Connery

Targus Getta Ladies Notebook Backpack

Feminin rygsæk til den bærbare

4 ud af 6 stjerner
Producenterne bliver mere og mere opmærksomme på de kvindelige kunder, derfor kommer der også nogle lidt mere feminine tasker på markedet, så vi kan få noget, der passer til vores stil. I denne omgang drejer det sig om en rygsæk med plads til op til 15" bærbare fra Targus.

ANNONCE
Targus Getta Ladies Notebook Backpack
Targus er et veletableret og kendt mærke her i Danmark. De sælger blandt andet tasker i en masse hi-fi og radio/tv forretninger. De har været på markedet i en del år efterhånden, har kontorer i 45 lande og distribuerer i over 145 lande verden over.
Targus blev grundlagt helt tilbage i 1983.

Design
Jeg kom først til at tænke på en rigtig gammeldagsskoletaske, da jeg så tasken, hvilket, synes jeg, ser sødt ud. Den har klart en smule mere feminin udstråling, end de andre gængse unisex tasker, men jeg synes dog ikke, at dens udseende er forbeholdt kvinder, det er en stilren taske af ydre med små, gemte finesser.

Tasken er lavet i samme gode kvalitet, som den Targus plejer at levere, det ydre er i en lækker nylon, bunden i imiteret læder og indeni er den godt foret til beskyttelse af den bærbare.
Targus Getta Ladies Notebook Backpack har lyst for, hvilket gør det nemmere at finde og se præcis hvad, man har i sin taske.

Opbygning & komfort
Specifikationer:
Sort/Beige
Eksterne dimensioner: 36 x 47 x 14 cm
Interne dimensioner: 33,5 x 30 x 4,3 cm
Materiale: Nylon
Garanti: Livstid
Vægt: 1,3 kg

Targus Getta Ladies Notebook Backpack kan rumme bærbare med op til 15" skærme.
Tasken har en anderledes indgang til den bærbare, end en man normalt ser, den skal nemlig ind igennem siden af tasken, der kan lynes op og i, hvor der er en tykt foret plads med elastisk velcrolukning.
ANNONCE
Targus Getta Ladies Notebook Backpack
Udvendigt på fronten af tasken er to større lommer, hvori der sagtens kan ligge tegnebog, en lille kalender eller hvad man ellers lige har behov for. De to lommer lukkes via en knap og ikke ved hjælp af pyntespændet.

På den modsatte side af indgangen til den bærbare er der en lille lynlås, når man åbner der, kan man trække en flaskeholder ud. Det er praktisk og når den ikke er i brug, kan den gemmes væk, så tasken bibeholder sit stilrene udseende.

Den originale hovedåbning i tasken er udstyret med snøreåbning.
Indeni er der rigtig god plads, der kan sagtens være en mappe eller lignende, derudover er der en netlomme med lynlås, mobillomme, holder til 3 penne, nøgleholder samt kortholder til 4 kredit- eller visitkort.

Bagsiden er udstyret med nogle kraftige polstrede skulderstropper og selve bagsiden er også polstret.

Konklusion
Vi har kigget nærmere på Getta Ladies Notebook Backpack fra producenten Targus, det er en taske i god kvalitet og med et enkelt udseende. Den bør henvende sig mest til kvinder, idet det er en dametaske, men jeg synes faktisk, det bare er en stilren rygsæk, der passer til en hvilken som helst målgruppe, der søger efter en simpel og nydelig taske.

Den aktuelt billigste pris på EDBpriser.dk er 357,- kroner, hvis man specifikt søger efter en taske til kvinder, ligger den så blandt de billigere priser.

Den overordnede kvalitet er helt i top, og det er heller ikke noget at udsætte på udseendet, der holdes pænt og enkelt men med praktiske finesser i det skjulte.

Targus Getta Ladies Notebook Backpack er venligst udlånt af Targus.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce