Sylvester Stallone og Michael B Jordan er tilbage i traileren for CREED 2
Testosteron-pumpet hardhitter
I 2015 tog Sylvester Stallone og Michael B. Jordan Rocky-franchiset videre til en ny generation, med filmen Creed.
Det viste sig at være en rigtig vellykket manøvre, og nu er næste film i rækken på vej.
I dag får vi traileren for den kommende film, Creed 2.
I denne omgang af Creed møder Adonis Creed, som Rocky Balboa har taget under sin vinge, Viktor Drago - søn af Ivan Drago - i ringen.
Filmen byder selvfølgelig på gensyn med Sylvester Stallone, Michael B. Jordan og Dolph Lundgren, mens rollen som Viktor Drago indtages af den hårdt pumpede Florian Munteanu, en bokser og fitness-entusiast, der står overfor sit store Hollywood-gennembrud med denne film.
Creed 2 har premiere den 6. december.