Connery

Tag sikkerheden i dit hjem til next level med disse gadgets

I Danmark kan vi godt lide at bryste os af rekorder. Det kommer sig af at vi er et lille land med en lille befolkning, hvis vi ser os selv i det store globale billede. Godt 6 millioner mennesker fylder ikke meget blandt verdens 6 milliarder mennesker.

Der er dog én rekord vi ikke kan være specielt glade for eller stolte af. Danmark er nemlig det land i EU, der har flest indbrud pr. indbygger. Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev der i 2016 begået 31.777 indbrud i danske hjem. I øvrigt blev danske virksomheder udsat for 14.917 indbrud.

Tallene pindet lidt ud betyder at der hver eneste time året rundt begås 5 indbrud i danske hjem.

Vi har i Danmark altid været ret tilbagelænede når det kom til sikkerhed i hjemmet. Det ligger os på mange måder fjernt med gated communities, portnervagt og alarmer, men tallene fortæller os desværre, at vi bliver nødt til at tage truslen lidt mere alvorligt end vi hidtil har gjort.

Du kan her finde 17 gode råd til hvad du selv kan gøre for at undgå ubudne gæster, når du forlader hjemmet, og du kan læse videre her og se hvordan du kan kombinere sikring af dit hjem med din forkærlighed for smarte gadgets.

sw1tch.me Ena Smart Motion Detection Alarm

Kan købes i presale gennem Kickstarter: klik her.

Denne lækre gadget, som du hænger op på væggen har flere smarte funktioner. Den indeholder en bevægelsescensor, der automatisk tænder lyset når du kommer hjem og slukker det igen når du forlader hjemmet. Det sparer på samme tid for dit elforbrug og er også med til at kunne skræmme tyve væk. sw1tch.me har også et alarm mode, som kan sende en push-besked til din smartphone, hvis den opdager bevægelse i dit hjem, når du ikke er hjemme. Det hele er styret via en app og Wi-Fi.

Fynoti – Smart Security System

Kan købes i presale gennem Indiegogo: klik her.

Denne lækre sikkerhedsgadget udmærker sig i høj grad ved den billige pris på kun $9. Trods dette får man faktisk rigtig meget produkt for pengene. Fynoti er et trådløst alarmsystem, der forbinder sig til dit Wi-Fi. Alarmen har ligeledes en bevægelsessensor der kan sætte en høj alarmlyd i gang, hvis der er uventet bevægelse i dit hjem. Ud over den høje lyd, kan denne gadget også sende mobilbesked til både din til telefon og til naboerne. Fynoti fås med over 30 forskellige covers og er faktisk pæn at have stående. Du kan købe flere af dem og stile i forskellige rum og koble dem sammen, som du f.eks. kender det fra musiksystemer som Sonos.

D-Link Omna 180 Cam HD Security Camera

Kan købes hos Apple: klik her

Vil du for alvor have styr på hvad der sker i dit hjem når du ikke er hjemme, slipper du ikke uden om et godt overvågningskamera. Omna 180 fra D-Link er både et højst effektivt ét af slagsen og samtidig en gadget, der ikke er grim at have stående fremme.

Kameraet connecter til Apple HomeKit, man kan også bruges for sig selv. Denne gadget tilsluttes som de to foregående til dit Wi-Fi og er dermed også helt trådløs. Kamerate har en 180 graders linse og kan opfange alt hver der sker i et stort område. Det optager i 1080p HD-kvalitet og har tovejs-lyd. Ud over dette har Omna indbyggede infrarøde LED-sensorer, så det kan optage i mørke.

Alt gemmes på et microSD-kort og kan ses live via en medfølgende app.

Med disse tre gadgets (du kan se mange flere her) har du minimeret risikoen for at lige netop du bliver en del af den kedelige indbrudsstatistik, og samtidig har du føjet nogle flere gadgets til din samling.

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce