Connery

Test: Denon Home 250 - Multiroom alternativ til Sonos?

5 ud af 6 stjerner

Denon har kastet sig ud i en ny serie af multi-room højttalere. HiFi-mærket har taget flere læringer fra HEOS, og skabt en serie der både på design og lyd tager kampen op med den regerende multiroom-mester: Sonos

Det japanske mærke går langt tilbage, og de kendetegnende træk, selv hvis du spørger din bedstefar, der måske selv har været forbi HiFi-klubben og kigge for år tilbage, vil være: God kvalitet, god lyd - til en overkommelig pris. 

ANNONCE
Denon Home 250 - Test: Denon Home 250 - Multiroom alternativ til Sonos? Denon Home 250

Det er dyder som Denon stadig står bag og for et multiroom lydsystem, er Denon Home ikke “helt ringe”. Faktisk slet ikke. 

Denon Home-serien blev lanceret i foråret 2020, og undervejs er systemet blevet opdateret og forbedret via softwareopdateringer - og det lader til, at Denon står godt bag supporten til den nye serie. 

Designmæssigt, er det ikke til at tage fejl af, at man ønsker at spille op mod Sonos og lignende konkurrenter - Højttalerne er meget nutidige - i den forstand, at de er betrukket med stof og har en fornuftig WAF-faktor. 
Højttalerne kommer for nuværende i to farvevarianter sort og hvid - og det er vel nok til, at man kan beslutte sig for, om man skal have noget der træder ud i indretningen - eller blender næsten usynligt ind. 

Designet opnår et egentligt godt resultat: Det fornærmer ingen - men det betyder også, at der ikke umiddelbart opstår kærlighed ved første blik - her må Denon forlade sig på funktionalitet og lydkvalitet, hvilket vel heller ikke er en ringe baggrund, at bedømme en højttaler på?

ANNONCE

Igennem den seneste måned har jeg haft mulighed for at test Denon Home 250, den mellemste højttaler i serien der består af tre forskellige modeller. Og faktisk har jeg haft to af dem på besøg - mere herom senere. 

Denon 250 Home er ret beset en vellydende højttaler - den er mere vellykket i det høje toneleje, mens den dybere ende mestendels ikke er helt så prominent, som man kunne forvente af størrelsen. Eller, det var mit første indtryk. Det gør nemlig (måske selvsagt) en kæmpe forskel, hvordan højttaleren placeres - hvis basrefleksporten på bagsiden får luft nok og et en væg der kaster lyden videre - så er der faktisk en meget solid bund at hente. 

Denon Home spiller rigeligt højt, til at kunne føje de flestes behov for lyd i dagligdagen - men hvis du nu virkelig er glad for lyd, og stadig vil have et overkommeligt multiroom-system, har Denon et es i ærmet. 

Det er nemlig muligt at opsætte højttalerne i stereopar - og det tager lydbilledet til et helt nyt niveau. 

Det har jeg testet med et setup af to Denon Home 250 - og det fungerer fortrinligt - og nok til at bære et solidt smil igennem, hvis man hører gammel 70'er rock - dengang de var helt pjattede med stereodifferentiering - smæk noget Queen på, så forstår du hvad jeg mener. 

ANNONCE
Test: Denon Home 250 - Multiroom alternativ til Sonos?

Så.. Multiroom?

Oh yes, Denon Home er først og fremmest et multiroomsystem - og her gør man brug af appen HEOS. 
Appen fungerer ganske godt, men kræver lidt øvelse at mestre - når det så er gjort, er det let nok at betjene - selvom jeg personligt forfalder til blot at benytte Spotify Connect, forid det er der jeg hører det meste af min musik. 

Selvfølgelig er man ikke begrænset til Spotify. Denon Home cater til folk der går op i lydkvalitet, og der er både integration til populære højkvalitets musikapps som Tidal, mens der er AUX-port og USB-stik. Højttalerens indbyggede forstærker spiser både FLAC, WAV og ALAC-filer op til 192kHz/24 bit. 

Multiroomsystemet fungerer sådan set helt perfekt - jeg har ikke opdaget udfald og forsinkelser, men den slags børnesygdomme, er heller ikke noget man forventer at se i 2020. Selvom det sker andre steder. 

Denon Home 250 har også et lækkert, indbygget touchinterface, med dedikerede knapper til favoritindstillinger, sangskifte og lydstyrke - det fede ved disse knapper er, at de kun lyser op fra højttalerens topflade, når man nærmer sig med hånden - takket være indbygget nærhedssensor - det er en ret lækker design-detalje, som Denon skal have ros for. 

ANNONCE
Test: Denon Home 250 - Multiroom alternativ til Sonos?

Denon Home 250 har indbyggede mikrofoner - og er forberedt til at kunne fungere som en smart-højttaler. På nuværende tidspunkt er Apples Siri-assistent klar på højttaleren, mens Google Assistant og Amazon Alexa skulle være på vej - og når først disse integrationer er på banen, står Denon Home til at være et ekstremt stærkt alternativ til Sonos - på feature-siden. 

På baggrund af Denon Home 250, tør jeg godt døbe denne højttaler-serie som et fornuftigt alternativ, hvis man ikke ønsker at gå Sonos-vejen. 

Denon Home 250 - Pris og tilgængelighed

Denon Home 150 (til en vejledende pris på 1.899 kroner), Denon Home 250 (til en vejledende pris på 3.699 kroner) og Denon Home 350 (til en vejledende pris på 5.199 kroner) er tilgængelige nu og kan købes hos autoriserede Denon-forhandlere: Ie: HifiKlubben.

ANNONCE
Denon Home 250
  • Understøttelse af streaming-tjenester: Spotify Free eller Premium, Apple Music, Amazon Music HD, TIDAL, TuneIn, Deezer og mere via WiFi, AirPlay 2 eller Bluetooth
  • Trådløs musik i hele hjemmet: Forbind Home-højttalere trådløst til andre HEOS-enheder (AV-receivers, soundbars og højttalere) og skab en samlet musikoplevelse i flere rum
  • Hi-Res lyd: Afspil højkvalitetsfiler uden tab, heriblandt 192kHz/24-bit FLAC, WAV, ALAC og DSD 2,8/5,6MHz via netværk eller USB-port.
  • Let opsætning: Brug den gratis HEOS-app til hurtigt og let at opsætte din nye Denon Home-højttaler til dit Wi-Fi-netværk.
  • Hurtig adgang til internetkanaler: Gem 3-6 af dine favoritradiokanaler på Home-højttaleren, så du let og hurtigt kan starte musikken uden at skulle finde din smartphone frem.
  • Stemmestyret: Fungerer med Alexa, Google Assistant og Siri
  • Stereo-parring: Via HEOS-appen kan du gruppere to Denon Home-højttalere sammen til et stereosæt.
  • Fleksibel tilslutning: USB-porten giver mulighed for at tilslutte lagermedier ligesom der også forefindes Ethernet- og 3,5 AUX-port.
  • Stereo-opsætning med vinklede diskantenheder
  • 2x 0.75-tomme diskantenhed, 2x 4-tommer basenhed, 5.25-tommer slavebas
  • 4x Class D power-forstærkere
  • Dimensioner: 295 x 216 x 120mm (WxHxD)
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce