Tattootrends, familielivet og fordomme: Interview med Jonas fra The Old Barber Shop

Kropsudsmykninger såsom tatoveringer og pierceringer har altid været et meget omdiskuteret emne i vores hverdag. Svigerforældrene hader dem, de unge elsker dem - og hvor man i de helt gamle dage nærmest kun så tatoveringer på sømænd og blandt stammefolk, så er blækket under huden i dag blevet en hverdagsting for mange mennesker.

En af de folk, som har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rør sig på tattoo- og piercingfronten i disse dage, er Jonas Hausted Peitersen. Hvis du har fulgt med i Tattoosalonen på TV3, hvor man fik et indblik i hverdagen hos The Old Barbershop, så er Jonas en del af stjerneduoen Morten og Jonas:

Høj på tatoveringer

Det hele startede for Jonas, da han fik et kald af Morten, som åbnede The Old Barber Shop i sin tid. De havde kendt hinanden via deres passion for fodbold, og Jonas blev inviteret ind for at se den nye biks.

Og han kom mere eller mindre aldrig ud derfra igen.

Jonas var 18 år og arbejdede i Post Danmark på det tidspunkt, hvor han sorterede breve.

Efter at have sat sine fødder i salonen første gang, tog han alle de fridage og feriedage han kunne for at komme ned og stå i forretningen.

“Morten sagde til mig til sidst, at det ikke duede, at jeg bare stod og blomstrede i forretningen uden at tjene penge. Så han tilbød mig at komme i lære som piercer - og det har jeg gjort lige siden.”

Og når man kigger på Jonas, er det ikke til at skjule, at han har en kærlighed til tatoveringer.

Uden at mindes den præcise alder for, hvornår nålen for første gang ramte hans hud, kan han fortælle, at det hele startede i en alt, alt for ung alder.

En del yngre end, hvad loven i dag ville tillade.

“Jeg kan godt af og til tænke, at det var lidt ærgerligt, at det skulle gå så hurtigt dengang. Jeg fortryder ikke noget, men hvis jeg kunne gøre det om, så havde jeg nok ikke gået så hårdt til den.”

Han har mistet overblikket over, hvor mange han egentlig har og er nu nødsaget til at lave lidt forskellige klat-tatoveringer ovenpå gammelt materiale.

Alene på armene har han omkring 4-5 forskellige lag.

“Man løber jo tør for plads på et tidspunkt!”

Men hvornår gik han all-in?

Jonas fik sin første tatovering i ansigtet i form af en stjerne som 19-årig, og på daværende tidspunkt var der ikke mange, som havde tatoveringer i ansigtet i Danmark - han var meget inspireret af svenskerne, som var langt foran på den front.

Dem der havde ansigtstatoveringer var ofte en bandit af en slags eller gav folk associationer til et kriminelt miljø.

For Jonas var det selve følelsen efter en ny tatovering, som gjorde ham høj.

Tatoveringer har fascineret ham lige så længe, han husker tilbage.

I de unge dage hørte han meget punkrock og så op til de store musikere, som havde store tatoveringer. Han skulle bare prøve det og efter første gang tog det for alvor fart.

“Der er ikke nogen beskrivelse for, hvor fed følelsen er, efter at man er blevet tatoveret. Og jeg fik efterhånden lidt OCD på udsmykningen - hvis jeg fik en tattoo på den ene side, så skulle jeg også have noget tilsvarende på den anden side!”

Den famøse panter

Mens Jonas nu kan tælle 15 forskellige tatoveringer i hovedet, og stolt viser sin nyeste tatovering frem på benet - det famøse logo fra den engelske fodboldklub, Liverpool - mindes han tydeligt sin første tatovering.

Jonas’ første tatovering blev til virkelighed på en sidegade til Istedgade.

På døren til en tatoveringsshop stod der:

“Du kan finde mig på Spunk-baren, hilsen Monkey”.

Og der burde man måske have smuttet sin vej igen, men Jonas gik derover. Der sad en fin herre i lædervest og spillede en-armet med en lille kop kaffe.

“Jeg sagde, at jeg gerne ville have en sort panter, og det var intet problem - han ville komme over i biksen og fikse den om lidt. Jeg kunne dog ikke finden nogle flotte pantere i deres katalog, og Monkey gad sgu ikke tegne en ny.”

Istedet blev han anbefalet mappen fyldt med tigre, som Jonas fik lavet med sorte streger. Senere fik han den farvelagt med de rette nuancer.

Mange år efter gik der pludselig noget op for Jonas.

“Jeg kunne jo bare have fået min tiger farvet helt sort. Så havde man jo en panter! Hvor dum kan man være.”

Selvom Jonas ikke fortryder nogle af sine tatoveringer, så har han dog prøvet at mærke fordommene omkring dem.

Han er tidligere blevet nægtet adgang på natklubber og andre etablissementer, og folk har peget fingre af ham på gaden, eller gået en stor bue udenom ham.

Men efter Tattoosalonen ændrede det hele sig.

“Nu kigger folk, fordi de kan genkende mig.Vi fik en tatovør ind i butikken en dag, som sagde: ‘hvor er det fedt, I fik lavet det program. Nu er det pludselig okay at få tatoveret sit ansigt!’”

Selve serien blev filmet for første gang i 2011, hvor de optog en demo på 3 minutter, og idéen blev med ét ført ud i livet.

“I starten var jeg bekymret for, hvordan folk ville tage imod konceptet. Men vi fik ingen negativ energi i vores retning - folk tog rigtig godt imod os.”

