Verden
Tekniske problemer rammer Elon Musk: ‘5 ting’-mailkrav for offentligt ansatte kan ikke afsendes
Flere ansatte har i denne uge fået bounce-backs, når de forsøgte at indsende deres liste.
Det var meningen, at det skulle være simpelt.
Hver mandag skulle alle amerikanske statsansatte sende en mail med “5 ting, jeg fik lavet i sidste uge.” Simpelt, effektivt, Musk-style.
Men i stedet for effektivitet, fik de et auto-reply: “Modtagerens mailboks er fuld. Prøv igen senere.” Classic.
Mailen ryger tilbage i systemet
Siden Elon Musk blev sat i spidsen for Department of Government Efficiency, har han forsøgt at tvinge Silicon Valley-mentaliteten ned over det amerikanske embedsværk.
Og det første skridt? En slags ugentlig statusmail. “5 ting” du fik lavet i sidste uge.
Men noget tyder på, at produktivitet kræver mere end bare frygt og Excel.
For flere ansatte i bl.a. IRS, Social Security Administration og Health and Human Services har i denne uge fået bounce-backs, når de forsøgte at indsende deres liste. Indbakken var ganske enkelt overbelastet.
Mailfail i systemet
I ren “vi prøver lige igen”-stil har nogle afdelinger nu bedt medarbejderne om at sende deres mails til alternative adresser og CC’e deres chefer. Men ifølge flere kilder er det allerede blevet lidt af en farce.
En medarbejder siger til ABC News, at de hver mandag sender de samme fem punkter – uge efter uge – uden at nogen reagerer.
En anden siger, at kollegerne ligefrem gør grin med systemet i deres lister – og tvivler stærkt på, at nogen overhovedet læser dem.
Effektivitet på Elon’sk
Musk truede oprindeligt med fyringer til de ansatte, der ikke deltog. Men flere fortæller nu, at der ikke sker noget, hvis man bare… lader være.
Og dermed virker hele initiativet som endnu et “tech bro”-forsøg på at fikse bureaukrati med PowerPoint og trusler.
Spørgsmålet er så:
Hvor længe holder DOGE-gejsten, hvis hele projektet falder til jorden med en fuld mailboks og en omgang passiv modstand fra dem, det hele skulle motivere?