Dreame har på få år cementeret deres plads som et mærke, man virkelig skal holde øje med når det kommer til robotteknologi – særligt i kraft af deres robotstøvsugere, der år for år er blevet mærkbart bedre og mere effektive.
Sidste år havde vi store ord til overs for deres X40 robotstøvsuger med lidar-teknologi og et væld og funktioner – og i år er topmodellen på banen med et nyt partytrick som rent faktisk fungerer: Robotstøvsugeren kan løfte sig selv over forhindringer på op til 6 centimeter – det er altså nogle virkelig høje dørkarme – selv for en gammel murermestervilla.
Den nye robotstøvsuger hedder Dreame X50 Ultra – og mens den netop er blevet annonceret på dette danske marked, har vi haft mulighed for at teste den i løbet af de seneste 3 uger og det er det jeg vil fortælle nærmere om i denne artikel.
Dreame X50 Ultra og dock
Et overflødighedshorn af funktioner
Det er let at blive forvirret i jagten på en ny robotstøvsuger, og det bliver ikke gjort mindre af at man kan føle sig nødsaget til at sætte sig ind i en ren fanfare af nye teknologibegreber, måleenheder og nyopfundne marketing-navne, og det er også sandt for Dreame X50 Ultra. Den har både en HyperStream Detangling DuoBrush, ProLeapSystem, VersaLift, DualFlex teknologi og en sugeevne på 20.000 Pa – og det er bare hovedoverskrifterne, men hvad dækker det egentlig over?
Well. Glem alle termerne, og lad mig tage dig igennem det.
Dreame X50 Ultra er en rigtig lækker robotstøvsuger fra den øverste hylde. Den er minimalistisk at se på, og praktisk talt fuldautomatisk i brug.
Det eneste du selv skal gøre er at påfylde og tømme rengøringsvand med et par ugers mellemrum, udskifte en støvsugerpose endnu sjældnere, og i yderste sjældenhed skifte en børste eller en moppepude. Robotstøvsugeren kommer med en relativ stor station, hvor den oplades, fyldes op med vand, tømmer støv og skidt og rengør sig selv, efter endt action – trods den store størrelse er docken relativ simpel i designet, og nogenlunde til at passe ind i de fleste danske hjem.
Robotten har teknologi der i kombination med stærke sensorer, kameraet og kunstig intelligens er i stand til at støvsuge og moppe et hjem på effektiv og intelligent vis – den kan genkende underlag den kører på – automatisk kortlægge sine ruter og rum og så kan den altså også bestige forhindringer, som praktisk talt alle andre robotstøvsugere før den, ville give fortabt på. Og det er den sidsnævnte funktion som er en af de helt store opgraderinger i forhold til sidste års model, X40.
Teknologien der gør Dreame X50 Ultra i stand til at forcere selv de højeste dørtrin hedder ProLeap – og er i praksis et sæt ekstra hjul på støtteben, som robotten automatisk slår ud for at klatre videre mod næste rum, når først den har forstået opgaven. Og det fungerer rent faktisk!
Jeg skal være ærlig at sige, at jeg i første run med støvsugeren ikke var helt imponeret over funktionen – men det var fordi robotten i kortlægningen ikke helt havde luret at det var et dørtrin den skulle klatre over – noget som jeg lynhurtigt kunne tilrette i korteditoren i den medfølgende Dreamehome-app, på min mobil. Efter et hurtigt lille tweak i appens indstillinger, forstod X50 at jeg altså havde dørkarme i alle rum og ingen skydedøre, og derfra benyttede den en helt anden teknik til at løfte sig fra et rum til det andet – på imponerende vis.
Dreame X50 Ultra
Dreame X50 Ultra i aktion: Kan den virkelig klare det hele?
Når først ProLeap-teknologien var fintunet til hjemmets layout, begyndte magien for alvor at ske. Hvor andre robotstøvsugere typisk stopper op, beklager sig højlydt i appen eller må reddes fra en dørkarm af en frustreret ejer, klarede X50 Ultra opgaven som en sand champ.
Robotten registrerede sine omgivelser, løftede sig op over dørkarmene med sin VersaLift-mekanisme og bevægede sig derefter ubesværet videre som om, det var det mest naturlige i verden.
Men en støvsuger er selvfølgelig ikke meget værd, hvis den ikke rent faktisk gør rent – og her leverer Dreame X50 Ultra også varen.
Dreame X50 Ultra
Sugekraft og moppeevner i topklasse
20.000 Pa sugekraft lyder måske som et marketingstunt, men i praksis betyder det, at X50 Ultra suger selv det mest genstridige snavs og hår op uden problemer. I vores test blev alt fra sandkorn overl brødkrummer og hundehår elimineret, også på tæpper, hvor den automatisk øger sugekraften for en dybere rengøring.
Moppefunktionen er ligeledes en stor forbedring. DualFlex-teknologien sørger for, at moppepuderne roterer og vibrerer, hvilket gør en reel forskel på beskidte gulve. Den kan også løfte mopperne, når den kører over tæpper – så du slipper for at få en våd plet midt i din stue.
Automatisering i særklasse – men kræver lidt justering
Selvom X50 Ultra er tæt på at være den ultimative plug-and-play-robotstøvsuger, kræver den stadig lidt opsætning i starten. Appen er dog intuitiv og brugervenlig, og efter den første runde med kortlægning og et par småjusteringer, kørte den upåklageligt.
Nogle af de smarte automatiserede funktioner inkluderer:
– Automatisk tømning af støvbeholderen i docken
– Selvrensende moppefunktion, så du ikke skal vaske dem manuelt
– Sensorer der registrerer gulvtyper og justerer sugeevnen derefter
– AI-kamera der genkender og undgår forhindringer – og endda sender billeder tilbage af dine kæledyr, hvis du er opted in.
Lykkes Dreame med deres nye topmodel?
Dreame X50 Ultra er en imponerende videreudvikling af X40 og bringer en ny standard for automatisering, rengøringseffektivitet og forhindringshåndtering.
Hvad fungerer virkelig godt?
– ProLeap-teknologien – den kan faktisk bestige dørtrin!
– Sugeevnen og moppefunktionen er kraftfulde og effektive
– Automatisk tømning og selvrens gør den virkelig selvkørende
– AI-baseret genkendelse af gulve og forhindringer
Hvad kunne være bedre?
– Kræver lidt opsætning for at forstå alle hjemmets dørtrin
– Docken er stor og kræver en del plads
Konklusion: Hvis du har et hjem med mange dørtrin og har savnet en rigtig fuldautomatisk løsning, så er Dreame X50 Ultra det bedste på markedet lige nu. Prisen afspejler premium-segmentet, men du får en støvsuger, der stort set klarer alt selv – og det er et gigantisk skridt i den rigtige retning.
Robotstøvsugeren er lanceret og priserne er som følger:
– Danmark: 10.399 DKK
– Sverige / Norge: 15.990 SEK / NOK
– Finland: 1.389 EUR