Connery

Teenage Engineering afslører OFF-WHITE samarbejde

Virgil Ablohs aftryk manifesterer sig i svenske Teenage Engineerings magiske radio - og retur

Teenage Enginering har i årevis udforsket lyd og kreativitet gennem en række produkter der er lige dele interessante, absurde og med tunge afsæt i musikkulturen, og det har efterhånden bragt dem vidt omkring. 

Produkterne fra Teenage Enigneering er ikke super mainstream, men de har en eller anden tillokkende cool-faktor og en iboende elktronisk kvalitet, som er en smule svær at sætte fingre på. 

Deres tilgang til design og teknologi har i løbet af de seneste år katapulteret brandet vidt ud i mainstreamen, med blandt andet et samarbejde med IKEA, et forretnings- og designfællesskab med OnePlus-grundlæggeren Carl Peis Nothing.

Selvfølgelig har de også leget med den kreative (nu afdøde) designer Virgil Abloh

ANNONCE
Teenage Engineering OB-4 OFF-WHITE - Teenage Engineering afslører OFF-WHITE samarbejde Teenage Engineering OB-4 OFF-WHITE

Helt konkret har Teenage Enginnering fået lavet en special udgave af deres OB-4 radio/højttaler/samplingmaskine, med et OFF-WHITE'sk design-aspekt. Specialudgaven af OB-4 lanceres få måneder efter Ablohs død, og de svenske tech-hoveder afslører nyheden med "blandede følelser". 

OB-4 fungerer for det første som en klassisk transportabel bluetooth-højttaler, har også FM-radio - og en indbygget harddisk, der gør det muligt for musiske sjæle bruge maskinen som et slags sample-instrument, hvor man kan optage musikken og ændre i en række lydforhold, loope samples mm. altså en række features, der kan strækkes langt vis fantasien er til det. Desuden er der også indbygget en række forskellige ambient-noise soundtracks, hvis man bare trænger til noget baggrundsstøj.

OB-4 Off-White er Virgil Ablohs take på den eksperimenterende højttaler: Det kommer åbenlyst til syne i højttalerens udseende: Farven er skiftet fra sort til en dyb orange, og OFF-WHITE logoet pryder bagsiden af højttaleren - og så er der blevet tilføjet et ekstra ambient soundtrack, efter Ablohs valg: Her er valget faldet på det traditionelle ghanesiske musikinstrument sk kakraba'en.

Teenage Engineering oplyser at Off-White varianten af OB-4 sælges i begrænsede mængder.

At noget bærer OFF-WHITE brandet gør det ofte en smule dyrere, og specialudgaven af Teenage Engineerings OB-4 forhandles da også til en vejl. pris på 1150 euro, 501 euro mere end den ordinære OB-4. 

ANNONCE
OFF-WHITE Teenage Engineering bomberjakke - Off-White.com - Teenage Engineering afslører OFF-WHITE samarbejde OFF-WHITE Teenage Engineering bomberjakke - Off-White.com

Samarbejdet mellem de to brands optræder også hos Off-White, der har skabt en kollektion inspireret af Teenage Engineering, bestående af t-shirts, hoodies, en bomberjakke og en bæretaske til OB-4. 

Del

Seneste nyt

Annonce