Motor

Tesla ejer modtager dødstrusler: “Folk griner af mig på gaden”

Mitchell elskede den store touchscreen, den intuitive brugerflade og den generelle fremtidsstemning bag rattet.

Tesla ejer modtager dødstrusler: “Folk griner af mig på gaden”
Foto: Pixabay
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 21. marts 2025

Den 53-årige Mitchell Feldman, far til to og tech-entusiast fra det nordlige London, troede han købte fremtiden, da han i 2022 investerede i en Tesla Model Y til 44.000 pund.

I stedet fik han hade-mails, dødstrusler og en uventet hovedrolle i et politisk cirkus, han aldrig bad om billet til.

Fra Elon-fan til hadobjekt

Det hele startede med fascinationen af teknologi. Mitchell elskede den store touchscreen, den intuitive brugerflade og den generelle fremtidsstemning bag rattet.

Han var, med egne ord, “teknologinørd”, og Tesla matchede perfekt.

Men da Elon Musk blev udpeget som leder af det kontroversielle amerikanske ministerium for Government Efficiency (DOGE) og samtidig rykkede ind i Donald Trumps inderkreds, blev det pludselig politisk at eje en elbil med T-logo.

“Folk begyndte at grine af mig på gaden. En mand kom hen og spurgte, om jeg støttede Elon Musk bare fordi jeg kører Tesla. Det var så bizart, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige,” fortæller Mitchell, der efterhånden er blevet vant til verbale overfald og hadefulde beskeder online.

Loyal mod laderen

Trods modvinden står Mitchell fast. Han elsker stadig sin Tesla, og det er ikke kun på grund af autopiloten.

“Jeg har oplevet alt fra hade-mails til folk der truer med at dræbe mig og min familie. Det er sindssygt, men det gør mig bare mere stærk i min beslutning.”

Han har endda delt sin oplevelse på LinkedIn – hvilket selvfølgelig bare kastede mere benzin på kommentarbrænden.

“Jeg bestiller snart en ny Model Y. Jeg venter bare på, at Elon ringer og siger ‘tak for loyale ord, her er en Cybertruck’. Det ville være passende.”