Tatoveringer og farlivet

Jonas’ helt store fokus for tiden er at dyrke familielivet.

Med to drenge i husstanden, en på 4 og en på 1 år, så er der er nok at se til.

Da han for første gang blev far, havde han enormt store forventninger til den føromtalte ‘lykkerus’, der eftersigende skulle skylle indover én, når man bliver forældre.

“Da jeg fik mit første barn, forventede jeg den helt store lykkefølelse med det samme - og jeg tænkte, at det er den der ‘høj’-følelse, ligesom med tatoveringer.”

Men det var lidt som om, at den ikke helt kom, som forventet. Han sad febrilsk og forsøgte at lokke lykkefølelsen frem, men selve forældrerollen var bare så frygtindgydende og ny, at det var svært at finde rundt i.

“Jeg sad i starten lidt med følelsen af, at jeg nærmest havde en federe oplevelse efter en tatovering, end da vi fik vores første barn. Men man skulle jo bare lige vænne sig til de enorme omvæltninger - og nu kan farrollen og tatoveringer jo slet ikke sammenlignes på NOGEN måde.”

Med 15 forskellige tatoveringer i ansigtet kan man godt forestille sig, at det første møde med svigerforældrene måske kunne være lidt angstprovokorerende for begge parter.

Og historien går da også på, at da Jonas’ svigermor så ham for første gang, så forsøgte hun at få datterens storebror til at tale hende fra at hænge ud med Jonas.

Men da de mødtes til middag for første gang, var det som om, at de havde kendt hinanden altid - nu lægger svigerforældrene slet ikke mærke til det længere.

Og så kommer man jo ikke uden om det helt store spørgsmål, som følger med, når man er blevet forældre - hvad vil han selv sige, hvis børnene en dag kommer til ham og fortæller, at de vil have tatoveringer?

“Jeg vil rigtig gerne opdrage mine børn på den måde, at jeg ikke siger nej. Men jeg vil sige sådan, at jeg alligevel siger rigtig meget nej! Jeg har en idé om, at eksempelvis det at få tatoveringer eller starte med at ryge, var noget, jeg gjorde, fordi jeg fik at vide, at jeg ikke måtte.”

Derfor har Jonas det sådan, at børnene skal have lov til at tage deres egne valg, og så håbe på, at de vælger med omhu.

“Jeg kan godt mærke på min ældste dreng, at han allerede synes, at det er ret sejt med tatoveringer og er meget interesseret i mine. Og hvis han vil det, så må han gerne det - så længe at han ikke får synlige tatoveringer på hænder, hals og ansigt. Der ville jeg nok blive ked af det.”

Tattootrends og gamle klassikere

Jonas har været i tatoveringsgamet i mange år efterhånden, og han kan tydelig se, at der sker en form for tilbagevenden på markedet af gamle klassikere.

“Designs går lidt i ring. Først vil alle have sømandstatoveringer, så går der 4-5 år, og så bliver de populære igen. Folk i 2020 får stadigvæk de gamle klassikere med eksempelvis kinesertegn, som var stort for flere år tilbage.”

Lige nu er det især fineline-tatoveringer, stregtegninger, Mega-musel, minimalistiske designs og realisme, som trækker de fleste kunder ind i butikken - alt fra portrætter af dyr, familiemedlemmer og små, fine sirlige tatoveringer bliver produceret på daglig basis.

Et design, som Jonas mener, der nok aldrig får en storhedstid igen, er de såkaldte ‘Tribals’.

“Tribals er stadigvæk fede, hvis de bliver lavet ordentligt. Men vi laver utroligt mange cover-ups af gamle tribals.”

På piercingfronten er den helt store trend lige nu de såkaldte medicinske pierceringer:

“Du kan eksempelvis få en piercing i øret, som kan gå ind og kurere migræne. Vi havde eksempelvis en kunde, som led af schlerose med kramper i arme og ben. Hun fik en piercing, og pludselig forsvandt kramperne og hun fik fornyet energi i hverdagen.”

De gamle kendinge på denne front såsom en piercing i øjenbrynet er et sjældent syn, men Jonas indrømmer dog, at det sker af og til, og han jubler hver eneste gang, at den gamle stift skal laves.

De oplever desuden flere og flere kvinder, som efterspørger en piercing i brystvorterne - og der mener Jonas især Rihanna, som flashede sine egne piercinger i sin tid, har haft en stor finger med i spillet.

“Det gør sig gældende med både tatoveringer og pierceringer. Folk følger trends fra de kendte. Det gør det svært at forudsige fremtidige trends, da tingene ofte dikteres af tre forskellige parametre:

1) Trends fra aktuelle kendisser

2) Tingene går i ring og designs vender tilbage

3) Kropsudsmykning hænger sammen med den aktuelle tøjstil."

Og tatoveringer generelt?

De er kommet for at blive.

“Alle vil have tatoveringer nu - specielt rigtig mange kvinder. Og kvinder vil gerne have flere og større tatoveringer end tidligere - flere på armene og meget synlige.”

Fremtiden er endnu uvis på nye designs, men minimalisme og ‘større’ tatoveringer trumfer igennem hos begge køn.

Vi siger tusind tak for tiden til Jonas. Og som så mange andre forretninger med ‘kropskontakt’, er de også ramt af Corona-krisen - så hvis du skulle gå med en tattoo-drøm i tankerne til efter karantænedagene, så kan du smutte ind og booke en tid til ny udsmykning i en (forhåbentlig) nær fremtid lige her!