Connery

Tag fra de unge og giv til de gamle: Er blod kilden til evig ungdom?

For den nette sum af 50.000 kan du få 1 liter blod fra en 16-25 årig

Hvad er kilden til evig ungdom? 

Er det kost og motion?

Er det at holde sig væk fra smøger og alkohol?

Eller skal ungdommen findes i blodet?

I andres blod vel at mærke.

Hvis du spørger Ambrosia, er sidstnævnte det rigtige svar.

Ambrosia er et startup, som blev grundlagt i 2016 af Jesse Karmazin; en Stanford Medical School graduate, som faktisk aldrig fik licens til at håndtere medicin. Ambrosia hævder at kunne bekæmpe alderdom ved hjælp af unge menneskers blod. 

Behandlingen kan indtil videre fås i San Francisco, Los Angeles, Tampa, Omaha og Houston og fungerer ved, at unge mennesker donerer blod, som efterfølgende gives til ældre via injektion. Prisen er over 50.000 kroner pr. liter, så evig ungdom er altså ikke en helt billig affære. Til gengæld kan du få lidt rabat, hvis du vælger at købe to liter til "kun" 80.000 kroner.

ANNONCE

Ifølge Business Insider er der 'little to no evidence', at blodtransfusionen rent faktisk virker, men alligevel har 151 indtil videre fået behandlingen. Faktisk var der intet mindre end 100 personer, der viste interesse i den første uge efter, at Ambrosia fortalte om behandlingen på deres hjemmeside. 

De behandlede er mellem 35 og 92 år, imens de unge, der donerer blod, er mellem 16 og 25 år. 

Hvad de unge mennesker, der donerer blod, tjener på det, melder historien intet om, men når en liter koster omkring 50.000 kroner, kunne man da forestille sig, det giver en god skilling. Eller to.

Hvad blev der af at ældes med ynde?

Læs den fulde artikel her, hvor både fordele og ulemper ved behandlingen forklares. 

via GIPHY

ANNONCE

[Kilde: Business Insider; Mercury News]

Del

Seneste nyt

Annonce