Gaming Headset

Det trådløse gamer-headset leverer lyd i op til 300 timer mellem opladninger!

5 ud af 6 stjerner

Hovedtelefonerne fra HyperX blev på rekordtid ikoniske blandt gamere, efter det første 'Cloud' headset blev lanceret i 2014. 

Forholdvis kort efter begyndte headsettets silhouet at dukke op på tusindevis af youtubere og sidenhen streamere - en perfekt storm af en hård influencer-indsats fra HyperX, med bund i et solidt gaming headset, der har både gode egenskaber og et godt design.

I starten af 2022 kunne HyperX annoncere en ny trådløs version af HyperX Cloud - det trak overskrifter, fordi: Headsettet efter sigende kan holde strøm i op til 300 timer ved 50% volumen - det er eget længe, og løftet minimerer en af de største hovedpiner ved trådløse headsets: Opladningsfrekvensen. 

Nu har vi hat fingrene i HyperX Cloud Alpha Wireless for at teste, hvad det egentlig kan. 

ANNONCE
HyperX Cloud Alpha Wireless - Test: HyperX Cloud Alpha Wireless - Gaming Headset HyperX Cloud Alpha Wireless

Test-eksemplaret ankom direkte fra HyperX' distributionscenter med et 49% opladet batteri - så hvorfor ikke bare køre videre på den? Der skulle givetvis være omkring 150 timers brug i den sats.

Efter 14 dages testtid, er jeg nødt til at erklære mig meget imponeret over løfterne om batteritid: Det holder så længe, at det vil være ekstremt trættende at lave en udtømmende test på batteriets levetid. Løftet holder stik!

ANNONCE
HyperX Cloud Alpha Wireless - Test: HyperX Cloud Alpha Wireless - Gaming Headset HyperX Cloud Alpha Wireless

Et rendyrket PC gaming headset

Hvis du kender til HyperX' produkter er de nye headphones et ret genkendeligt produkt, designet er typisk for HyperX Cloud: Den bærende konstruktion er lavet i en holdbar aluminiumsramme som over hovedbøjlen er beklædt med læder-ish og ørekopperne med memory-foam. Det holder den klassiske HyperX farve-kombination i mat sort og metallisk rød. 

Det trådløse headset putter en smule tryk på ørerne, men ikke i en grad så det bliver ubehageligt over tids brug - og den succes kan tilskrives det gennemprøvede design med brugen af memoryfoam. 

Sættet inkluderer en aftagelig boom-mikrofon, der kobles til med 3.5 mm stik, og mens andre gradvist er begyndt at anvende enten udtrækkelige mikrofoner eller indbyggede mikrofoner med beamforming-teknologi, holder HyperX fast i den aftagelige arm - det har fordele og ulemper, og hvis man har headsettet meget med på farten, skal man være opmærksom på ikke at miste sin mikrofon.

ANNONCE
HyperX Cloud Alpha Wireless - i Ngenuity programmet - Test: HyperX Cloud Alpha Wireless - Gaming Headset HyperX Cloud Alpha Wireless - i Ngenuity programmet

Hovedtelefonerne kobles til en PC via et 2.4 GHz trådløst adapter - det giver et godt signal, der kan tilpasses i et væk med HyperX Ngenuity-softwaren, der er eksklusivt tilgængelig på PC. I softwaren er det muligt at tweake lyden med en 10-bånds equalizer - og det er også her man styrer dtsX Spatial Sound-funktionen. 

Hyper X Cloud Alpha Wireless kan også tilsluttes en PlayStation 4 eller 5 med det trådløse adapter, men her får man ikke samme udprægede mulighed for selv at indstille lyden efter egne præferencer, hvilket gør dette headset til et PC-headset over alt andet. 

ANNONCE
HyperX Cloud Alpha Wireless - Test: HyperX Cloud Alpha Wireless - Gaming Headset HyperX Cloud Alpha Wireless

Hvordan lyder de? 

HyperX har arbejdet benhårdt på at skabe en signatur-lyd og det nye trådløse sæt leverer lige så godt som man kunne forestille sig. Det der driver værket er 50 mm højtalerenheder i hver ørekop, der benytter HyperX lukkede kamre, til med overbevisende effekt at skabe et lydbillede der er i stand til at ramme både dybe toner og god diskant, med nærmest ingen forvrængning og en knivskarp præcision. Det er særligt godt givet ud, når det kommer til gaming - den minimale forvrængning gør det fantastisk, når det kommer til at levere lyd med rumfølelse, og blandt andet i shooter-spil er det en kæmpe fordel, at det er ekstremt let at pinpointe, hvor den simulerede lyd kommer fra. 

Men bare fordi sættet er veloptimeret til spil, betyder ikke at de er en one-trick pony. Jeg vil lægge hånden på hjertet og sige at lydkvaliteten når det kommer til musik, rent faktisk er på højde med Epos H3Pro Hybrid, og det er store roser for Epos har virkelig styr på musikken. 

ANNONCE
HyperX Cloud Alpha Wireless - Test: HyperX Cloud Alpha Wireless - Gaming Headset HyperX Cloud Alpha Wireless

Uovervindelig trådløs frihed

HyperX Cloud Alpha Wireless er et sæt fantastiske trådløse headphones. Jeg har ærligt talt svært ved at forstå, hvordan det er muligt at hive så mange timers brug ud af en opladning, som HyperX formår at gøre med dette headset - og på mange måder er det næste skridt i holdbarheden for trådløs gaming. 

Hovedtelefonerne kommer for alvor til sin ret, når det benyttes på PC sammen med Ngenuity-softwaren fra HyperX, og man får bare mere for pengene, hvis det er me døje for dedikeret PC-brug, at man anskaffer sig dette headset. 

Mikrofonen er egentlig både god, brugbar og har støjreduktion, men hvis man er typen der kun bruger mikrofonen sporadisk, er det et lille irritationsmoment, at man skal døje med at have den siddende og fægte foran hovedet på en - eller atlternativt tage den af - for så måske at forlægge den. Det er selvfølgelig en smagssag, og headsettet fungerer fint, til trods for den flagrende mikrofon. 

HyperX Cloud Alpha Wireless leverer en kvalitet der er sammenlignelig med HyperX' tidligere produkter, men den overlegne batteritid sender den op på et niveau, der gør den særlig anbefalelsesværdig til PC-gamere der både er trætte af kablede headsets og opladninger: Med dette sæt går der uger eller måneder mellem behovet, og det er fandme godt lavet!

 

Pris og tilgængelighed

HyperX Cloud Alpha Wireless blev lanceret i april 2022, og har en vejledende salgspris på 1.699,- kroner

ANNONCE
Del

Seneste nyt