Connery

Syret superhelteserie følger den akavede 4 meter høje Cootie

Boots Riley er klar med næste syrede fortælling fra hans krøllede hjerne.

Filmskaberen Boots Riley fik i 2018 sit instruktør-gennembrud på den syrede komedie-satire, Sorry To Bother You, hvor man fulgte en sort telefonsælger, som ryger til tops i hiearkiet ved at bruge sin 'hvide' stemme til at fange kunder ind i huset.

Nu er Riley tilbage - denne gang med en serie, som tager et lidt anderledes take på den ellers så alt-dominerende superheltegenre.

Serien hedder I'm a Virgo og følger Cootie - han er en ganske almindelig dreng, på nær de faktum, at han er fire meter høj. 

Han har holdt sig skjult i en lille flække sammen med sin familie, men nu er tiden kommet til at Cootie skal frem i lyset.

Riley har selv instrueret samtlige episoder og serien får premiere på Prime Video d. 23. juni - se traileren herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce