Connery

TEST: Gametel kontroller (iOS part)

Nu er det muligt at spille de gamle retro spil på din Smartphone - hot or not?

2 ud af 6 stjerner
TEST: Gametel kontroller (iOS part)
Svenske Gametel havde i midten af december release på deres nye kontroller til Smartphones. Den skulle eftersigende skulle kunne gøre det lettere at spille arkadespil. Den ligner lidt en Gameboy med knapper og det traditionelle kontroller-udseende - det er bare til din smartphone! Vi tog den ind til et spin, for virker skidtet overhovedet?
ANNONCE

Førstehåndsindtryk

Første gang man får kontrolleren i hånden, undrer man sig lidt over størrelsen på den (den er lille) og vejer ikke voldsomt meget. Kontrolleren har i alt 12 knapper. De kendte op, ned, højre og venstre navigationsknapper samlet i én knap (det vi kender som kryds, firkant, trekant, og rund) fra Playstation og til sidst Select + Start og R1 + L1 knapperne til pegefingrene.

Første setup

Ifølge Gametel selv, er det ren barnemad at sætte kontrolleren op til din iOS, Android eller Windows maskine, men det er det ikke! Det tog i alt omkring en time, at få kontrolleren i den rigtige mode, nemlig ”iCade” mode.

Herfra bliver det let. At finde et spil, som understøtter iCade mode gik i hvert fald smertefrit. Af de forslag som dukkede op, fandt jeg spillet ”Baby Monkey"

Kort sagt går spillet ud på at føre en babyabe og en gris gennem en lang bane, hvor forhindringer i form af hø, huller og andet sjov står i vejen. På vejen gælder det så om, at samle en masse bananer og chili til senere highscores.
ANNONCE

Good shit

Kontrolleren fungerer overraskende godt med Bluetooth og ”delay” er der næsten ikke noget af, hvilket jo naturligvis også ville ødelægge oplevelsen totalt.

Designet er enkelt. Det er velkendt. Og det er simpelt. Ganske enkelt, som noget du kender fra andre controllers på markedet.

Gametel har op til 9 timers batteritid. Det er helt acceptabelt.

Rækkevidden er op til 10 meter. Måske lidt overkill, men fair nok.

Bad shit

Inklusiv forsendelse koster kontrolleren 500 kr. Det synes jeg er for dyrt.

For at kunne nyde over de 9 timers batteritid så skal du for resten lige have en Android telefon, eller et mini-USB for at lade den op. MiniUSB bruges til iPhone. Ingen af disse to er inkluderet i pakken. Det er naturligvis fair nok vi ikke får en Android telefon med, men opladeren burde være accessorie i pakken.

Som skrevet tidligere, er controlleren meget lille. Og den er alt for lille til mine hænder. Desuden er den for let. Det føles som om du sidder med et stykke tyndt plastik, som du egentlig ikke rigtig har helt kontrol over.

Der er desuden et begrænset antal spil, som understøtter iCade mode til iOS.
ANNONCE

Konklusion

Sidder du med for mange penge på kontoen, eller er du bare en syg iOS/Android guru, som må eje alt, hvad der findes indenfor gadgets, så skal du købe en Gametel.

Af det underholdning, som jeg har fået ud af kontrolleren, ville jeg dog ikke betale 500 kr. for den. Problemet er især, at alt for få spil er understøttet af iCade moden. Det gør det hele lidt trist at sidde med, når man ved, at der ikke er uendelige muligheder for underholdning derude.

Tanken er god, produktet er under udvikling - men den sidder altså ikke helt i skabet endnu, i hvert fald ikke, hvis man er ligeså kritisk, som jeg er!
ANNONCE

Mere info

Tak til Coolstuff for at have fremsendt et eksemplar til test - Er du interesseret i Gametel så køb den hos Coolstuff.dk ved at klikke her 

eller læs mere på Gametel.se
Del

Seneste nyt

Annonce