Connery

Test af Sous Vide Supreme

Perfekt tilberedt mad!

Test af Sous Vide Surpreme

Jeg har fået et lille vidunder til test, og jeg må starte med at sige, at jeg er imponeret. 
Sous Vide (udtales ”suu veed”) er fransk og betyder ”under vakuum”. I princippet et termostatstyret vandbad, der altid sikrer korrekt tilberedning af kød, grønsager mm.

Sous Vide metoden har i mange år været brugt i restaurationsbranchen, men kan i dag også bruges i private hjem – da maskinenerne efterhånden er til at købe for penge. Hvis din oksemørbrad, grønsager eller pocherede æg ikke altid bliver som du forventede, så læs med her.
 
Normalt, hvis man f.eks. laver en hel oksemørbrad – sætter man et termometer i midten og venter på at centrum temperaturen bliver den man ønsker. Kødet har så den farve og konsistens i midten man ønsker, mens det ydre er mere stegt og har en højere temperatur. Jo højere temperatur man tilbereder kødet ved, desto mindre er området, hvor kødet er stegt, som man vil have det. Det kan undgås ved at stege ved lav temperatur eller ved at bruge Sous Vide.
ANNONCE
Test af Sous Vide Supreme
Pakken jeg har testet indeholder:
 

SousVide Supreme Original

 
DVD med instruktioner (på engelsk)
Brugervejledning og opskrifter på 15 lækre retter (på engelsk)
Temperaturskema med tider på kød og grøntsager (på engelsk)
EU-strømstik til brug i danske stikkontakter
Universelt stativ

Maskinen er udført i børstet stål, og virker meget robust og selvom den er forholdsvis stor, passer den ind i de fleste køkkener. Maskinen har et display på fronten, hvorfra maskinen også betjenes. Den bliver ikke synderlig varm på ydersiden, desuden er låget isoleret – begge dele et med til at sikre et lavt strømforbrug, selv ved lang tilberedning. Stativet der medfølger, gør det muligt at tilberede flere poser af gangen.
ANNONCE
Test af Sous Vide Supreme

SousVide Supreme Vakuum Maskine

 
EU-stik til brug i Danmark
Brugervejledning (på engelsk)
5 poser (a 1 liter)
5 poser (a 3,8 liter)
En pakke store poser 28x40 cm (12 stk.)
En pakke små poser 22x30 cm (20 stk.)

Vakuum forsegleren fylder ikke meget, og virker som den skal. Den har to funktioner, forsegl eller vakuum + forsegl. Maskinen kan selvfølgelig også bruges til andre ting end tilberedning af mad. Udover man kan bruge normale poser, kan man også bruge en rulle – og på den måde lave poserne i præcis den størrelse man ønsker.
ANNONCE

Eksempel på tilberedning

 
1. Fyld maskinen med vand, og sæt den på den kødets ønskede centrum temperatur. F.eks. 56 grader ved en oksemørbrad eller en roastbeef. Opvarmningen af vandet går hurtigt.
 
2. Krydder kødet med salt og peber, en marinade eller noget kryddersmør. Du skal krydre lidt mindre kraftigt end normalt, da kødet optager smagen på en anden måde ved den lave temperaturer.
 
3. Smid kødet i en vakuumpose der passer i størrelsen.
 
4. Vakuumforsegl kødet og sikre dig at al luft er ude og posen er tæt. Hvis det er luft i posen, så flyder den selvfølgelig og kødet bliver ikke korrekt tilberedt. Jeg har brugt maskinen en del gange nu, og det har virket problemfrit hver eneste gang
 
5. Sænk kødet ned i vandbadet, og vent på det bliver færdigt. F.eks. skal en roastbeef have omkring 8-12 timer og en flankesteak 6-8. Hvis du skal tilberede mange ting, kan du bruge det medfølgende stativ og lægge poserne i flere lag.
 
6. Klik posen op, gem eventuel kødsaft til en sauce.
 
7. Giv kødet stegeskorpe på en meget varm pande, grill, med en gasbrænder eller under grillen i ovnen. Steg det så kort til som muligt, da det allerede er færdig tilberedt.
 
8. Spis! Kødet bliver virkelig saftigt og mørt, det er næsten umuligt at fucke det op.
ANNONCE
Test af Sous Vide Supreme
Alt i alt er maskinen virkelig nem at bruge, jeg brugte ikke manualen – men den slags er jo også skrevet til kvinder.
 
Hver uge, de næste 5 uger kommer jeg med test af mad tilbedt Sous Vide - indtil da, kan du se videoerne i venstre side af artiklen.

UPDATE:
Du kan læse de første test her: Marineret Flankesteak Sous Vide & Roastbeef Sous Vide
ANNONCE
Perfekte blødkogt æg
Den perfekte bøf
Perfeft tilberedte grønsager
Lækker simpel Laks
Lækker saftig kylling
Dessert Sous Vide
Vi har fået maskinen sendt til test fra sousvide.dk/da/

Specifikationer

 
Model: SVS-10LS
Volumen: 11,2 liter (må maks. fyldes med 10 liter)
220-240 volt (kan bruges i EU & UK)
EU-strømstik (til danske stikkontakter)
Digital LED-skærm
Temperaturer fra 30 til 99 °C
Temperaturstyring med 0,5 graders nøjagtighed
Timer med minutintervaller. Kan indstilles på mellem 1 min. og 99 timer.
 
Dimensioner (bredde, dybde og højde)
 
Udvendig: 29x36x29 cm.
Indvendig: 25x32x17 cm.
Vægt: 5,9 kg.
ANNONCE
Links til opskrifter
Marineret Flankesteak

Roastbeef Sous Vide
Del

Seneste nyt

Annonce