Connery

Tarform: Den elektriske caféracer vi hemmeligt drømmer om

Lækkert el-mc koncept

Det er jo ikke fordi, at alle verdens maskiner absolut behøver at køre på fossile brændstoffer i fremtiden - heller ikke selvom det nu har sin charme. 

Men i lyset af regeringens 2030 udspil, er vi jo også nødt til at kigge lidt nærmere på elektriske alternativer - som ikke nødvendigvis behøver at ligne noget, der er snusfornuftigt. 

Og her kommer den elektriske motorcykel Tarform ind i billedet. 

ANNONCE

Cyklen, der er en lækkert designet caféracer bliver udviklet af Taras Kravtchouk, der blandt andet har arbejdet for Google og Spotify. 

Tarform skal, trods sit nogenlunde traditionelle udseende, være en gennemført smart-motorcykel, der blandt andet produceres med 3D printerteknologi og biomaterialer, og en motor der skulle kunne skyde en topfart på omkrign 190 kilometer i timen, med en rækkevidde i omegnen af 150 kilometer på en opladning. 

Der er endnu ingen priser eller salgsdato på denne bæredygtige elkværn, men du kan holde dig opdateret via hjemmesiden Tarform.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce