Connery

Test: EcoFlow Blade robotplæneklipper

Robotplæneklipperen ligner lidt et månekøretøj, men efterlader haven uden kratere

4 ud af 6 stjerner

Det er min erfaring, at en plæneklipper ses som enten et nødvendigt onde eller et tiltænkt frirum, for langt de fleste husejere - i hvert fald dem der har en græsplæne, der ikke er "Vild med vilje". 

Det var ellers sådan en have, som jeg havde mig, da jeg i starten af Juni modtog testeksemplaret, af den første robotplæneklipper fra power-bank mærket EcoFlow. En vild have, fordi vi lige er flyttet ind i vores nye hus - og har travlt med at prioritere indvendige forbedringer. Haven sejlede, og jeg havde et par uger forinden givet op med min håndskubber, men også i en slags forberedelse til testen af denne robot. Og det vender vi lige tilbage til. Men først en introduktion:

EcoFlow Blade: Sådan lyder navnet på denne meget atypiske og sjove robotplæneklipper, der bringer en hel del cutting-edge teknologi med sig. 

ANNONCE
Test: EcoFlow Blade robotplæneklipper

Ligesom et par andre etablerede robotmagere, har EcoFlow i år udrullet deres svar på en next-gen robotplæneklipper - der udstyret med GPS, LiDAR og kameraer, formår at slå en græsplæne, uden en masse indledende gravearbejde med grænsekabler eller den slags tidskrævende installationer. 

Ud over at kunne prale af fantastisk spændende hardware og software, er EcoFlow Blade også en helt unik robot, når det kommer til udseendet:

Den minder allermest en slags Mars-rover eller en lille fremtidstraktor, med sine meget blottede konstruktion. Det er en skarp kontrast, til praktisk talt alle andre konventioneller robotplæneklippere, der gemmer alt deres grej væk under et skildpaddeskjold af plastikafdækning.

Blades design er så tilpas markant, at det fremprovokerer alle til at have en mening om den - uanset om det så er til den gode side, eller simpelthen for meget. Mig? Jeg synes den er helt vildt blæret. 

Designet er selvfølgelig ikke kun for synets skyld - den meget iøjenfaldende aluminiumsramme muliggør maskinens vidtspændende klippehøjde, der kan klippe så tæt som 20mm og helt op til 76mm (sidstnævnte var praktisk, da jeg skulle have tæmmet min vilde plæne). Det alternative design følger med mod hjulene - de to bagerste hjul er et par store størrelser der driver robotten afsted, mens piggene hjælper til at skabe mere udluftning i plænen. 

De to forreste hjul er et par multivejs-hjul, der er fast vinklet ind mod hinanden - de to hjul gør faktisk styringen af robotten meget manøvrelet, og samtidig muliggør de, at maskinen kan håndtere at arbejde og manøvrere sig rundt i selv meget snørklede afkroge af haven. 

På fronten af robotten er maskinens øjne placeret LiDAR-kameraet og andre bevægelsessensorer - sammen med en regnsensor - mens bagsiden er hjemsted til lyssignal- en stor nødstopknap og tre betjeningstaster. Blade-robotten skal primært betjenes fra smartphone-appen, som EcoFlow har gjort let at arbejde med. 

ANNONCE

Opsætning 

EcoFlow Blade er i sagens natur ekstremt let at sætte op. Fra den dukker op i sin store kasse, og til den er i gang med at slå græsset, behøver der ikke at gå længere end en times tid - og det er inklusive lidt indledende opladning. 

Fordi denne robotplæneklipper er LiDAR- og GPS-styret, sparer man en masse bøvl med at skulle grave grænseledninger ned - og det er selvsagt en af de helt store fordele ved maskinen. I praksis betyder det, at der er en meget kort tjekliste, man skal udføre:

  • Udpakning af plæneklipper
  • Opsætning af opladningsstation
  • Tilslutning af strøm
  • Placering af robotplæneklipper i opladningsstation
  • Download af Ecoflow-appen
  • Installering af GNSS/GPS-antenne
  • Simpelt opsætning, der involverer at du som en anden fjernstyret bil, kører plæneklipperen rundt i din have, for at indstille dens grænser. 
ANNONCE
Test: EcoFlow Blade robotplæneklipper

Helt ledningsfri bliver man ikke med Blade - opladningsstationen skal selvfølgelig forbindes til en fast strømkilde, og GPS-antennen skal forbindes til samme station, men kan ikke placeres direkte oveni. 

Indledningsmæssigt gælder det egentlig bare om at finde et sted, hvor opladningsstationen passer ind, og den behøver ikke at være placeret direkte på græsplænen, robotten finder nemlig selv hen til sit startpunkt på græsplænen, når denne er indtegnet. 

EcoFlow har gjort et rigtigt godt arbejde med deres app, men de har også altid været gode, til at have høj brugervenlighed og mange fede funktioner i deres power-banks og større batterier. Det kommer EcoFlow Blade til gode, for appen er super nem at bruge - og opsætningen kræver minimalt af sin bruger. Det sværeste at udføre korrekt, er at placere GPS-antennen på mest optimale vis. Her guider appen til den stærkeste signalstyrke mellem antenne og robot/station, og her er man en lille smule prisgivet, hvis man i forvejen havde en meget fast ide om, hvor antenne skulle stå. Eksempelvis var mit signal bedst i forhold til placeringen, hvis jeg plantede antennespyddet midt i en større rosenbusk. På sin vis fint, for så står den ikke som en enlig pæl midt i haven. 

ANNONCE
Test: EcoFlow Blade robotplæneklipper

Hvordan klipper den så?

EcoFlow Blade fungerer overordnet set rigtigt godt - det intelligente klippespor fungerer rigtigt godt, og under de første par klipninger optimerer den enormt meget på ruten - i takt med at den støder på både faste og midlertidige forhindringer, formår den at sætte en virkelig effektiv klipperute. Den klipper i baner! (Det kunne min robotstøvsuge-vasker virkelig lære noget af)

I appen kan man selvfølgelig styre klippehøjden - og det fik jeg leget nok med, til at afsløre over for mig selv, hvor ekstremt meget mos der rent faktisk er i min egen "græs"-plæne. I 22 millimeters klippehøjde, afslører din plæne virkelig om den er et mosset skovgilde eller kandidat til en golfbane. Min er i et stadie langt fra det sidste. 

Appen er også stedet, hvor du styrer hvornår robotplæneklipperen skal sætte i gang. Appen selv anbefaler at køre en gennemklipning om ugen. Her vælger man fast de dage og tidspunkter man ønsker den skal køre. Herfra er der selvfølgelig vejret, der spiller ind - Blade er udstyret med en regnsensor, der får maskinen til (midlertidigt) at indstille arbejdet - her kan man selv styre, hvor hurtigt efter regnen maskinen skal starte op igen - det der med kun at vente fem minutter efter regnen, til at klippe igen, er ikke en indstilling der kan anbefales for Danmark i en sommer anno 2023 - så er en times tid et bedre sats. 

Blade klipper ekstremt godt, når den er i gang - det er fascinerende at se, hvordan den konstant justerer sig selv, så den holder en ekstremt ensartet klippehøjde, mens den fra tid til anden kører ned i en lille fordybning eller fanger en hældning som håndteres flot. 

Som mange andre robotplæneklippere, kan kanter være en udfordring - særligt hvis man har en have som min, hvor der flittigt er blevet sat kanter af ud mod hækken, så der nærmest er en lille rende hele vejen rundt om haven. Når man indtegner kortet til robotten, kan man blive fristet af, at køre så tæt på den slags kanter som overhovedet muligt - og nogen gange ud over - det kan ikke anbefales, for efter at måtte have været nødt til at trække plæneklipperen ud af en meget ujævn situation et par gange på samme klipning, måtte jeg se mig slået, og lave en mere reel indtegning af selve græsplænen - og herfra spillede alt godt. 

Så som mange andre robotplæneklippere, står nogle kanter altså tilbage og venter på en kanttrimmer. Sådan næsten da. 

For det er også muligt at fjernstyre plæneklipperen, hvis du møder græs, der ikke lige har været indtegnet på kortet. Faktisk er det en funktion, der ikke var der da jeg først modtag mit testeksemplar - det dukkede op som en softwareopdatering. Hvilket jo er ret fedt. 

Som tidligere nævnt, er Blade den allerførste plæneklipper fra techvirksomheden EcoFlow - og mens den virkelig er en fed robotplæneklipper - er nogle børnesygdomme uundgåelige. Irriterende som den slags ting kan være, er det alligevel imponerende, hvor hurtigt og konsistent EcoFlow formår at skubbe nye og forbedrende software-opdateringer ud - og hvordan den slags kan gøre Blade endnu mere anvendelig, end først antaget. 

ANNONCE
Tøjdyr i knibe. - Test: EcoFlow Blade robotplæneklipper Tøjdyr i knibe.

Hvordan med udfordringer på plænen?

Indledningsmæssigt oplevede jeg at maskinen var ekstrem god til at opdage og undvige forhindringer - heriblandt bevægende objekter som jeg selv - men også vores meget lille hund, som er blevet virkelig gode venner med Blade. 

Og her opstår mit problem faktisk. Fordi Blade er så god til at reagere på fremmede objekter på plænen, oplevede jeg på et tidspunkt, at der af og til var store græstotter, som kunne nå at vokse sig så massive, at plæneklipperen opfattede dem som et bed. En klar irritation. 

For at få robotten til at klippe i bund, gik jeg ind og ændrede på grænsen for hvornår den opfatter forhindringer? Undgå over 15 cm-udfordringer? Nej, glem det. 

Det skulle vise sig at være lidt for friskt, for mit magelige sind i forhold til at sweepe plænen inden robotten. Med sikkerhedsindstillingerne lidt løsere, nåede jeg både at få flænset en henblæst øldåse, og en meget tæt omfavnelse med et tøjdyr... 

Det fik mig til at gå tilbage til standardstillingen - for så i stedet at måtte få maskinen til at køre med et mere tætpakket ugeskema, så ukrudtet simpelthen ikke kunne nå at udgro maskinens "challenge"-opdagelsesevne. 

ANNONCE

Plænefejning og opsamling som ekstraudstyr

Selvom jeg ikke har haft mulighed for at teste det, kan EcoFlow Blade også fungere som en fejemaskine - et ekstra opsamlingsmodul kan tilkøbes, så robotten også kan køre of opsamle nedfaldne blade og andet organisk materiale, før eller/og efter klipning, hvilket lyder helt vildt lækkert. 


Batterilevetid
EcoFlow Blade er udstyret med et robust lithium-ion-batteri, der er opgivet til 240 minutters brug - det giver en reel driftstid på omkring 2-3 timer per opladning, afhængig af græsplænens kompleksitet og terræn. Desuden har robotten kapacitet til at kunne klippe arealer på op til 3000 kvadratmeter - om det også kan klares på en enkelt opladning, er jeg i tvivl om - måske nok, hvis det er en meget plan og firkantet en af slagsen.

Opladningen tager cirka 1,5 timer, hvilket synes rimeligt. Jeg oplevede ingen problemer med batterilevetiden og fandt det yderst praktisk, at appen giver en detaljeret oversigt over batteristatus og forventet driftstid.

ANNONCE

Konklusion

EcoFlow Blade er et imponerende første skridt ind i robotplæneklippermarkedet for techvirksomheden EcoFlow.

Den byder på en række innovative og effektive funktioner, der gør havearbejdet lettere. Men der er plads til forbedringer, især hvad angår sikkerhedsindstillinger og håndtering af visse forhindringer. EcoFlow Blade har egentlig alt hvad der skal til af fede funktioner på specifikationsarket, til at kunne ses som en af årets absolut fedeste havemaskiner - men når man tager prisen med i regnestykket - og det gør man jo - så er der måske en lille smule skår i glæden. 

EcoFlow Blade koster 22.999 kroner - det er i hvert fald 10.000 dyrere end nogle af de bedste 'gammeldags' robotplæneklippere - og til den pris skal alt bare spille. Jeg tror den kommer snigende ind med softwareopdateringer - og i 2024 kan den sagtens være den bedste robot på markedet. 

Med til prisen, er det selvfølgelig værd at bemærke, at man får tilbudt et "livstidsforbrug" på skæreblade og kabler - altså gratis udskiftningsdele, når de gamle er slidt i stykker. 

Ecoflow Blade forhandles hos udvalgte danske forhandlere som Proshop og Frishop.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce