Vidste du?

Tandlæge afslører to almindelige fejl, der gør dine tænder gule

Gør du det?

Tandlæge afslører to almindelige fejl, der gør dine tænder gule
Foto: Pexels
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 3. marts 2025

Drømmer du om hvidere tænder, men føler, at de kun bliver mere gule? Ifølge den britiske tandlæge Dr. Ferakh Hamid er der to helt almindelige fejl, som mange begår, når de børster tænder – og de kan være skyld i misfarvninger.

1. Du børster tænder uden at vande tandbørsten først

Det lyder simpelt, men mange glemmer at fugte tandbørsten, før de påfører tandpasta.

Dr. Hamid forklarer, at hvis du børster direkte med tør tandpasta, kan det faktisk forårsage misfarvninger. Uden fugt spreder tandpastaen sig ikke ordentligt, og det kan føre til ophobning af pletter på emaljen.

“Tørbørstning kan virke effektivt til at fjerne overfladiske pletter i starten, men uden vand fordeler tandpastaen sig ikke optimalt,” siger Dr. Hamid.

Løsningen? Gør din tandbørste let fugtig inden brug, så tandpastaen kan fordele sig jævnt.

2. Du børster for tidligt efter syreholdige fødevarer

Har du lige drukket juice, kaffe eller spist citrusfrugter? Så vent med at børste!

Dr. Hamid advarer om, at børstning lige efter syreholdige fødevarer kan gøre dine tænder endnu mere gule. Syren blødgør emaljen, og hvis du børster for tidligt, kan du slide det beskyttende lag væk og faktisk gøre mere skade end gavn.

“Hvis du børster lige efter at have spist syreholdige fødevarer, risikerer du at flytte syren rundt i munden i stedet for at rense tænderne,” forklarer han.

Løsningen? Vent mindst 30 minutter efter at have spist eller drukket noget syreholdigt, før du børster tænder.

Sådan holder du dine tænder hvide

Udover at undgå disse to fejl anbefaler Dr. Hamid følgende rutine:
– Børst tænder i to minutter to gange dagligt
– Rens tungen én gang dagligt
–  Brug tandtråd eller mellemrumsbørster
– Besøg tandlægen regelmæssigt

Små ændringer i din tandpleje kan gøre en stor forskel, så næste gang du børster tænder – husk at vande børsten og vent efter syrlige måltider!