Connery

Synecdoche, New York

Tragikomisk film af Charlie Kaufman; Manden bag "Being John Malkovich" og "Eternal Sunshine of the Spottless Mind"

6 ud af 6 stjerner
'Synecdoche, New York' er endnu en genistreg fra Charlie Kaufmans hånd. Det er en tankevækkende fabel, der stiller spørgsmål om livet og døden.

Mens vi venter
Synecdoche, New York
Den succesrige teater instruktør Caden Cotard (Philip Seymour Hoffman) er en død mand.

Ikke i den fysiske forstand, men rent psykisk. Han lever ikke i nuet og forstår ikke sin eksistens.

Hans ægteskab med kunstneren Adele (Catherine Keener) er gået i stå, så hun forlader ham og flytter sammen med datteren til Berlin.

I mellemtiden modtager Caden det fornemme MacArthur legat, der gør at han kan realisere et teaterstykke, der med hans egne ord skal være vigtigt og ægte, så han vil blive husket.
ANNONCE
Synecdoche, New York
Livet som kunst
Det er et ambitiøst stykke, der med årene udvikler sig til, at blive et meget personligt stykke over Cadens eget liv. Men hvem er Caden? Hvad for et liv har han og hvordan omsætter man sit liv til et teaterstykke?
Det er her at grænsen mellem kunsten og virkeligheden begynder at blive udhvisket.

En filosofisk indgangsvinkel kunne være om Caden overhovedet i virkeligheden eksisterer? Det er også noget som Caden selv tvivler på, i løbet af filmen.

Således er figuren også meget svævende. F.eks. bliver Caden flere gange forvekslet med en kvinde, der hedder Ellen, som vi på et tidspunkt møder i Cadens titelløse teaterstykke. Igen så afspejler stykket virkeligheden og virkeligheden stykket, indtil der til sidst ikke er nogen forskel. Det er typisk 'Kaufmansk'.
ANNONCE
Synecdoche, New York
Døden er en fremtrædende karakter i filmen.
Caden er konstant bange for, at han skal dø, men heller ikke dèt kan han finde ud af.
Derimod dør alle omkring ham og Caden må pænt vente til det bliver hans tur.

På overfladen lader 'Synecdoche, New York' til at handle meget om døden, men det er præcis Charlie Kaufman's pointe med hele filmen.

Ligesom i virkeligheden handler det om at fordybe sig og leve i nuet.
Gør man det, vil man se at filmen langt mere handler om livet.
Fordyber man det derimod ikke, går man glip af pointen, nemlig selve livet.
Det synes at være den simpleste måde, at forklare filmens budskab på.
ANNONCE
Synecdoche, New York
Det gale geni
Charlie Kaufman er Hollywoods ubetinget bedste manuskript forfatter, efter min mening.
Han slog igennem med 'Being John Malkovich', en af de mest originale film der nogen sinde er lavet.
Den succes banede vejen for Kaufman, der sidenhen har skrevet mindst ligeså originale manuskripter som bl.a. 'Confessions of a Dangerous Mind', 'Adaptation' og 'Eternal Sunshine of the Spotless Mind' (sidst nævnte vandt han en Oscar for.)

'Synecdoche, New York' er Kaufmans instruktør debut og det må man sige at han slipper rigtig godt fra.

Det er hans mest personlige film til dato og historien stikker væsentlig dybere og er mere dyster end Kaufman tidligere har, turde dykke.

Det bliver rigtig spændende at se, hvad fremtiden bringer fra det gale geni Charlie Kaufman.
ANNONCE
Synecdoche, New York
Skal opleves selv
'Synecdoche, New York' er en meget kompliceret film, der indeholder ufatteligt mange lag og symbolikker.
Denne anmeldelse kan kun give et svagt indtryk af, hvad filmen handler om.

Ligesom det var tilfældet med f.eks. 'Being John Malkovich' er dette en af den slags film, man bliver nødt til selv at opleve.

Man kan ikke forklare den med ord.
Slet ikke efter blot at have set den en enkelt gang.
For at forstå 'Synecdoche, New York', er man nemlig nødt til, at se den flere gang.

Så vi ses i biografen!

Drengerøvs factor: 30 %

'Synecdoche, New York' har premiere den 19. juni, landet over.
ANNONCE
Synecdoche, New York
Teknisk information:
Original titel: Synecdoche, New York
USA, 2008
Instruktør: Charlie Kaufman
Medv: Philip Seymour Hoffman, Catherine Keener, Samantha Morton og Michelle Williams
Genre: Komedie/Drama
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS
Længde: 124 min.
Premiere dato: 19. juni 2009
Bio distributør: SF-Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt