Emne artikler
Teslas milliardinvestering i Bitcoin har sendt priserne i rekord
En enkelt Bitcoin er nu oppe at markere en værdi på 300.000 kroner
2021 er startet umanerligt godt for kryptovaluta. Allerede helt tidligt på året nåede Bitcoin nye rekordhøjder – og senest har Reddit og Elon Musk hamret Dogecoin op, takket være en dedikeret indsats.
Nu skal Bitcoin endnu højere op.
Den 8. februar dukkede det op i en rapport, at Tesla (Igen, Elon Musk på spil) har investeret 1.5 milliarder dollars i bitcon crytovaluta.
Teslas investering i Bitcoin beror på en udvidet firmapolitik, der giver virksomheden mere fleksibilitet, i at diversificere dele af deres likvide beholdninger, der ikke påvirker driften.
Den politik er grobund for den massive investering i Bitcoin.
Ydermere planlægger Tesla, at begynde at modtage Bitcoin i betaling for deres produkter i "nær fremtid".
Meldingen fra Tesla har sendt Bitcoin-kursen ud i en ny raketstigning – i skrivende stund er valutaen oppe 48.042 dollars per Bitcoin – svarende til næsten 300.000 kroner. En imponerende værdi for et valutakoncept, der i de tidlige dage krævede 10.000 bitcoins for betaling af to pizzaer.