Connery

Terminator: Dark Fate (Anmeldelse)

Guess who’s back, back again…

4 ud af 6 stjerner
Terminator: Dark Fate - Trailer
Twentieth Century Fox -  Terminator: Dark Fate (Anmeldelse) Twentieth Century Fox

Days of Future Past

29. august 1997 kom og gik som en hver anden dag. Michael Jackson gav koncert i Parken, på sin 30 29 års fødselsdag, Skynet blev destrueret og dommedag udeblev, takket være Sarah Connor (Linda Hamilton), John Connor (Edward Furlong) og Terminatoren T-800 (Arnold Schwarzenegger). Siden da har alt åndet fred, indtil nu.

ANNONCE
Twentieth Century Fox -  Terminator: Dark Fate (Anmeldelse) Twentieth Century Fox

Amazing Grace

Året er 2020. I Mexico City er to nye Terminators netop ankommet fra fremtiden. Den ene; Rev-9 (Gabriel Luna) en avanceret AI dræbermaskine med én klokkeklar mission; at dræbe fabriksarbejderen Dani Ramos (Natalia Reyes). Den anden; Grace (Mackenzie Davis) er halvt menneske, halvt maskine og en badass soldat sendt tilbage for at passe på Dani - og på den måde gentager den velkendte historie sig.

ANNONCE
Twentieth Century Fox -  Terminator: Dark Fate (Anmeldelse) Twentieth Century Fox

A Different Connor

Sarah Connor lever en rodløs tilværelse, plaget af fortiden og evigt på jagt efter de frygtindgydende dræbermaskiner. En sms fra en anonym person sender hende til Mexico, hvor hun må hjælpe Grace bekæmpe Rev-9. Sammen med Dani flygter kvinderne over grænsen fra Mexico ind i skoven et sted i Texas, for at søge assistance fra en noget uventet side.

ANNONCE
Twentieth Century Fox -  Terminator: Dark Fate (Anmeldelse) Twentieth Century Fox

Return of the King

Filmen er muligvis instrueret af Tim Miller (Deadpool), men den store nyhed er at James Cameron er vendt tilbage til Terminator franchisen for første gang siden 1991. Han har nemlig både skrevet historien og produceret filmen, der er en direkte fortsættelse til T2 og dermed ser bort fra Rise of the Machines, Genisys og tildel også Salvation.

ANNONCE
Twentieth Century Fox -  Terminator: Dark Fate (Anmeldelse) Twentieth Century Fox

The Future is Female

Fra Ripley til Rose, Sarah til Neytiri. James Cameron har altid haft stærke kvinder i sine film og Terminator: Dark Fate er ingen undtagelse. Her er det nemlig kvinderne der styrer slagets gang og filmen lægger da også op til, at det er sådan tingene på godt og ondt kommer til at bliver et godt stykke ud i fremtiden.

ANNONCE
Twentieth Century Fox -  Terminator: Dark Fate (Anmeldelse) Twentieth Century Fox

Deja-vu

Forventningerne til Terminator: Dark Fate har været høje, ikke mindst fordi Miller og Cameron selv har hypet filmen helt uhæmmet gennem længere tid. Desværre når den ikke højderne fra hverken The Terminator eller T2: Judgment Day. Dark Fate er ganske vist en gedin action film, der konstant pirrer publikums spændingsnerve, men historien bringer ikke noget nyt med sig. Det hele føles lidt som et deja-vu, en twistet mareridtsudgave af en tid, hvor mænd herskede i verden, Det Hvide Hus havde en berømthed i sædet og Hollywood stadigt lavede originale film.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: '84 %

Teknisk information:

Original titel: Terminator: Dark Fate

Land: Kina/USA, 2019

Instruktør: Tim Miller

Medv.: Mackenzie Davis, Natalia Reyes, Gabriel Luna, Linda Hamilton, Arnold Schwarzenegger

Genre: Action/Adventure/Sci-Fi

Billedformat: 2.39:1/IMAX

Lyd: Dolby Digital (7.1 Surround)

Spilletid: 128 min

Dansk bio premiere: 31. oktober 2019

Distributør: Twentieth Century Fox

ANNONCE
Del

Seneste nyt