Motor
Tesla Cybertruck
Elon Musks seneste vanvittige kreation
Er du klar til Elon Musks seneste kreation? Cybertruck er den længe ventede pickup-truck fra Tesla, og den er et helt specielt bæst.
Under præsentationen fremviste Musk sin prototype, der viser sig, at være en ekstrem holdbar vogn – der både kan modstå skud og er udstyret med panserglas. Den kan endda modstå tæsk med en forhammer.
Cybertruck kommer i tre forskellige motorvarianter – i den vildeste udgave har vi en sag med tre elmotorer og firehjulstræk, der kan trække på den gode side af 6 ton.
Denne variant kan man også presse 800 kilometer ud af, på en opladning – og den accelererer fra 0-100 km/t på 3 sekunder.
Teslas pick-up truck er praktisk talt Elon Musks supertruck, og den adskiller sig en hel del fra de øvrige Teslaer i designet.
De første produktionsmodeller forventes at rulle på vejene i 2021.
I USA kan man slippe afsted med 39.900 dollars for den billigste variant (270.000 kroner) mens den hidsige tri-motor variant kommer til at koste 69.900 dollars (470.000 kroner)
One More Thing
Tesla har også udviklet en elektrisk ATV, der passer på ladet af trucken – og designmæssigt komplimenterer Cybertrucken. Informationerne om ATV'en var sparsomme, og Tesla fortæller at der kommer flere oplysninger om dette legetøj senere.