Gear

Test: Click and Grow 9 Pro Smart Garden

Friske krydderurter har aldrig været lettere at hjemmegro

Test: Click and Grow 9 Pro Smart Garden
Click & Grow Smart Garden 9 Pro
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 7. juli 2022
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede

5 ud af 6 stjerner

Jeg havde egentlig aldrig forestillet mig, at have grønne fingre – men under coronanedlukningen fik jeg mig en ny hobby i at dyrke absurd-stærke chili-planter på mit kontor, og det er blevet en hobby der er ret vedholdende – men den er også pladskrævende og en smule rodet. 

Derfor var det med en høj grad af optimisme, at jeg gik til en test på den nye Smart Garden 9 Pro fra Click & Grow

Disse plastik og gadget-rige plantekasser har vundet indpas overalt i løbet af de seneste år – og den seneste udgave er udstyret med bluetooth-styring og appkontrol, så det er endnu lettere at arbejde med. 

 

3825978 scaled

I essensen er en Smart Garden et lille lukket økosystem, der sørger for at passe planterne med alt hvad de har brug for – planterne trækker vand og lys fra selve kassen, og de specielle plantekapsler fra Click & Grow kommer med specialforberedt jord, der har alle de næringstoffer som planterne behøver – udviklet efter en speciel 'NASA'-metode, som producenten ikke kommer meget videre ind på – ud over at understrege, at der hverken er pesticider eller andre trælse kemikalier i blandingen. 

Click & Grow 9 Pro er den største 'bord'-model fra smart-have producenten og den har plads til 9 planter af gangen. Det mest gængse at dyrke i en smart-garden er typisk krydderurter og salater – men med 50 forskellige klargjorte planter kan man praktisk talt dyrke alt – lige fra jordbær og peberfrugter og til forskellige slags pynteblomster.

Click and Grows egne plantekapsler er dog ikke helt billige – en plantekapsel har en gennemsnitlig pris på 25 kroner – og de købes i pakker med mindst 3 styk. 

Når det er sagt, er der god mulighed for selv at pakke havens beholdere med egen muld, næringsstoffer og frø – og så er det altså muligt at holde den løbende pris til haven meget længere nede. 

3825982 scaled

Det fungerer ret godt

Smart Grows plantekasser er ret smarte – de bygger på en forholdsvis simpel semi-hydroponisk model, hvor man blot skal sørge for at toppe den 4 liter store vandbeholder op en gang eller to om måneden. Og ellers kører det automatiske vækstlys på en forudindstillet tidsstyring med 16 timers tændt lys og 8 timers mørke – Med Pro-versionen er det muligt at tweake lysskemaerne endnu mere – hvilket er en nice-to-have, hvis man har kassen stående et sted, hvor man gerne selv vil styre, hvornår lyset er tændt og slukket. 

Under min testperiode er jeg startet ud med at gro bladsalat, basilikum og minitomater – det er tre ret forskellige planter – og det ses tydeligt på deres vækstmønster. Særligt bladsalaten og basilikum har jeg høstet en del af løbende, og bladsalaten er gået til alt fra burgere til salatblandinger – og gav en pæn vækst i 1½ måneds tid, indtil planten gik i stok og var klar til en udskiftning. 

Basilikum er en krydderurt der bare giver og giver, og hvis man sørger for at snuppe blade fra topskuddene, er der mange lækre pastaretter at hente i bare en plante – og på fjerde måned har jeg stadig rigeligt af basilikum, mens jeg venter på at de første tomater er klar til høst. 

Efter 4 ugers vækst
Efter 4 ugers vækst

Ingen jord og bøvl

Click and Grow smart-haven har vundet et stort indpas hos mig, fordi den er ret gennemført smart. Man slipper totalt for snavs og jord, og med den samlede plantekasse, går man ikke og glemmer at vande en enkelt potteplante. 

Den bedste hverdagsanvendelse, er uden tvivl at fylde kassen med hverdagskrydderurter – det er en anvendelse, der sparer mange ture til supermarkedet for at købe en krydderurt der dør efter tre dage – og så er det bare et ekstra pift til madlavningen, hvis man altid har friske urter ved hånden. 

Lave driftsudgifter

Click and Gro 9 Pro er ikke den billigste måde at anlægge en indendørs have, men til gengæld er den nok den mest idiotsikre – og så ser den altså bedre ud end mange hjemmelavede systemer – og det betyder, at den rent faktisk kan stå fremme, uden man skal tænke på, om den beskæmmer køkkenbordet for meget. 

Når først man har den indledende investering på plads, er driftsomkostningerne til gengæld ret lave. 

En Click and Grow Smart Garden 9 Pro bruger 6,2 kWh om måneden – og selv med de dyreste peaks (400 øre/kWh) i de aktuelle elpriser, bliver det til 24,8 kroner om måneden – og dertil skal du bruge seks liter vand fra vandhanen.. Go figure. 

Oveni kan man se beregne værdien i, glæden ved, at have friske krydderurter og grøntsager linet op – for mig er det priceless. 

Click & Grow – Pris og tilgængelighed

Click & Grow 9 Pro har en vejledende salgspris på $290 (2120 kroner), hos Clickandgrow.com men findes allerede væsentligt billigere hos danske forhandlere. 

Click & Grow plantekapsler og øvrige smart gardens kan ligeledes købes hos Proshop og Homeshop.dk 

Intel Arc Battlemage-serien: Et budgetvenligt grafikkort-valg for gamere?

Læs også: Intel Arc Battlemage-serien: Et budgetvenligt grafikkort-valg for gamere?

Nighthawk M3: Netgear lancerer mobil 5G-router med imponerende ydeevne

Læs også: Nighthawk M3: Netgear lancerer mobil 5G-router med imponerende ydeevne